Af 
Indeværende nummer har Den Kolde Krig i Norden som tema og er udtænkt i forbindelse med Det Nordiske Historielærerseminar 2022, der også har titlen “Norden under Den Kolde Krig”. Temaet og termen Den Kolde Krig er ifølge nogle historikere igen aktuelt — måske har den aldrig været helt væk. For Norden har det også fået […]
Historielærerforeningen har følgende kommentarer til de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ tilføjes til kernestoffet. Udfordringer generelt Ved 2017 reformen blev kernestofpunkterne formuleret relativt åbent og det aktuelle forslag om at skrive konkrete begivenheder ind i kernestoffet kan opfattes som en tilbagevenden til en mere detaljeret og styret læreplan, med mindre plads til elevinddragelse, […]
Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i […]
Tredje og sidste del af Peter Frederiksens verdenshistorie begynder omkring 1870 og afsluttes med tiden efter Den Kolde Krig. Bogen starter ved imperialismen, der fører læseren til 1. verdenskrig. Herefter er der 3 gode nedslag i Mellemkrigstidens Rusland, Tyskland og USA. Efter 2. verdenskrig behandles ’Koloniernes løsrivelse’ efterfulgt af 2 kapitler om den kolde krig […]
Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme). Artiklerne i dette nummer […]
Introduktion 2. del af Peter Frederiksens verdenshistorie spænder fra Marco Polos rejser i 1200-tallet til tiden før 1. verdenskrig, der er dog hovedvægt på forskellige perioder under og efter Oplysningstiden. Der er 7 hovedafsnit: Opdagelsernes tid; Oplysningstiden; Ideologiernes tid; Kulturmødernes tid (Osmanniske rige); Imperialismens tidsalder; Kinas sidste kejserdynasti og Drømmen om Amerika. 2 ud af […]
Peter Frederiksens nye ’Vores verdenshistorie’ er en 3 binds verdenshistorie, hvor 1. bind nu foreligger. Bogen er inddelt i 8 kapitler, hvor Europa fylder mest med kapitler om Antikkens Grækenland, Romerriget, Middelalderen og Renæssancen, mens der udenfor Europa er kapitler om Byzans og de muslimske imperier, Kina og Mesoamerika. I hvert kapitel er der temaer […]
Gunvor Simonsen pointerer i sin artikel, at faghistorien skal bruges til fortsat at understrege de komplekse historiske processer om baggrundene for og udviklingerne af slaveri og slavesamfund, fordi der er en tendens til, at medierne og den offentlige debat ofte kommer til at formidle en meget forenklet ’historisk sandhed’ om de onde slaveejere overfor de […]
Udgangspunktet for antologien ’Konfliktzonen Danmark’ er, at der indenfor nationen eksisterer forskellige konkurrerende fortællinger om fortiden, som også kommer til at præge fremtiden. Fortællinger skal her forstås bredt, som forskeres, politikeres og lægfolks forståelser af fortider, som både kan være i konsensus og i konflikt. Det er sjældent set, at faghistorikere i Danmark forsøger at […]
METTE BORITZ: ’Museumsundervisning’, Syddansk Universitetsforlag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Museumsundervisning – med sanser og materialitet på kulturhistoriske museer’, undersøger Mette Boritz, hvordan museerne kan styrke elevernes oplevelser og tilegnelse af viden ved en øget fokusering på sansninger og aktiveringer af museernes rum og genstande.Når en 6. klasse på besøg på frilandsmuseet bliver bedt om […]