Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i … Læs Mere

Inspira­tion til faggruppen

Bogen består af 26 små kapit­ler om en ræk­ke for­skel­li­ge tema­er knyt­tet til histo­ri­e­un­der­vis­ning. Den er ret­tet mod lærer­stu­de­ren­de og histo­ri­e­læ­re­re i grund­sko­len, men langt det meste er også rele­vant for lære­re på ung­­doms- og vok­se­nud­dan­nel­ser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kom­mer til udtryk på den måde at kapit­ler­ne er … Læs Mere

Den moder­ne verden

Under­teg­ne­de er tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer og nu pen­sio­ne­ret. Måske en gam­mel Jeroni­mus? Når jeg får bøger til anmel­del­se, tæn­ker jeg tit på, om gym­na­siets bog­kæl­der er luk­ket og sluk­ket og bøger­ne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wag­ner: På spo­ret af oplys­ning­sti­den.  Anmel­del­sen er på histo­ri­e­hjem­mesi­den. Til … Læs Mere

En ny Dan­marks­hi­sto­rie – flot mate­ri­a­le i bog og på nettet

Et par hur­ti­ge quiz-spørgs­mål: Sva­re­ne på spørgs­må­le­ne fin­des på https://danmarkshistorien.dk/ooc/ Quizzen stam­mer fra en ny impo­ne­ren­de udgi­vel­se fra Aar­hus Uni­ver­si­tet. Det dre­jer sig om en Dan­marks­hi­sto­rie, som histo­ri­ker­ne ved uni­ver­si­tet har udar­bej­det. For før­ste gang har man udnyt­tet de mulig­he­der, som inter­net­tet giver. Mate­ri­a­let består nem­lig af føl­gen­de: En smukt trykt bog på 440 sider … Læs Mere

Blå dan­marks­hi­sto­ri­er

”Blå Dan­marks­hi­sto­ri­er” sæt­ter fokus på søfar­tens rol­le i Dan­marks­hi­sto­ri­en fra renæs­san­cen til i dag. I 6 kapit­ler, som kan læses for sig, for­tæl­les omtrent først renæs­san­cens, så 1700–1800-tallets histo­rie ud fra et søfarts­per­spek­tiv og der­ef­ter føl­ger kapi­tel 4 om sejlads under ver­denskri­ge­ne, kapi­tel 5 om tiden efter 1945 og til sidst et kapi­tel om ”søman­den”, … Læs Mere

Vores ver­dens­hi­sto­rie 3

Tred­je og sid­ste del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie begyn­der omkring 1870 og afslut­tes med tiden efter Den Kol­de Krig. Bogen star­ter ved impe­ri­a­lis­men, der fører læse­ren til 1. ver­denskrig. Her­ef­ter er der 3 gode nedslag i Mel­lem­krig­sti­dens Rusland, Tys­kland og USA. Efter 2. ver­denskrig behand­les ’Kolo­ni­er­nes løs­ri­vel­se’ efter­fulgt af 2 kapit­ler om den kol­de krig … Læs Mere

USA’s udfor­drin­ger

Et ame­ri­kansk val­går skal selvsagt kal­de på en ræk­ke udgi­vel­ser af USA-bøger, og det­te års valg er ikke min­dre spæn­den­de; hver­ken hvad angår val­gets udfald eller de bøger, der er kom­met i den anled­ning. Det ene­ste der i skri­ven­de stund står rela­tivt klart, er, at USA’s næste præ­si­dent vil være for­hadt af en stor mino­ri­tet … Læs Mere

Epi­de­mi

Det er fra græker­ne, vi har beteg­nel­sen og over­skrif­ten: Epi­de­mi. Under den Pel­opon­ne­si­ske krig mel­lem Spar­ta og Athen kom pest til Athen. Epi bety­der blandt og demos bety­der folk. Alt­så: Syg­dom blandt fol­ket. I dag har vi pan­de­mi og pan dæk­ker alle. Under kri­gen mel­lem Spar­ta og Athen 431 – 404 fvt. blev Athen ramt … Læs Mere

Det sor­te USA

Som euro­pæ­e­re kig­ger vi fra tid til anden på det mysti­ske land på den anden side af Atlan­ter­ha­vet, og fra tid til anden vir­ker det som om, USA lig­ger på en anden pla­net. Hvor­dan kan men­ne­sker, som vi langt hen af vej­en deler histo­rie, kul­tur og sprog med, alli­ge­vel kan være så ander­le­des. Jørn Brøn­dals … Læs Mere

Histo­ri­e­fa­gets nuti­di­ge relevans

Set ude­fra kan histo­ri­e­fa­get vir­ke ufor­an­der­ligt. Vikin­ge­ti­den er vikin­ge­ti­den og 1864 ske­te i… 1864. Det kræ­ver nog­le gan­ge ind­gå­en­de arbej­de med histo­ri­en for at bli­ve opmærk­som på, at den er i kon­stant for­an­dring, og at det i udgangs­punk­tet er et pro­blem at se histo­ri­en som noget sta­tisk og per­ma­nent. Ser man histo­ri­en som ufor­an­der­lig, vil … Læs Mere