Danmarks krigsdeltagelse til debat

En små­travl for­mid­dag prik­ke­de en kol­le­ga mig på skul­de­ren. ”Der lig­ger en pak­ke til dig inde på lærer­væ­rel­set ”, lød det. Jeg ile­de ind på lærer­væ­rel­set, åbne­de pak­ken og i dén lå et anmel­der­ek­sem­plar af Bo Lide­gaards nye bog ”Dan­mark i Krig”. Bogen er end­nu et skud på stam­men af bog­se­ri­en ”100 Dan­marks­hi­sto­ri­er” på 100 … Læs mere Dan­marks krigs­del­ta­gel­se til debat

Koloniseringen af Mellemamerika — opdagelse – erobring – invasion?

Jes­per Niel­sen (JN) vil skri­ve histo­ri­en om den span­ske opda­gel­se af Ame­ri­ka og navn­lig ero­brin­gen af Mexi­co på en anden måde. JN er træt af den euro­pæ­i­ske etno­cen­tri­ske for­tæl­ling om de span­ske conquista­do­rer, der med gan­ske få sol­da­ter ind­t­og azte­ker­nes impe­ri­um i Mexi­co og inka­er­nes impe­ri­um i Andes­b­jer­ge­ne. JN vil ger­ne se ”Opda­gel­sen” med indi­a­ner­nes … Læs mere Kolo­ni­se­rin­gen af Mel­le­ma­me­ri­ka — opda­gel­se – ero­bring – inva­sion?

Grundloven i europæisk perspektiv

I Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags nye Dan­marks­hi­sto­rie, er turen den­ne gang kom­met til Grund­loven. For­fat­te­ren er histo­ri­ker Ber­tel Nygaard, som for­tæl­ler om Grund­lovens til­bli­vel­se og efter­mæ­le I bogen giver Ber­tel Nygaard en trans­na­tio­nal og fler­ty­dig for­tæl­ling om Grund­lovens til­bli­vel­se, hvor det bli­ver klart at udvik­lin­gen i sam­ti­dens Euro­pa er helt afgø­ren­de for udvik­lin­gen af demo­kra­ti­et i Dan­mark. … Læs mere Grund­loven i euro­pæ­isk per­spek­tiv

Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder, 2. udgave

Gui­de til histo­ri­e­fa­get i ny udga­ve Før­ste udga­ve af Fra for­tid til histo­rie udkom i 2013 (anmeldt i NOTER 199). Den var et læn­ge sav­net bud på, hvor­dan man kan defi­ne­re og fast­hol­de histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet i 2005-gym­­na­siets mel­lem­fag­li­ge sam­spil ikke mindst knyt­tet til Almen Stu­di­e­for­be­re­del­se (AT) og stu­di­e­ret­nings­pro­jek­tet (SRP). Med gym­na­si­ere­for­men i 2017 er faget … Læs mere Fra for­tid til histo­rie. Histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet og meto­der, 2. udga­ve

En fin hjælp til skriftlighed i historie

Tre erfar­ne under­vi­se­re har i den­ne over­sku­e­li­ge bog givet en fin vej­led­ning og intro­duk­tion til, hvor­dan man skal arbej­de med skrift­lig­hed i histo­rie i gym­na­si­et og HF. De kom­mer godt omkring de for­skel­li­ge for­mer for skrift­lig­hed, og det vil være oplagt for de fle­ste under­vi­se­re at bru­ge dele af bogen. Bogen ind­le­des med et for­ord … Læs mere En fin hjælp til skrift­lig­hed i histo­rie

Flere sider af KS — Grundbogen

  For os der til dag­lig under­vi­ser i Kul­­tur- og sam­funds­fags­grup­pen (KS) kan det indi­mel­lem være en udfor­dring at fin­de rele­vant lit­te­ra­tur, der dæk­ker alle tre fag og som de tre under­vi­se­re for en klas­se kan bli­ve eni­ge om, er dæk­ken­de. For er det muligt for sam­fundslæ­re­ren, histo­ri­e­læ­re­ren og reli­gions­læ­re­ren at bli­ve eni­ge om fæl­les … Læs mere Fle­re sider af KS — Grund­bo­gen

