En histo­rie om de natio­nal­li­be­ra­le og demokratiet

For­la­gets omta­le:
Bogen giver i seks kapit­ler og med et rigt udvalg af kil­de­tekster og igang­sæt­ten­de arbejds­op­ga­ver et ind­blik i debat­ten om det dan­ske demo­kra­ti i åre­ne 1800–1920.


Demo­kra­tisk dan­nel­se er et cen­tralt ele­ment i for­må­let for de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser, og at den­ne dan­nel­ses nær­me­re ind­hold sta­dig er gen­stand for kon­flikt er for­å­rets Øre­stads­ba­ta­l­je jo en glim­ren­de illu­stra­tion af. Sær­ligt for histo­ri­e­fa­get er udvik­lin­gen af demo­kra­ti, også i de ny lære­pla­ner, et vig­tigt gen­stands­om­rå­de. Der­for er tema­et for Den­nis Lun­ding Niel­sens bog også sær­de­les rele­vant, selv­om det jo ikke lige­frem er jom­fru­e­ligt territorium.

Bogen er opdelt i 6 kapit­ler, hvor de 3 før­ste hand­ler om ene­væl­den og kam­pen for dens afskaf­fel­se i før­ste halv­del af 1800-tal­let. Kapi­tel 4 og 5 føl­ger for­fat­nings­kam­pen og demo­kra­tiets udvi­del­se frem til grund­lovs­re­vi­sio­nen i 1915. Det sid­ste kapi­tel rid­ser kort udvik­lin­gen i demo­kra­ti­et, og dis­kus­sio­nen om det fra mel­lem­krig­sti­den og frem, op. I en del af kapit­ler­ne er der små bok­se med for­skel­li­ge histo­ri­ke­res syn på nog­le af de behand­le­de spørgs­mål.
Hvert kapi­tel har en frem­stil­lings­del og et for­holds­vis fyl­digt kil­de­af­snit. Frem­stil­lings­delen fyl­der i alt ca. 58 sider og kil­de­de­len ca. 78. Tekst­mæs­sigt er kil­de­de­lens over­vægt stør­re, da der er en del illu­stra­tio­ner i frem­stil­lings­delen, men ikke i kil­de­de­len. Der ud over er der til hvert kapi­tel 2 sider med for­skel­li­ge typer af opgaver.

Det stør­ste pro­blem ved bogen er, for mig at se, at den for­hol­der sig for ure­flek­te­ret til de cen­tra­le begre­ber, først og frem­mest demo­kra­ti­be­gre­bet. Det bli­ver uden vide­re for­ud­sat, at vi med juni­grund­loven 1849 fik demo­kra­ti – et ufuld­stæn­digt demo­kra­ti gan­ske vist, men det frem­stil­les som om ind­fø­rel­se af demo­kra­ti­et var målet for de cen­tra­le aktø­rer (dvs. de nationalliberale).


Alt i alt behand­ler ”Fra fol­ke­sty­re til ene­væl­de” et rele­vant tema, men gør det på en for­holds­vis tra­di­tio­nel måde. 

David Kyng

Ét sted i bogen pro­ble­ma­ti­se­res det­te syn på udvik­lin­gen. Kil­de 28 rum­mer uddrag af en debat i tids­skrif­tet Temp mel­lem poli­to­lo­gen Pal­le Sven­son og histo­ri­ke­ren Claus Fri­is­berg. (Tek­sten skæm­mes af, at det ikke tyde­ligt frem­går, hvor det er Sven­son, og hvor det er Fri­is­berg, der kom­mer til orde). Pal­le Sven­son mener, at de natio­nal­li­be­ra­le ikke opfat­te­de sig selv som demo­kra­ter, og at deres krav om en fri for­fat­ning ikke uden vide­re kan over­sæt­tes til et krav om demo­kra­ti. Det­te syns­punkt støt­tes også af en ræk­ke nye­re, begrebs­hi­sto­ri­ske under­sø­gel­ser. Fri­is­berg hæv­der her over for, at ”når det var en udbredt opfat­tel­se, at begre­bet demo­kra­ti dæk­ke­de over andet og mere end begre­bet fri for­fat­ning, betød det natur­lig­vis, at juni­grund­loven som en vig­tig bestand­del af det demo­kra­ti­ske sam­fund, som nu blev skabt, var demokratisk”.

