I en tid, hvor elevernes historiske overblik synes at blive mere og mere fragmenteret, er Allan Ahle og Nikolaj Petersens Verdenshistorisk overblik et velkomment og ambitiøst forsøg på at skabe en kort, moderne verdenshistorie, der faktisk inddrager hele verdens historie – og ikke kun Vestens. Bogen er på ca. 150 sider, men formår alligevel at dække de væsentligste linjer i verdenshistorien fra oldtiden til i dag. Det er en bog, der også tager klimaets indvirkning alvorligt og som tydeliggør, at Europas dominans ikke har været en selvfølge. Bogens kapitler er struktureret ud fra den tidsmæssige opdeling, som vi kender fra … Continue reading “Anmeldelse — Verdenshistorisk overblik”
Den foreliggende bog om rollespil i historieundervisningen består i virkeligheden af en bog, der introducerer til emnet og 6 hæfter, der dækker rollespil til følgende emner: ”Valg i den romerske republik”, ”Jellingstenen”, ”Hekseforfølgelser – sagen mod Anne Palles”, ”Versaillestraktaten”, ”Augustoprøret” og ”Jordskredsvalget”. Der er tale om variationer over Tuxens egen rollespilsmodel (Tuxen-modellen), og man bør læse introduktionen i bogen for at få en bedre fornemmelse for, hvilke muligheder og fokuspunkter de forskellige tilgange indebærer. Tuxen-modellen foreskriver en kort intro til rollespillet efterfulgt af et strategimøde, så selve forhandlingen og til slut fremlæggelse af forhandlingsresultatet. Derudover anbefaler forfatteren, at man bruger … Continue reading “Anmeldelse — Historie i spil — Rollespil i undervisningen”
Den foreliggende bog er Thiedeckes sidste i serien om skæbnestunder i Danmarkshistorien. Skæbnestund lyder ærefrygtindgydende, men betyder i virkeligheden blot ”vigtigt, afgørende øjeblik” ifølge Den Danske Ordbog. Som sådan kan det måske være en anden indgang til begrebet ”brud”, som vi godt kan lide at bruge i historieundervisningen. Og hvor langt varer dette ”øjeblik”? Thiedecke fører historien helt op til i dag, hvilket jeg personligt godt kan lide, selvom risikoen er, at noget kan gå i en helt anden retning. Forfatteren nævner selv ”Grønlandskrisen 2025”, som en skæbnestund, der er uafsluttet. Det gør kun afsnittet mere interessant, og der er … Continue reading “Anmeldelse — Skæbnestunder i Danmarkshistorien 1933–2025”
Denne bog har indienskender cand.phil. Peter Johansen skrevet under skærpet tilsyn af redaktør Morten Hilligsø Munk, som har sørget for at gøre bogen spiselig for unge mennesker. For flere detaljer om de to herrers samarbejde henvises til bogens webinar, som ligger på Youtube. Bogen er et omfattende værk og er opdelt i tre dele. De to første kapitler handler om Indien i dag og de fire gennemgående skoler inden for indisk historieskrivning. Herefter følger otte kapitler om Indiens historie, hvor to er dedikeret til henholdsvis tiden før Islams komme, muslimernes Indien, briternes Indien og endelig tiden efter uafhængigheden. Endelig følger … Continue reading “Anmeldelse — Kampen om Indiens historie”
På Sporet af Antikkens Grækenland er titlen på en ny lærebog af Ulrik Juel Lavtsen, der underviser på KVUC i Historie, Oldtidskundskab og Religion, som jeg her har haft fornøjelsen af at anmelde. Den er en del af serien, “På sporet af”, udgivet på forlaget Praxis. Formålet med lærebogen er ifølge forordet “at invitere læseren indenfor til en verden og tid, der har haft afgørende indflydelse på europæisk kultur og selvopfattelse: Antikkens Grækenland”. Fokus for denne anmeldelse er derfor, hvordan lærebogen formår at invitere eleverne indenfor. Først og fremmest synes jeg, at det er en god ide med “tekstbobler” ved … Continue reading “Anmeldelse — På sporet af antikkens Grækenland”