Flere sider af Grønland — KS

I de sene­ste par år er der udkom­met fle­re under­vis­nings­bø­ger, der for­hol­der sig til Dan­marks og Grøn­lands fæl­les for­tid og nutid. Det er da også et spæn­den­de emne, der kan vink­les på man­ge måder, alt efter om man er mest inter­es­se­ret i den dansk-nor­­ske kolo­ni­se­ring i 1700-tal­let eller hel­le­re vil under­sø­ge nuti­dens selv­sty­re inden for … Læs mere Fle­re sider af Grøn­land — KS

Det brogede Østeuropa

I den­ne bog har Mat­hi­as Strand stil­let sig den opga­ve at beskri­ve hund­re­de års øst­eu­ro­pæ­isk histo­rie. Efter et spæn­den­de intro­du­ce­ren­de kapi­tel om gen­si­di­ge for­dom­me mel­lem befolk­nin­ger­ne i Vest- og Øst­eu­ro­pa, føl­ger et kort kapi­tel om Øst­eu­ro­pas histo­rie efter 1918. Der­næst kom­mer fire tema­ti­ske kapit­ler om demo­kra­ti, øko­no­mi, natio­na­lis­me og reli­gion og ende­lig slut­ter bogen med … Læs mere Det bro­ge­de Øst­eu­ro­pa

Krigens historie

 

Da min kro­no­lo­gisk opbyg­ge­de histo­ri­e­un­der­vis­ning i 3.g nær­me­de sig år 1900, ven­te­de jeg med spæn­ding på, at min klas­se skul­le under­vi­ses i 1. Ver­denskrig. Desvær­re hop­pe­de vi let og ele­gant over den krig og gik vide­re til kri­sen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Ver­denskrig, tænk­te jeg, men den sprang vi også over. Kun kri­gen, som aldrig blev varm – den kol­de krig — blev behand­let, men kun qua doku­men­ter og trak­ta­ter.

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning. Måske skyl­des det, at der i Dan­mark ikke som i Eng­land har været en udbredt mili­tær­hi­sto­risk tra­di­tion; måske at mate­ri­a­let ikke var til det. Men det er synd, da kri­ge uag­tet deres besti­a­li­tet er dra­gen­de og spæn­den­de; i hvert fald for den gym­na­sied­reng, jeg var.

Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaard giver med bogen Kri­gens histo­rie – Fra krudt revo­lu­tion til hybrid­krig histo­ri­e­læ­re­ren en mulig­hed for at ind­dra­ge kri­gen som emne i under­vis­nin­gen. Der har været og er et hav af kri­ge og kon­flik­ter, som kan ind­dra­ges i under­vis­nin­gen, men de to for­fat­te­re har valgt Tre­di­ve­år­skri­gen (1618–1648), Før­ste Ver­denskrig (1914–1918) og ende­lig kri­gen mod Isla­misk Stat (2014-) med det bag­ved­lig­gen­de ræson­ne­ment, at de ”… har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter” (det sid­ste kan næp­pe gæl­de for den igang­væ­ren­de krig mod Isla­misk Stat).

Bogen er opbyg­get med et teo­re­tisk kapi­tel om kri­gen som pro­log, her­ef­ter føl­ger ét kapi­tel om hver af de tre oven­stå­en­de kri­ge og ende­lig afslut­tes bogen med en epi­log om frem­ti­dens kri­ge; ergo 5 kapit­ler for­delt på 188 sider. Kapit­ler­ne om de udvalg­te kri­ge er byg­get strin­gent op efter form­len; årsag & for­løb, struk­tur­ni­veau, slag­mar­ken, hjem­me­fron­ten, kri­gens afslut­ning og slut­te­ligt den behand­le­de krig i skøn­lit­te­ra­tu­ren. Opbyg­nin­gen giver læser et godt over­blik og især det sid­ste afsnit om kri­gen i
skøn­lit­te­ra­tu­ren giver en skøn tvær­fag­lig vin­kel på emnet. Kri­gens Histo­rie er spæk­ket med kil­deø­vel­ser, opga­ver, figu­rer og sta­ti­stik­ker, så der er mas­ser af tage fat i. Især bogens teo­ri­ka­pi­tel står stærkt. Det tager læse­ren i hån­den og fører den­ne sik­kert og over­sku­e­ligt gen­nem teo­ri­en om fæno­me­net krig.

