Krigens historie

Krigens historie Bokomslag Kri­gens histo­rie
Jep­pe Bæk Mei­er; Ras­mus The­strup Øster­gaard
Colum­bus
2017
191
http://forlagetcolumbus.dk/produkt/krigens-historie/produkt/vis/

Fra for­la­gets omta­le:

Den­ne bog under­sø­ger en af histo­ri­ens sto­re driv­kræf­ter. Fokus er tre af de kri­ge, som har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter: Tre­di­ve­år­skri­gen, der udspil­le­de sig i peri­o­den 1618–1648, Før­ste Ver­denskrig, der fandt sted fra 1914 til 1918, samt kri­gen mod ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Isla­misk Stat, der for alvor brød ud i 2014.

 

Da min kro­no­lo­gisk opbyg­ge­de histo­ri­e­un­der­vis­ning i 3.g nær­me­de sig år 1900, ven­te­de jeg med spæn­ding på, at min klas­se skul­le under­vi­ses i 1. Ver­denskrig. Desvær­re hop­pe­de vi let og ele­gant over den krig og gik vide­re til kri­sen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Ver­denskrig, tænk­te jeg, men den sprang vi også over. Kun kri­gen, som aldrig blev varm – den kol­de krig — blev behand­let, men kun qua doku­men­ter og trak­ta­ter.

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning. Måske skyl­des det, at der i Dan­mark ikke som i Eng­land har været en udbredt mili­tær­hi­sto­risk tra­di­tion; måske at mate­ri­a­let ikke var til det. Men det er synd, da kri­ge uag­tet deres besti­a­li­tet er dra­gen­de og spæn­den­de; i hvert fald for den gym­na­sied­reng, jeg var.

Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaard giver med bogen Kri­gens histo­rie – Fra krudt revo­lu­tion til hybrid­krig histo­ri­e­læ­re­ren en mulig­hed for at ind­dra­ge kri­gen som emne i under­vis­nin­gen. Der har været og er et hav af kri­ge og kon­flik­ter, som kan ind­dra­ges i under­vis­nin­gen, men de to for­fat­te­re har valgt Tre­di­ve­år­skri­gen (1618–1648), Før­ste Ver­denskrig (1914–1918) og ende­lig kri­gen mod Isla­misk Stat (2014-) med det bag­ved­lig­gen­de ræson­ne­ment, at de ”… har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter” (det sid­ste kan næp­pe gæl­de for den igang­væ­ren­de krig mod Isla­misk Stat).

Bogen er opbyg­get med et teo­re­tisk kapi­tel om kri­gen som pro­log, her­ef­ter føl­ger ét kapi­tel om hver af de tre oven­stå­en­de kri­ge og ende­lig afslut­tes bogen med en epi­log om frem­ti­dens kri­ge; ergo 5 kapit­ler for­delt på 188 sider. Kapit­ler­ne om de udvalg­te kri­ge er byg­get strin­gent op efter form­len; årsag & for­løb, struk­tur­ni­veau, slag­mar­ken, hjem­me­fron­ten, kri­gens afslut­ning og slut­te­ligt den behand­le­de krig i skøn­lit­te­ra­tu­ren. Opbyg­nin­gen giver læser et godt over­blik og især det sid­ste afsnit om kri­gen i
skøn­lit­te­ra­tu­ren giver en skøn tvær­fag­lig vin­kel på emnet. Kri­gens Histo­rie er spæk­ket med kil­deø­vel­ser, opga­ver, figu­rer og sta­ti­stik­ker, så der er mas­ser af tage fat i. Især bogens teo­ri­ka­pi­tel står stærkt. Det tager læse­ren i hån­den og fører den­ne sik­kert og over­sku­e­ligt gen­nem teo­ri­en om fæno­me­net krig.

En drå­be malurt må fal­de i for­la­get Colum­bus’ bæger på grund af bogens lay­out. Hav­de bogen været trykt i blot nog­le få cen­ti­me­ters stør­re for­mat, vil­le fle­re af kil­deø­vel­ser­ne have kun­net være optrykt på en dob­belt­si­de, hvil­ket gør det let­te­re for ele­ven af lave de af for­fat­ter­ne for­slå­e­de kom­pa­ra­ti­ve ana­ly­ser uden at blad­re frem og til­ba­ge. Her­u­d­over kun­ne der være gjort mere ud af fle­re af tabel­ler­nes far­ve­mæs­si­ge udsmyk­ning; men det er ren æste­tik og har intet med ind­hol­det af tabel­ler­ne at gøre.

