Min­dre mester­værk med kede­lig titel

Bag den lidt kede­li­ge titel Kul­tur og sam­fund – En grund­bog til kul­tur – og sam­funds­fags­grup­pen på HF, gem­mer sig et min­dre mester­værk inden­for fag­lig for­mid­ling og tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de. Bogen er 3. udga­ve og er til­pas­set 2017 refor­men, og emner­ne revi­de­re­de og opda­te­re­de. Bogen inde­hol­der lige­som de tid­li­ge­re udga­ver en udfør­lig intro­duk­tion til de tre … Læs mere Min­dre mester­værk med kede­lig titel

Nuti­di­ge til­gan­ge til sla­ve­ri­hi­sto­rie

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de … Læs mere Nuti­di­ge til­gan­ge til sla­ve­ri­hi­sto­rie

Åver male­de runer­ne: ny lil­le, vel­lyk­ket bog om runer­nes kul­tur­hi­sto­rie

I 2016 udkom Lis­beth M. Imers stort anlag­te og smuk­ke værk, Dan­marks Rune­sten, hvori hun grun­digt gen­nem­går Dan­marks rune­sten; ikke sådan, at hun blot oprem­ser sten for sten, men hun for­sø­ger at se det sam­le­de vid­nes­byrd om den fjer­ne for­tid, som vore rune­sten udgør, i en stør­re sam­men­hæng, for­sø­ger at få ste­ne­ne til at tale … Læs mere Åver male­de runer­ne: ny lil­le, vel­lyk­ket bog om runer­nes kul­tur­hi­sto­rie

”Jam­mers Min­de” som teg­ne­se­rie

Allan van Han­sen, som er cand. mag i dansk og hol­land­sk og dansk lek­tor i Sto­ck­holm har gen­dig­tet Leo­nora Chri­sti­nas ”Jam­mers Min­de” som en gra­fisk roman. De 208 roman­si­der er pri­mært teg­nin­ger sat op i ram­mer, som vi ken­der det fra album-teg­­ne­­se­ri­er og cita­ter fra Line Krog­hs bear­bejd­ning af ori­gi­na­len, som blev for­fat­tet under kon­ge­dat­te­rens … Læs mere ”Jam­mers Min­de” som teg­ne­se­rie

Græn­selan­det

Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til … Læs mere Græn­selan­det

Frem­ra­gen­de lære­bog om mod­stands­be­væ­gel­sen

Det er sjæl­dent, at man får en lære­bog i hån­den, som på alle måder lever op til de krav, som man stil­ler til en moder­ne lære­bog i histo­rie. Men det gør den­ne! For­fat­te­ren er tid­li­ge­re muse­ums­in­spek­tør på Fri­heds­mu­se­et og nuvæ­ren­de lærer på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Det bety­der, at han både har den fag­li­ge viden og … Læs mere Frem­ra­gen­de lære­bog om mod­stands­be­væ­gel­sen

Kolo­ni­hi­sto­rie

Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de … Læs mere Kolo­ni­hi­sto­rie

At sæt­te græn­ser

I en peri­o­de efter ”muren fald” domi­ne­re­de en dis­kurs om græn­se­løs­he­dens uund­gå­e­li­ge sej­rs­gang. Glo­ba­li­se­rin­gen vil­le efter­hån­den ophæ­ve alle for­skel­le – i hvert fald de, der var rum­ligt for­ank­re­de. De sene­re år er det ble­vet sta­digt tyde­li­ge­re, at græn­se­sæt­nin­gens pro­blem ikke sådan lige uden vide­re lader sig over­vin­de. I Euro­pa mili­ta­ri­se­res og bruta­li­se­res de ydre græn­ser … Læs mere At sæt­te græn­ser

Hvor­hen Euro­pa?

Paren­te­sens under­gang Euro­pas snar­li­ge død har været annon­ce­ret så man­ge gan­ge, at det næsten nær­mer sig en kli­ché. Mest beryg­tet og berømt er natur­lig­vis den tyske kul­tur­hi­sto­ri­ker Oswald Speng­lers pro­fe­ti­er i ’Aften­lan­dets under­gang’ fra 1922, som blev skre­vet efter 1. ver­denskrigs afslut­ning – en begi­ven­hed, der i vore dage betrag­tes som begyn­del­sen på enden for … Læs mere Hvor­hen Euro­pa?

Dan­mark som kon­flik­tzo­ne

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at … Læs mere Dan­mark som kon­flik­tzo­ne