En drå­be malurt må fal­de i for­la­get Colum­bus’ bæger på grund af bogens lay­out. Hav­de bogen været trykt i blot nog­le få cen­ti­me­ters stør­re for­mat, vil­le fle­re af kil­deø­vel­ser­ne have kun­net være optrykt på en dob­belt­si­de, hvil­ket gør det let­te­re for ele­ven af lave de af for­fat­ter­ne for­slå­e­de kom­pa­ra­ti­ve ana­ly­ser uden at blad­re frem og til­ba­ge. Her­u­d­over kun­ne der være gjort mere ud af fle­re af tabel­ler­nes far­ve­mæs­si­ge udsmyk­ning; men det er ren æste­tik og har intet med ind­hol­det af tabel­ler­ne at gøre.

Til for­fat­ter­ne må opfor­drin­gen lyde på, at der skal fle­re illu­stra­tio­ner i bogen. Min indre dren­ge­røv skri­ger på langt fle­re illu­stra­tio­ner af bata­l­jer, bom­bar­de­men­ter, ildry­gen­de gevæ­rer, rul­len­de kamp­vog­ne, dog­fights osv.. Alt det, som er fæn­gen­de ved kri­gen. Når de fran­ske bata­l­li­ons for­ma­tio­ner beskri­ves, er det ikke nok med en figur; et kob­ber­stik af sam­me vil­le ikke ska­de. Når Maxim maskin­ge­væ­ret beskri­ves, så vil læse­ren også se et bil­le­de af det (helst i aktion). I ste­det spi­ses den sult­ne læser, som glæ­der sig til kaste sig over bogens velvalg­te emne af med kil­de­tekster, figu­rer og sta­ti­stik­ker. Illu­stra­tio­ner er ikke kun blik­fang,
men øger også ind­le­vel­sen og inter­es­sen for det, der skri­ves om.

Ses der bort fra de oven­stå­en­de små hik, udfyl­der Kri­gens Histo­rie et vig­tigt hul i vif­ten af histo­ri­ebø­ger til gym­na­si­et. Ofte er fokus kun årsa­ger­ne til og kon­se­kven­ser­ne af kri­ge, men ikke sel­ve kri­gen. Bogen er et kærkom­ment sen­de­bud til især de dren­ge i gym­na­si­et, som sav­ner en histo­ri­e­un­der­vis­ning, der kva­li­fi­ce­rer emnet ’krig’, som de har leget som børn, ser på film og måske læser om i popu­lær­hi­sto­ri­ske tids­skrif­ter.

Krigens historie Book Cover Kri­gens histo­rie
Jep­pe Bæk Mei­er; Ras­mus The­strup Øster­gaard
Colum­bus
2017
191
http://forlagetcolumbus.dk/produkt/krigens-historie/produkt/vis/

Fra for­la­gets omta­le:

Den­ne bog under­sø­ger en af histo­ri­ens sto­re driv­kræf­ter. Fokus er tre af de kri­ge, som har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter: Tre­di­ve­år­skri­gen, der udspil­le­de sig i peri­o­den 1618–1648, Før­ste Ver­denskrig, der fandt sted fra 1914 til 1918, samt kri­gen mod ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Isla­misk Stat, der for alvor brød ud i 2014.

KS og HF-E | Historielaerer.dk | Histo­ri­e­di­dak­tisk net­værk