Af 
Med udgangspunkt i et indledende kapitel om det moderne som begreb beskrives i fem kapitler, hvordan det moderne samfund i Europa er opstået, og hvilke historiske faktorer, der er baggrunden for det moderne samfund.
Undertegnede er tidligere gymnasielærer og nu pensioneret. Måske en gammel Jeronimus? Når jeg får bøger til anmeldelse, tænker jeg tit på, om gymnasiets bogkælder er lukket og slukket og bøgerne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wagner: På sporet af oplysningstiden. Anmeldelsen er på historiehjemmesiden. Til denne periode, som Jonas behandler, kan jeg i flæng nævne: Niels Høffdings glimrende undervisningsbøger til gymnasiet om den franske revolution, Erik Jensen og Birger Kledals om industrialiseringen, Henrik Skovgaard Nielsen om imperialismen osv. osv. listen er næsten uendelig. Alle fra starten slutningen af 1970erne og starten af 1980erne. Det gør dem afgørende ikke dårligere. De var og er stadig gode til undervisningsbrug, for de blev skrevet af meget erfarne og glimrende undervisere. Og frem for alt var skriften læsevenlig for eleverne. Det ved jeg. Vi er kun dværge og står på ryggen af kæmper, men derfor er det ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken hver gang. Måske er det de nye medier, der gør, at der nu skal skrives nye bøger om nøjagtig de samme emner? For vi taler jo ikke om ny forskning, hvor der altid er spændende teorier og nye data. Hovedindholdet er ikke nyt.
Denne bog er til de gymnasiale uddannelser. Men vil eleverne læse den? Tja, det skal de jo. Den er på et meget højt niveau og dejlig med smukke illustrationer i form af billeder og illustrative kort. Men ortografien er absolut ikke elevvenlig. Skriften skal være større og dermed mere læsevenlig, så Jonas må have nogle meget dygtige elever. Bogen er opbygget i:
- Iindledning – Hvad er modernitet?
Afsnittet rejser gode spørgsmål til elevernes overvejelser. For hvert enkelt menneske har i sin tid set, hvordan ændringerne påvirkede den enkelte og familien. Afsnittet har en model over, hvad en historisk teori er, og slutter med spørgsmålet: Kan man lære af historien? Det er en diskussion, som optager mange elever. Og mange andre.
- Revolutionernes tid og kampen for frihed og lighed.
Kapitlet indledes med et skema over nøgleårstal ligesom de efterfølgende kapitler. God oversigt til eleverne. En overordentlig grundig gennemgang af Den amerikanske Uafhængighedskrig og Den franske Revolution på et niveau, der nok er højere end nutidens gymnasieelever formodentlig kan klare. Tror jeg. Danmark blev involveret i Napoleonskrigene, men det er lodret forkert at skrive, at den danske flåde blev tilintetgjort i slaget på Rheden i 1801. Den danske flåde fungerede fint efter 1801, og det var da det, der blev en torn i øjet på GB. Ellers ville GB vel næppe have haft en dansk flåde at tage i 1807. Jeg troede ikke, at historikere forvekslede 1801 og 1807. Wienerkongressen og efterfølgende revolutioner med fine kort bliver grundigt beskrevet med deres resultater. Måske ville det have været interessant at nævne, at Danmark mistede Norge i forbindelse med freden i Kiel. Kapitlet afsluttes med historikernes debat om konsekvenserne.
- Den industrielle revolution og fremdriftens tidsalder.
Også her indledes med nøgleår og kapitlets temaer. En række årsager til, at GB blev starten og moderland diskuteres, og vi får en god gennemgang af overgangen fra landbrugsland til industri. Alt fra maskinstormere til jordløse landmænd gennemgås og forklares. Et lille skema viser forskellen mellem den merkantilistiske og liberalistiske økonomiske opfattelse. Hele forløbet af industrialiseringsprocessen og starten på fagforeninger gennemgås, men den er blevet gennemgået i tidligere lærebøger. Så intet nyt.
- det moderne samfunds sociale og kulturelle udvikling.
Det kapitel er derimod spændende. Det indledes som de andre kapitler med nøgleårstal og temaer for kapitlet. Her kommer urbaniseringen ind med alle problemer i form af tæt bebyggelse og forurening. I Paris fik Haussmann lavet boulevarderne, som vi ser dem i dag. De skulle være åbne, så man kunne skyde på opviglere efter erfaringerne fra Pariserkommunen i 1871. Det er et fint afsnit om det engelske klassesamfund, hvor jordadelen bliver meget afhængig af industrifolk. Arbejderklassen fik ikke meget ud af det, som bekendt. 1/3 levede i den yderste armod. Men industrialiseringen fik dybe konsekvenser for familier i en adskillelse af hjem og arbejde. I denne periode sker der meget inden for videnskaben, og det bliver illustreret med fine billeder, hvor den samtidige kunst indgår. Hele denne udvikling får et fint afsnit med samtidige malere. Kapitlet afsluttes med historikernes vurdering af perioden. Ikke mindst Thomas Pikkety må give en baggrund for en god diskussion. Derfor kunne det have været rart med et lille uddrag af Pikkety under kilderne efter kapitlet, men det er nok vanskeligt. Men måske et uddrag af en avisartikel? Han er jo blevet interviewet adskillige gange.
