Af 
Link til kronikken på altinget.dk I filmen Memento lider hovedpersonen af hukommelsestab og har tatoveret sit navn på kroppen for ikke at glemme det. Vi kom til at tænke på filmen, da vi forestillede os en verden uden historiebevidsthed. Hvordan kan en statsminister egentlig sige “vi danskere,” når man ikke længere har en fælles historie at trække på? Da regeringen og alle Folketingets partier i 2023 enedes om en handleplan mod antisemitisme og indførte obligatorisk undervisning i holocaust og andre folkedrab, var det et eksempel på, at regeringen og politikerne opfatter historiefaget som det centrale fag for skabelsen af fremtidens samfundskritiske … Continue reading “Kronik på Altinget.dk — Historielærere: Den kritiske sans og samfundets sammenhængskraft svækkes, hvis epx-eleverne ikke skal have historie”
DR udkommer i marts 2025 med serien ’Slave af Danmark’, og sætter samtidig gang i fyrtårnstemaet om Danmarks kolonihistorie. DR ønsker at inddrage den unge målgruppe, og har derfor valgt at sende dele af castet fra ’Slave af Danmark’ på tur rundt til en række gymnasier og erhvervsskoler. Formålet er at tage bruge serien som afsæt, til en samtalen om Danmarks kolonihistorie, og høste indsigter fra danske unge – hvad er deres kendskab og forhold til kolonihistorien? Vi forventer at besøge ca. 10–12 gymnasier og erhvervsskoler i løbet af en til to uger i marts/april 2025. Vi håber desuden på at Institut … Continue reading “Onlinemøde om DR’s serie ‘Slave af Danmark’ d. 23.10 kl. 15–16.”
Dette temanummers fokus på antropocæn følger op på historiedidaktisk netværks konference ’Historie som skolefag i antropocæn tid’, som blev afholdt i marts. Temaet er desuden relevant pga. den nye tilføjelse om bæredygtighed i ungdomsuddannelsernes formålsparagraf, og sidst men ikke mindst fordi, der er afsat 26 millioner på den vedtagne finanslov (2024–2025) til et kompetenceløft til undervisning i bæredygtighed for undervisere på de gymnasiale uddannelser. I dette nummer af Noter har du derfor mulighed for at komme med på en forunderlig tur, hvor artiklernes forfattere kommer med konstruktive perspektiver på, hvordan historiefaget kan forholde sig til de komplekse begreber antropocæn og … Continue reading “Noter #241 — Perspektiver på det antropocæne”
I bestyrelsen har vi gennem de sidste 5–6 år haft mange frugtbare samtaler om fagets udvikling med vores norske og svenske kolleger. Vi vil gerne udbrede drøftelserne om fagets fremtid og invitere jer danske historieundervisere med i nogle af overvejelserne og undersøgelserne. Når man læser historiefagenes ’læreplaner’ i de 3 lande, er det tydeligt, hvor meget de minder om hinanden. Problemorientering, nutidsorientering, historiebevidsthed og historiebrug står alle som centrale begreber, der definerer faget i både Norge, Sverige og Danmark. Nogle ville måske også bemærke, at Skandinaviens historiefag på lidt forskellige måder står mellem de tyske og angelsaksiske fagtraditioner. Netop fagets … Continue reading “Noter #240 — Hvad sker der i historiefaget i Skandinavien”
Historielærerforeningens bestyrelse har et rotationsprincip, hvor medlemmerne af bestyrelsen maksimalt kan sidde 6 år. På generalforsamlingen 2021 udtrådte Lasse Taagaard Jensen, Winnie Færch, Lars Peter Visti Hansen og Heidi Funder. I den nye bestyrelse trådte Søren Torbjørn Svendsen, Emilie Kjersgaard Mortensen, Trine Villumsen og Nikolaj Petersen. Niels N. Petersen, Kristian Arentsen, Amalia Dea Bonne, Mirela Redzic og Espen Espensen fortsatte i bestyrelsen. Jens Nørgaard Lauridsen blev valgt som suppleant. Bestyrelsen konstitueredes med Niels som formand, Kristian som næstformand og Mirela som kasserer. Peder Kragh fortsatte som foreningens regnskabsfører og Rasmus Østergaard fortsatte som foreningens revisor. I bestyrelsen har vi arbejdet … Continue reading “Beretning for historielærerforeningens bestyrelse 2021–2023”
Foreløbig dagsorden for ordinær generalforsamling i Historielærerforeningen d. 9.11.23 kl. 17.00 på Storebælt Sinatur hotel & konference, østerøvej 121 i Nyborg: 1. Valg af referent 2. Valg af ordstyrer 3. Bestyrelsens beretning og diskussion 4. Kassererens beretning og diskussion 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af ny bestyrelse og suppleant 8. Valg af revisor 9. Eventuelt
Historielærerforeningen har følgende kommentarer til de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ tilføjes til kernestoffet. Udfordringer generelt Ved 2017 reformen blev kernestofpunkterne formuleret relativt åbent og det aktuelle forslag om at skrive konkrete begivenheder ind i kernestoffet kan opfattes som en tilbagevenden til en mere detaljeret og styret læreplan, med mindre plads til elevinddragelse, lokal tilpasning, didaktisering og studieretningstoning. Forslaget er udtryk for en tendens til øget styring, som giver den enkelte lærer mindre manøvredygtighed og det kan få konsekvenser for læreres og elevers motivation for at arbejde fagligt i faget. Historielærerforeningen finder det naturligvis relevant, at undervisningen i gymnasieskolen … Continue reading “Høringssvar til påtænkt revision af læreplaner”
Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ er den centrale inspiration hentet fra Bernard Eric Jensens socialkonstruktivistiske fortolkning af en historiebevidsthedsdidaktik, der afviser historiefagets ’fortidsfiksering’ og i stedet fokuserer på, hvordan alle mennesker (lægfolk) altid er brugere af fortiden. Derfor må de emner, man arbejder med i skolefaget … Continue reading “Fagdidaktik og demokrati”
Tredje og sidste del af Peter Frederiksens verdenshistorie begynder omkring 1870 og afsluttes med tiden efter Den Kolde Krig. Bogen starter ved imperialismen, der fører læseren til 1. verdenskrig. Herefter er der 3 gode nedslag i Mellemkrigstidens Rusland, Tyskland og USA. Efter 2. verdenskrig behandles ’Koloniernes løsrivelse’ efterfulgt af 2 kapitler om den kolde krig i henholdsvis USA og Europa. Kina behandles fra borgerkrigen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afsluttes med et kapitel om ’Verden i opbrud’. Ambitionen har i alle 3 bind været at belyse 3 ’civilisationer’; den kristne/ europæiske/ amerikanske, den kinesiske og den islamiske civilisation, … Continue reading “Vores verdenshistorie 3”
Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme). Artiklerne i dette nummer af ’Noter’ byder på vinkler af byhistorien. Jørgen Elsøes spændende artikel om Middelalderbyernes udvikling giver læseren en betydningsfuld baggrundsviden, så man får bedre indsigt, når man i de følgende artikler læser videre om Aalborgs, Odenses, Københavns og parcelhusbyernes udviklinger, sociale møder og sammensætninger. Jakob Ørnbjerg … Continue reading “Noter #226: Byens historier”