Niels Nøddebo Petersen

Noter #241 — Per­spek­ti­ver på det antropocæne

Det­te tema­num­mers fokus på antro­po­cæn føl­ger op på histo­ri­e­di­dak­tisk net­værks kon­fe­ren­ce ’Histo­rie som sko­le­fag i antro­po­cæn tid’, som blev afholdt i marts. Tema­et er des­u­den rele­vant pga. den nye til­fø­jel­se om bære­dyg­tig­hed i ung­doms­ud­dan­nel­ser­nes for­måls­pa­ra­graf, og sidst men ikke mindst for­di, der er afsat 26 mil­li­o­ner på den ved­tag­ne finans­lov (2024–2025) til et kom­pe­ten­ce­løft til under­vis­ning i bære­dyg­tig­hed for under­vi­se­re på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. I det­te num­mer af Noter har du der­for mulig­hed for at kom­me med på en forun­der­lig tur, hvor artik­ler­nes for­fat­te­re kom­mer med kon­struk­ti­ve per­spek­ti­ver på, hvor­dan histo­ri­e­fa­get kan for­hol­de sig til de kom­plek­se begre­ber antro­po­cæn og […]

Noter #240 — Hvad sker der i histo­ri­e­fa­get i Skandinavien

I besty­rel­sen har vi gen­nem de sid­ste 5–6 år haft man­ge frugt­ba­re sam­ta­ler om fagets udvik­ling med vores nor­ske og sven­ske kol­le­ger. Vi vil ger­ne udbre­de drøf­tel­ser­ne om fagets frem­tid og invi­te­re jer dan­ske histo­ri­e­un­der­vi­se­re med i nog­le af over­vej­el­ser­ne og under­sø­gel­ser­ne. Når man læser histo­ri­e­fa­ge­nes ’lære­pla­ner’ i de 3 lan­de, er det tyde­ligt, hvor meget de min­der om hin­an­den. Pro­blem­o­ri­en­te­ring, nutids­o­ri­en­te­ring, histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug står alle som cen­tra­le begre­ber, der defi­ne­rer faget i både Nor­ge, Sve­ri­ge og Dan­mark. Nog­le vil­le måske også bemær­ke, at Skan­di­navi­ens histo­ri­e­fag på lidt for­skel­li­ge måder står mel­lem de tyske og angel­sak­si­ske fag­tra­di­tio­ner. Net­op fagets […]

Beret­ning for histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens besty­rel­se 2021–2023

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens besty­rel­se har et rota­tions­prin­cip, hvor med­lem­mer­ne af besty­rel­sen mak­si­malt kan sid­de 6 år. På gene­ral­for­sam­lin­gen 2021 udt­rå­d­te Las­se Taa­gaard Jen­sen, Win­nie Færch, Lars Peter Visti Han­sen og Hei­di Fun­der. I den nye besty­rel­se trå­d­te Søren Tor­b­jørn Svend­sen, Emi­lie Kjers­gaard Mor­ten­sen, Tri­ne Vil­lum­sen og Niko­laj Peter­sen. Niels N. Peter­sen, Kri­sti­an Arent­sen, Ama­lia Dea Bon­ne, Mire­la Redzic og Espen Espen­sen fort­sat­te i besty­rel­sen. Jens Nør­gaard Laurid­sen blev valgt som sup­ple­ant. Besty­rel­sen kon­sti­tu­e­re­des med Niels som for­mand, Kri­sti­an som næst­for­mand og Mire­la som kas­se­rer.  Peder Kragh fort­sat­te som for­e­nin­gens regn­skabs­fø­rer og Ras­mus Øster­gaard fort­sat­te som for­e­nin­gens revisor. I besty­rel­sen har vi arbejdet […]

Dags­or­den til ordi­nær generalforsamling

Fore­lø­big dags­or­den for ordi­nær gene­ral­for­sam­ling i Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen d. 9.11.23 kl. 17.00 på Sto­re­bælt Sina­tur hotel & kon­fe­ren­ce, øste­rø­vej 121 i Nyborg: 1.     Valg af refe­rent 2.     Valg af ord­s­ty­rer 3.     Besty­rel­sens beret­ning og dis­kus­sion 4.     Kas­se­re­rens beret­ning og dis­kus­sion 5.     Fast­sæt­tel­se af kon­tin­gent 6.     Ind­kom­ne for­slag 7.     Valg af ny besty­rel­se og sup­ple­ant 8.     Valg af revisor 9.     Eventuelt