- Iimperialismen og kampen om verdensmagten.
Indledningen er atter med temaer og nøgleår. Lang beskrivelse af årsager, motiver og resultater, som er beskrevet i tidligere lærebøger. Men med flotte billeder og kort. Flåden var vigtig, og derfor slår det tyske kejserrige ind på den linje. Tyskland opbyggede en flåde, som blev kaldt risikoflåden. Den skulle kunne udfordre GBs flåde. Og det skete i det store søslag ved Jylland. Det er et overordentligt vigtigt skift, som ikke berøres i bogen. Kejserriget var en landmagt, men ville også udfordre GB. Fori denne periode blev ”en bibel” forfattet i USA af Mahan om stormagtspolitik og sømagt. Den fulde titel er: The Influence of Seapower upon History, 1660 – 1783, som udkom i 1890. Kejser Wilhelm havde den efter sigende på sit natbord (!) og opfordrede flådeofficererne til at læse den. Værkets succes skyldtes den fase, som stormagterne var på vej ind i, hvor kampen om kolonierne blev et prestigeprojekt – jo større imperium og flåde, jo større prestige som stormagt. Det er ikke rigtigt, at Bismarck var fortaler for kolonier, men han blev presset og i øvrigt gået i 1890. Han udtalte i sin tid, at en kolonipolitik var en luksus, som Tyskland ikke havde råd til: ”En kolonipolitik ville for os være det samme som polske adelsfamiler, som nok har zobelpelse, men ingen skjorte.” En plads i solen”, det berygtede og forkætrede udtryk, blev anvendt af udenrigsminister von Bülow. Kapitlet afsluttes som de andre af historikernes vurdering.
- første verdenskrig – krigen uden fortilfælde
Skema med nøgleår og fokus. Bismarck havde lavet et indviklet alliancesystem, som Jonas giver en oversigt over i et lille skema. Men igen en lang beskrivelse af forholdene mellem staterne i Europa, som er på et meget højt niveau, og som jeg tvivler på, at gymnasieelever vil kunne klare. Naturligvis omtales Schlieffenplanen og overgangen til skyttegravskrig. Alt med gode illustrationer. Interessant er, at Tyskland ikke havde metal nok, så man tog kirkeklokker ned. I Sønderjylland, (hvor jeg bor) røg et hav af kirkeklokker. Måske kunne man lige nævne, at 30.000 sønderjyder blev indkaldt og 6.000 faldt. Det er et fint motiv til tur med elever uden for Kongeåen. Der er ikke en kirkegård i Sønderjylland uden mindesten for de faldne under 1. verdenskrig. Undervejs i krigen kom Den russiske Revolution. Havde den måske haft succes uden krig? Næppe. Kapitlet afsluttes med Versaillesfreden og historiske vurderinger.
Hvert afsnit har kilder, som er kendte og gode. Arbejdsspørgsmål og projektopgaver, som er meget omfattende. I den virkelige undervisningsverden, vil man formodentlig ikke kunne nå at bruge dem.
Konklusionen må være, at det er en flot bog med meget fine illustrationer i form af billeder og kort. Gode opgaver til eleverne, men absolut ikke læsevenlig for eleverne.
Det er ærgerligt, at anmelderen har taget de negative briller på i sin anmeldelse af bogen Den moderne verden. Det er ikke min oplevelse, at man i dag kan genanvende bøger fra 1970erne uden en meget kraftig didaktisering af stoffet. Det kan godt være, at anmelderen har en nostalgisk tilknytning til de gamle bøger, men i deres helhed er de meget svære at komme igennem for nutidens gymnasielever. Hvis det forholdt sig modsat, kunne man helt undlade at udgive flere historiebøger. Anmelderen henviser i øvrigt til enkeltudgivelser, der ikke rammesætter tilblivelsen af Den moderne verden som en periode, som det er tilfældet i udgivelsen og ser fuldstændig bort fra de nye faglige vinkler, der formidles i bogen.
Endelig er det bemærkelsesværdigt at læse, at brødteksten skulle være for svær, da den flere gange er blevet afprøvet på forskellige klasser på forskellige niveauer. Ligeledes kan jeg forsikre anmelderen om, at projektopgaverne fungerer i den virkelige undervisning som en god måde at perspektivere historien til nutiden. Projektopgaverne er her med til at skabe afveksling i undervisningsformerne, udfordre elevernes kompetencer, lige så vel som at historien derigennem kan diskuteres.
Jeg medgiver, at det en anmelders ret til at komme med sin egen subjektive vurdering, men jeg håber på den anden side, at man på skolerne vil tage sig tid til at læse lidt i Den moderne verden og danne sin egen mening.
/Jonas Wolter