Historielærerforeningen | Kontakt

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået […]

Hørings­svar til påtænkt revi­sion af læreplaner

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har føl­gen­de kom­men­ta­rer til de revi­de­re­de lære­pla­ner, hvor ’holo­caust og andre fol­ked­rab’ til­fø­jes til ker­ne­stof­fet. Udfor­drin­ger gene­relt Ved 2017 refor­men blev ker­ne­stof­punk­ter­ne for­mu­le­ret rela­tivt åbent og det aktu­el­le for­slag om at skri­ve kon­kre­te begi­ven­he­der ind i ker­ne­stof­fet kan opfat­tes som en til­ba­ge­ven­den til en mere detal­je­ret og sty­ret lære­plan, med min­dre plads til elevinddragelse, […]

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 3

Tred­je og sid­ste del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie begyn­der omkring 1870 og afslut­tes med tiden efter Den Kol­de Krig. Bogen star­ter ved impe­ri­a­lis­men, der fører læse­ren til 1. ver­denskrig. Her­ef­ter er der 3 gode nedslag i Mel­lem­krig­sti­dens Rusland, Tys­kland og USA. Efter 2. ver­denskrig behand­les ’Kolo­ni­er­nes løs­ri­vel­se’ efter­fulgt af 2 kapit­ler om den kol­de krig […]

Noter #226: Byens historier

Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me). Artik­ler­ne i det­te nummer […]

Ver­dens­hi­sto­rie

Intro­duk­tion 2. del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie spæn­der fra Marco Polos rej­ser i 1200-tal­let til tiden før 1. ver­denskrig, der er dog hoved­vægt på for­skel­li­ge peri­o­der under og efter Oplys­ning­sti­den. Der er 7 hoved­af­snit: Opda­gel­ser­nes tid; Oplys­ning­sti­den; Ide­o­lo­gi­er­nes tid; Kul­tur­mø­de­r­nes tid (Osman­ni­ske rige); Impe­ri­a­lis­mens tidsal­der; Kinas sid­ste kej­ser­dy­na­sti og Drøm­men om Ame­ri­ka. 2 ud af […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 1

Peter Fre­de­rik­sens nye ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ er en 3 binds ver­dens­hi­sto­rie, hvor 1. bind nu fore­lig­ger. Bogen er ind­delt i 8 kapit­ler, hvor Euro­pa fyl­der mest med kapit­ler om Antik­kens Græken­land, Romer­ri­get, Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, mens der uden­for Euro­pa er kapit­ler om Byzans og de mus­lim­ske impe­ri­er, Kina og Meso­a­me­ri­ka. I hvert kapi­tel er der temaer […]

Nuti­di­ge til­gan­ge til slaverihistorie

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de […]

Dan­mark som konfliktzone

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at […]

Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og motivation

METTE BORITZ: ’Muse­ums­un­der­vis­ning’, Syd­dansk Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Muse­ums­un­der­vis­ning – med san­ser og mate­ri­a­li­tet på kul­tur­hi­sto­ri­ske muse­er’, under­sø­ger Met­te Boritz, hvor­dan muse­er­ne kan styr­ke ele­ver­nes ople­vel­ser og til­eg­nel­se af viden ved en øget foku­se­ring på sans­nin­ger og akti­ve­rin­ger af muse­er­nes rum og gen­stan­de.Når en 6. klas­se på besøg på fri­lands­mu­se­et bli­ver bedt om […]