Den fore­lig­gen­de bog byg­ger på en ure­flek­te­ret til­slut­ning til en noget unu­an­ce­ret ver­sion af Fri­is­bergs posi­tion, hvor der slet ikke skel­nes mel­lem fri for­fat­ning og demo­kra­ti. Det­te kom­mer til udtryk tal­ri­ge ste­der – f.eks. i tit­len på kapi­tel 2 ”Kam­pen for en demo­kra­tisk for­fat­ning”. På side 62 hæv­des det, at ”Debat­ten om hvor demo­kra­tisk Dan­mark blev med Juni­grund­loven i 1849 pågår sta­dig. Et er dog sik­kert. På papi­ret var Dan­mark nu et demo­kra­ti”. Hvis der med ”på papi­ret” menes, at demo­kra­ti­et som begreb blev grund­lovs­fæ­stet, så gæl­der det ikke engang i dag, (som det også frem­går af uddra­get af 1953-grund­loven (kil­de 55)). Opga­ver­ne til kapi­tel 3 lyder bl.a.: ”Over­vej hvil­ke årsa­ger der er til, at Dan­mark får et demo­kra­ti på net­op det tids­punkt, der foku­se­res på i kapit­let (marts 1848)” og ”Lav en hypo­te­se til hver af jeres årsa­ger oven­for. Skriv: ”Dan­mark får et demo­kra­ti, fordi…””.

Jeg synes, at oven­stå­en­de ikke bare repræ­sen­te­rer en unu­an­ce­ret stil­ling­ta­gen i en aka­de­misk dis­kus­sion. Det van­ske­lig­gør også ele­ver­nes reflek­sio­ner over dyna­mi­k­ken i demo­kra­ti­be­gre­bet, som bur­de være en cen­tral poin­te i en bog som den­ne. Fore­stil­lin­ger­ne om nation og folk er også for svagt tema­ti­se­ret i bogens før­ste kapitler.

Bogens sid­ste kapit­ler kom­mer bl.a. ind på for­fat­nings­kam­pen i slut­nin­gen af 1800-tal­let, dan­nel­sen af de poli­ti­ske par­ti­er, par­la­men­ta­ris­mens ind­fø­rel­se, udvi­del­sen af val­g­ret­ten 1915, påske­kri­sen 1920, anti­de­mo­kra­ti­ske strøm­nin­ger i mel­lem­krig­sti­den, Hal Koch-Alf Ross-debat­ten om demo­kra­ti­et, ung­doms­op­rø­rets kri­tik af det repræ­sen­ta­ti­ve demo­kra­ti og (nogen­lun­de) aktu­el­le dis­kus­sio­ner om revi­sion af grund­loven. Det er fint, at der føl­ges op på demo­kra­tiets udvik­ling, selv­om det gøres kort og med for­holds­vis meget vægt på de for­mel­le ram­mer.
Bogens kil­de­del fyl­der som sagt meget, og den inde­hol­der meget for­skel­ligt mate­ri­a­le, men også her med for­holds­vis stor vægt på de for­mel­le ram­mer – de skif­ten­de grund­love. En del af tek­ster­ne er ret svæ­re, og der er ikke meget hjælp at hen­te i form af for­kla­ren­de noter eller lig­nen­de. Kun 2 ud af bogens 58 kil­der rum­mer for­kla­ren­de noter. Til gen­gæld er der en for­kla­ren­de note til kil­de­in­tro­duk­tio­nen til kil­de 45.

Der er til hvert kapi­tel 5 typer af opga­ver. For det før­ste er der læsespørgs­mål, der læg­ger op til repro­duk­tion af de væsent­lig­ste poin­ter i frem­stil­lings­delen. Der­næst en parø­vel­se, der typisk via et ske­ma læg­ger op til syste­ma­ti­se­ring af årsa­ger, grup­pe­rin­ger eller lig­nen­de. Kil­deø­vel­ser­ne foku­se­rer på at fin­de argu­men­ter i udvalg­te kil­der eller selv opstil­le pro­blem­stil­lin­ger. I skri­veø­vel­ser­ne skal ele­ver­ne anta­ge en bestemt posi­tion og via ind­le­vel­se skri­ve en erin­dring, repor­ta­ge, tale eller lig­nen­de. Den sid­ste opga­ve­ty­pe er pro­jektop­ga­ven, hvor pro­dukt­for­mer­ne bl.a. er plan­che, nyheds­ud­sen­del­se, rol­le­spil og screencast.

Alt i alt behand­ler ”Fra fol­ke­sty­re til ene­væl­de” et rele­vant tema, men gør det på en for­holds­vis tra­di­tio­nel måde. Man kan evt. bru­ge den til at bevidst­gø­re ele­ver­ne om, at frem­stil­lings­tekst ikke blot er sam­men­stil­ling af en ræk­ke fak­ta, men er udtryk for et bestemt narrativ.

Forfatter(e)

For­mand for for­e­nin­gen fra 2013–17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *