Af 
I bestyrelsen har vi gennem de sidste 5–6 år haft mange frugtbare samtaler om fagets udvikling med vores norske og svenske kolleger. Vi vil gerne udbrede drøftelserne om fagets fremtid og invitere jer danske historieundervisere med i nogle af overvejelserne og undersøgelserne. Når man læser historiefagenes ’læreplaner’ i de 3 lande, er det tydeligt, hvor meget de minder om hinanden. Problemorientering, nutidsorientering, historiebevidsthed og historiebrug står alle som centrale begreber, der definerer faget i både Norge, Sverige og Danmark. Nogle ville måske også bemærke, at Skandinaviens historiefag på lidt forskellige måder står mellem de tyske og angelsaksiske fagtraditioner. Netop fagets […]
Historielærerforeningens bestyrelse har et rotationsprincip, hvor medlemmerne af bestyrelsen maksimalt kan sidde 6 år. På generalforsamlingen 2021 udtrådte Lasse Taagaard Jensen, Winnie Færch, Lars Peter Visti Hansen og Heidi Funder. I den nye bestyrelse trådte Søren Torbjørn Svendsen, Emilie Kjersgaard Mortensen, Trine Villumsen og Nikolaj Petersen. Niels N. Petersen, Kristian Arentsen, Amalia Dea Bonne, Mirela Redzic og Espen Espensen fortsatte i bestyrelsen. Jens Nørgaard Lauridsen blev valgt som suppleant. Bestyrelsen konstitueredes med Niels som formand, Kristian som næstformand og Mirela som kasserer. Peder Kragh fortsatte som foreningens regnskabsfører og Rasmus Østergaard fortsatte som foreningens revisor. I bestyrelsen har vi arbejdet […]
Foreløbig dagsorden for ordinær generalforsamling i Historielærerforeningen d. 9.11.23 kl. 17.00 på Storebælt Sinatur hotel & konference, østerøvej 121 i Nyborg: 1. Valg af referent 2. Valg af ordstyrer 3. Bestyrelsens beretning og diskussion 4. Kassererens beretning og diskussion 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af ny bestyrelse og suppleant 8. Valg af revisor 9. Eventuelt
I dette nummer af Noter er det målet, at du bliver introduceret til, hvordan man kan undervise i ’Holocaust og andre folkedrab’ og forberedt til generalforsamlingskurset i november. Et kursus som fokuserer på ’Undervisning i svære emner’. Baggrunden for temaet er tilføjelsen ’Holocaust og andre folkedrab’ til læreplanens kernestofområde, som blev tilføjet sidste år. Man kan finde mere inspiration til dette tema på: www. aldrigmere.dk. Temaartiklerne indeholder refleksioner over undervisning i svære emner med udgangspunkt i Holocaust og folkedrab. De indeholder bl.a. definitioner, perspektiver, konkrete øvelsesforslag samt berører de etiske overvejelser man som lærer kan opleve, når man underviser i […]
Indeværende nummer har Den Kolde Krig i Norden som tema og er udtænkt i forbindelse med Det Nordiske Historielærerseminar 2022, der også har titlen “Norden under Den Kolde Krig”. Temaet og termen Den Kolde Krig er ifølge nogle historikere igen aktuelt — måske har den aldrig været helt væk. For Norden har det også fået ny relevans efter Ruslands angreb på Ukraine d. 24. februar. Både i Finland og Sverige er den sikkerhedspolitiske situation blevet et centralt tema ogi skrivende stund tyder meget på at de to lande overvejer, at ansøge medlemskab af NATO, som Danmark, Norge og Island har […]
Historielærerforeningen har følgende kommentarer til de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ tilføjes til kernestoffet. Udfordringer generelt Ved 2017 reformen blev kernestofpunkterne formuleret relativt åbent og det aktuelle forslag om at skrive konkrete begivenheder ind i kernestoffet kan opfattes som en tilbagevenden til en mere detaljeret og styret læreplan, med mindre plads til elevinddragelse, lokal tilpasning, didaktisering og studieretningstoning. Forslaget er udtryk for en tendens til øget styring, som giver den enkelte lærer mindre manøvredygtighed og det kan få konsekvenser for læreres og elevers motivation for at arbejde fagligt i faget. Historielærerforeningen finder det naturligvis relevant, at undervisningen i gymnasieskolen […]
Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ er den centrale inspiration hentet fra Bernard Eric Jensens socialkonstruktivistiske fortolkning af en historiebevidsthedsdidaktik, der afviser historiefagets ’fortidsfiksering’ og i stedet fokuserer på, hvordan alle mennesker (lægfolk) altid er brugere af fortiden. Derfor må de emner, man arbejder med i skolefaget […]
Tredje og sidste del af Peter Frederiksens verdenshistorie begynder omkring 1870 og afsluttes med tiden efter Den Kolde Krig. Bogen starter ved imperialismen, der fører læseren til 1. verdenskrig. Herefter er der 3 gode nedslag i Mellemkrigstidens Rusland, Tyskland og USA. Efter 2. verdenskrig behandles ’Koloniernes løsrivelse’ efterfulgt af 2 kapitler om den kolde krig i henholdsvis USA og Europa. Kina behandles fra borgerkrigen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afsluttes med et kapitel om ’Verden i opbrud’. Ambitionen har i alle 3 bind været at belyse 3 ’civilisationer’; den kristne/ europæiske/ amerikanske, den kinesiske og den islamiske civilisation, […]
Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme). Artiklerne i dette nummer af ’Noter’ byder på vinkler af byhistorien. Jørgen Elsøes spændende artikel om Middelalderbyernes udvikling giver læseren en betydningsfuld baggrundsviden, så man får bedre indsigt, når man i de følgende artikler læser videre om Aalborgs, Odenses, Københavns og parcelhusbyernes udviklinger, sociale møder og sammensætninger. Jakob Ørnbjerg […]
Introduktion 2. del af Peter Frederiksens verdenshistorie spænder fra Marco Polos rejser i 1200-tallet til tiden før 1. verdenskrig, der er dog hovedvægt på forskellige perioder under og efter Oplysningstiden. Der er 7 hovedafsnit: Opdagelsernes tid; Oplysningstiden; Ideologiernes tid; Kulturmødernes tid (Osmanniske rige); Imperialismens tidsalder; Kinas sidste kejserdynasti og Drømmen om Amerika. 2 ud af 7 afsnit fokuserer på områder udenfor Vesten (Osmanniske rige og Kina) Bind 2 har samme struktur som bind 1 med faktaorienterede fremstillingstekster, der løbende suppleres af korte kildeuddrag og 20 fokuspunkter. Hvert af de 7 afsnit afsluttes med tjekspørgsmål og overblik over kernestof. 2. del af […]