Til for­fat­ter­ne må opfor­drin­gen lyde på, at der skal fle­re illu­stra­tio­ner i bogen. Min indre dren­ge­røv skri­ger på langt fle­re illu­stra­tio­ner af bata­l­jer, bom­bar­de­men­ter, ildry­gen­de gevæ­rer, rul­len­de kamp­vog­ne, dog­fights osv.. Alt det, som er fæn­gen­de ved kri­gen. Når de fran­ske bata­l­li­ons for­ma­tio­ner beskri­ves, er det ikke nok med en figur; et kob­ber­stik af sam­me vil­le ikke ska­de. Når Maxim maskin­ge­væ­ret beskri­ves, så vil læse­ren også se et bil­le­de af det (helst i aktion). I ste­det spi­ses den sult­ne læser, som glæ­der sig til kaste sig over bogens velvalg­te emne af med kil­de­tekster, figu­rer og sta­ti­stik­ker. Illu­stra­tio­ner er ikke kun blik­fang,
men øger også ind­le­vel­sen og inter­es­sen for det, der skri­ves om.

Ses der bort fra de oven­stå­en­de små hik, udfyl­der Kri­gens Histo­rie et vig­tigt hul i vif­ten af histo­ri­ebø­ger til gym­na­si­et. Ofte er fokus kun årsa­ger­ne til og kon­se­kven­ser­ne af kri­ge, men ikke sel­ve kri­gen. Bogen er et kærkom­ment sen­de­bud til især de dren­ge i gym­na­si­et, som sav­ner en histo­ri­e­un­der­vis­ning, der kva­li­fi­ce­rer emnet ’krig’, som de har leget som børn, ser på film og måske læser om i popu­lær­hi­sto­ri­ske tids­skrif­ter.

Balladen om Grønland

Titel: Bal­la­den om Grøn­land For­fat­ter: Mar­tin Bre­um For­lag: Gyl­den­dal Udgi­vel­ses­da­to: 2014 Side­tal: 247 Vil Grøn­land løs­ri­ve sig fra Dan­mark? Hvor­dan skal vi for­stå grøn­læn­der­nes fri­heds­trang? Hvad nu, hvis de fin­der olie? Hvad mener de, når de taler om uaf­hæn­gig­hed? Hvil­ke men­ne­ske­li­ge, kul­tu­rel­le, øko­no­mi­ske og sik­ker­heds­po­li­ti­ske kon­se­kven­ser vil en adskil­lel­se føre med sig? (Gyldendal.dk) Bal­la­den om Grøn­land … Læs mere

Shared histories — ny europæisk e-bog

Euro­pa­rå­det har fået skre­vet og udgi­vet en fæl­les­eu­ro­pæ­isk e-bog til histo­ri­e­un­der­vis­ning på for­skel­li­ge niveau­er, her­un­der ‘secon­dary school’, som sva­rer til gym­na­si­alt niveau. Den er skre­vet ud fra — eller til udvik­ling af —  et fæl­les­eu­ro­pæ­isk per­spek­tiv.  Tit­len giver et fin­ger­peg om inten­tio­ner­ne bag, og de er såmænd gode nok. (Til den regio­na­le wor­ks­hop jeg delt­og … Læs mere

Payback time

Ulve, får og vogtere

Titel: Ulve, får og vog­te­re For­fat­ter: Bent Jen­sen Gen­re: Kold krig For­lag: Gyl­den­dal Udgi­vel­ses­da­to: 2014 Side­tal: 1504 For­fat­te­ren skil­drer, hvor­dan Dan­mark under Den Kol­de Krig stod mel­lem et kul­tu­relt, poli­tisk og øko­no­misk til­hørs­for­hold til Vesten på den ene side og fryg­ten for den geo­gra­fisk nær­lig­gen­de tota­li­tæ­re super­magt på den anden side Den­ne anmel­del­se er skre­vet … Læs mere