Noter #238: Under­vis­ning i svæ­re emner

I det­te num­mer af Noter er det målet, at du bli­ver intro­du­ce­ret til, hvor­dan man kan under­vi­se i ’Holo­caust og andre fol­ked­rab’ og for­be­redt til gene­ral­for­sam­lings­kur­set i novem­ber. Et kur­sus som foku­se­rer på ’Under­vis­ning i svæ­re emner’. Bag­grun­den for tema­et er til­fø­jel­sen ’Holo­caust og andre fol­ked­rab’ til lære­pla­nens ker­ne­sto­f­om­rå­de, som blev til­fø­jet sid­ste år. Man kan fin­de mere inspira­tion til det­te tema på: www. aldrigmere.dk. Temaar­tik­ler­ne inde­hol­der reflek­sio­ner over under­vis­ning i svæ­re emner med udgangs­punkt i Holo­caust og fol­ked­rab. De inde­hol­der bl.a. defi­ni­tio­ner, per­spek­ti­ver, kon­kre­te øvel­ses­for­slag samt berø­rer de eti­ske over­vej­el­ser man som lærer kan ople­ve, når man under­vi­ser i […]

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema ogi skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har […]

Hørings­svar til påtænkt revi­sion af læreplaner

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har føl­gen­de kom­men­ta­rer til de revi­de­re­de lære­pla­ner, hvor ’holo­caust og andre fol­ked­rab’ til­fø­jes til ker­ne­stof­fet. Udfor­drin­ger gene­relt Ved 2017 refor­men blev ker­ne­stof­punk­ter­ne for­mu­le­ret rela­tivt åbent og det aktu­el­le for­slag om at skri­ve kon­kre­te begi­ven­he­der ind i ker­ne­stof­fet kan opfat­tes som en til­ba­ge­ven­den til en mere detal­je­ret og sty­ret lære­plan, med min­dre plads til ele­vind­dra­gel­se, lokal til­pas­ning, didak­ti­se­ring og stu­di­e­ret­ning­s­to­ning. For­sla­get er udtryk for en ten­dens til øget sty­ring, som giver den enkel­te lærer min­dre manøv­re­dyg­tig­hed og det kan få kon­se­kven­ser for lære­res og ele­vers moti­va­tion for at arbej­de fag­ligt i faget. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen fin­der det natur­lig­vis rele­vant, at under­vis­nin­gen i gymnasieskolen […]

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i skolefaget […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 3

Tred­je og sid­ste del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie begyn­der omkring 1870 og afslut­tes med tiden efter Den Kol­de Krig. Bogen star­ter ved impe­ri­a­lis­men, der fører læse­ren til 1. ver­denskrig. Her­ef­ter er der 3 gode nedslag i Mel­lem­krig­sti­dens Rusland, Tys­kland og USA. Efter 2. ver­denskrig behand­les ’Kolo­ni­er­nes løs­ri­vel­se’ efter­fulgt af 2 kapit­ler om den kol­de krig i hen­holds­vis USA og Euro­pa. Kina behand­les fra bor­ger­kri­gen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afslut­tes med et kapi­tel om ’Ver­den i opbrud’. Ambi­tio­nen har i alle 3 bind været at bely­se 3 ’civi­li­sa­tio­ner’; den kristne/ europæiske/ ame­ri­kan­ske, den kine­si­ske og den isla­mi­ske civilisation, […]

Noter #226: Byens historier

Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me). Artik­ler­ne i det­te num­mer af ’Noter’ byder på vink­ler af byhi­sto­ri­en. Jør­gen Elsø­es spæn­den­de arti­kel om Mid­delal­der­by­er­nes udvik­ling giver læse­ren en betyd­nings­fuld bag­grunds­vi­den, så man får bed­re ind­sigt, når man i de føl­gen­de artik­ler læser vide­re om Aal­borgs, Oden­ses, Køben­havns og par­cel­hus­by­er­nes udvik­lin­ger, soci­a­le møder og sam­men­sæt­nin­ger. Jakob Ørnbjerg […]