Nationalmuseet har i flere år ligget bag Moesgård i oplevelser og nye udstillinger. Egmonthallen, der oprindelig var bygget til særudstillinger, er af besparelseshensyn siden 2021 blevet inddraget til mere varige udstillinger om den populære vikingetid. Det skulle sikre flere besøgende. Den første udstilling i en serie på tre: “Togtet” (2021–24) fokuserede på vikingernes færden og rejser med Bjørn Jernsides togt (859–63) til Middelhavet som filmdrama. Den anden udstilling, der er planlagt til at vare til 2027 hedder “Vølvens varsel” og har fået oplevelsen i lys og lyd flyttet frem som indledning til udstillingen. Udstillingen er således opdelt i 2 dele: 1: … Continue reading “Anmeldelse — Vølvens varsel (udstilling)”
Men denne anmeldelse har Noter, så vidt jeg ved, premiere på at anmelde podcasts. Vi mente, det var på sin plads, da der bliver produceret mange podcast, der formidler historie på forskellig vis. Det skyldes, at særligt podcastmediet egner sig til historiefortælling af forskellige årsager, som det er for omfattende at komme ind på her. Jeg vil nøjes med at konstatere, at der både i Danmark og i det store udland bliver produceret mange gode podcasts, der formidler historiske emner. Og lad mig sige det med det samme: Det gælder også denne sæson af Tyran. Jeg er begejstret!Lydproducer Kim G. … Continue reading “Anmeldelse — Tyran (podcast)”
Der er vedtaget flere gymnasiereformer, siden der sidst udkom en lærebog til gymnasiet om den Franske Revolution. Dette råder denne nye udgivelse fra Systime bod på. Det omfangsrige værk bruger omkring en fjerdedel af pladsen på tiden indtil stænderforsamlingen i 1789. Herefter kommer halvdelen af bogen med en grundig gennemgang af årene 1789–1799. Endelig runder Kjærgaard Petersen af med et kapitel om Napoleons regeringsperiode og til sidst et kapitel om arven efter revolutionen. Hvert kapitel er opbygget identisk og starter med et kort afsnit ”værd at vide” og en præsentation af problemstillingerne der behandles. Desuden ligger på i‑bogen en kort … Continue reading “Anmeldelse — Den franske revolution”
På sporet af … ‑bogserien fra Praxis har vokseværk. Her i 2024 er bogserien, der layoutmæssigt og opbygningsmæssigt har en ekstrem høj lækkerhedsfaktor, blevet udvidet med “På sporet af den kolde krig” skrevet af gymnasielærer Mathias Strand. Hvis man tænker, at den kolde krig er et uoverskueligt historisk emnefelt at kaste sig ud i, må dilemmaerne for en undervisningsbog om den kolde krig skrevet i 2024 ikke fremstå mindre: Skal bogen fokusere på den kolde krigs overblik eller have nedslag i enkeltbegivenheder? Hvor meget plads og fokus skal der være på den kolde krigs årsager og konsekvenser? Og hvor meget … Continue reading “Anmeldelse — På sporet af den kolde krig”
”Hvordan er vi havnet i en klimakrise? Hvordan har vores natur- og menneskesyn forandret sig over tid? Og hvordan har menneskets forhold til naturen haft en betydning for synet på klimaet fra midten af 1700-tallet til i dag?” Sådan præsenterer Elisabeth Lollike Ørsted og Denise Lindegaard Nielsen rammen for deres bog Klimahistorie (Columbus 2024). Begrebet om den antropocæne tidsalder bliver strukturerende, idet den første af bogens tre dele omhandler industrialiseringen i England og Danmark. Kapitlerne finder en god balance mellem at være almene, så et kernebegreb som industrialisering ’dækkes’, og specifikke, så man som læser holdes fast ved den centrale problemstilling … Continue reading “Anmeldelse — Klimahistorie”
