Med udgangs­punkt i et ind­le­den­de kapi­tel om det moder­ne som begreb beskri­ves i fem kapit­ler, hvor­dan det moder­ne sam­fund i Euro­pa er opstå­et, og hvil­ke histo­ri­ske fak­to­rer, der er bag­grun­den for det moder­ne samfund.

Under­teg­ne­de er tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer og nu pen­sio­ne­ret. Måske en gam­mel Jeroni­mus? Når jeg får bøger til anmel­del­se, tæn­ker jeg tit på, om gym­na­siets bog­kæl­der er luk­ket og sluk­ket og bøger­ne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wag­ner: På spo­ret af oplys­ning­sti­den.  Anmel­del­sen er på histo­ri­e­hjem­mesi­den. Til den­ne peri­o­de, som Jonas behand­ler, kan jeg i flæng næv­ne: Niels Høf­f­dings glim­ren­de under­vis­nings­bø­ger til gym­na­si­et om den fran­ske revo­lu­tion, Erik Jen­sen og Bir­ger Kle­dals om indu­stri­a­li­se­rin­gen, Hen­rik Sko­v­gaard Niel­sen om impe­ri­a­lis­men osv. osv. listen er næsten uen­de­lig. Alle fra star­ten slut­nin­gen af 1970erne og star­ten af 1980erne. Det gør dem afgø­ren­de ikke dår­li­ge­re. De var og er sta­dig gode til under­vis­nings­brug, for de blev skre­vet af meget erfar­ne og glim­ren­de under­vi­se­re. Og frem for alt var skrif­ten læse­ven­lig for ele­ver­ne. Det ved jeg. Vi er kun dvær­ge og står på ryg­gen af kæm­per, men der­for er det ikke nød­ven­digt at opfin­de den dybe tal­ler­ken hver gang. Måske er det de nye medi­er, der gør, at der nu skal skri­ves nye bøger om nøj­ag­tig de sam­me emner? For vi taler jo ikke om ny forsk­ning, hvor der altid er spæn­den­de teo­ri­er og nye data. Hove­d­ind­hol­det er ikke nyt.

Den­ne bog er til de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Men vil ele­ver­ne læse den?  Tja, det skal de jo. Den er på et meget højt niveau og dej­lig med smuk­ke illu­stra­tio­ner i form af bil­le­der og illu­stra­ti­ve kort. Men orto­gra­fi­en er abso­lut ikke elevven­lig. Skrif­ten skal være stør­re og der­med mere læse­ven­lig, så Jonas må have nog­le meget dyg­ti­ge ele­ver. Bogen er opbyg­get i:

  • Iind­led­ning – Hvad er modernitet?

Afsnit­tet rej­ser gode spørgs­mål til ele­ver­nes over­vej­el­ser. For hvert enkelt men­ne­ske har i sin tid set, hvor­dan ændrin­ger­ne påvir­ke­de den enkel­te og fami­li­en. Afsnit­tet har en model over, hvad en histo­risk teo­ri er, og slut­ter med spørgs­må­let: Kan man lære af histo­ri­en? Det er en dis­kus­sion, som opta­ger man­ge ele­ver. Og man­ge andre.

  • Revo­lu­tio­ner­nes tid og kam­pen for fri­hed og lighed.

Kapit­let ind­le­des med et ske­ma over nøg­le­års­tal lige­som de efter­føl­gen­de kapit­ler. God over­sigt til ele­ver­ne. En over­or­dent­lig grun­dig gen­nem­gang af Den ame­ri­kan­ske Uaf­hæn­gig­heds­krig og Den fran­ske Revo­lu­tion på et niveau, der nok er høje­re end nuti­dens gym­na­sie­e­le­ver for­modent­lig kan kla­re. Tror jeg. Dan­mark blev invol­ve­ret i Napo­leonskri­ge­ne, men det er lodret for­kert at skri­ve, at den dan­ske flå­de blev til­in­tet­gjort i sla­get på Rhe­den i 1801. Den dan­ske flå­de fun­ge­re­de fint efter 1801, og det var da det, der blev en torn i øjet på GB.  Ellers vil­le GB vel næp­pe have haft en dansk flå­de at tage i 1807. Jeg tro­e­de ikke, at histo­ri­ke­re for­veks­le­de 1801 og 1807. Wie­n­er­kon­gres­sen og efter­føl­gen­de revo­lu­tio­ner med fine kort bli­ver grun­digt beskre­vet med deres resul­ta­ter. Måske vil­le det have været inter­es­sant at næv­ne, at Dan­mark miste­de Nor­ge i for­bin­del­se med fre­den i Kiel. Kapit­let afslut­tes med histo­ri­ker­nes debat om konsekvenserne.

  •  Den indu­stri­el­le revo­lu­tion og frem­drif­tens tidsalder.

Også her ind­le­des med nøg­le­år og kapit­lets tema­er. En ræk­ke årsa­ger til, at GB blev star­ten og moder­land dis­ku­te­res, og vi får en god gen­nem­gang af over­gan­gen fra land­brug­s­land til indu­stri. Alt fra maskin­storme­re til jord­lø­se land­mænd gen­nem­gås og for­kla­res. Et lil­le ske­ma viser for­skel­len mel­lem den mer­kan­ti­li­sti­ske og libe­ra­li­sti­ske øko­no­mi­ske opfat­tel­se. Hele for­lø­bet af indu­stri­a­li­se­rings­pro­ces­sen og star­ten på fag­for­e­nin­ger gen­nem­gås, men den er ble­vet gen­nem­gå­et i tid­li­ge­re lærebø­ger. Så intet nyt.

  • det moder­ne sam­funds soci­a­le og kul­tu­rel­le udvikling.

Det kapi­tel er der­i­mod spæn­den­de. Det ind­le­des som de andre kapit­ler med nøg­le­års­tal og tema­er for kapit­let. Her kom­mer urba­ni­se­rin­gen ind med alle pro­ble­mer i form af tæt bebyg­gel­se og foru­re­ning. I Paris fik Haus­smann lavet bou­le­var­der­ne, som vi ser dem i dag. De skul­le være åbne, så man kun­ne sky­de på opvig­le­re efter erfa­rin­ger­ne fra Pari­ser­kom­mu­nen i 1871. Det er et fint afsnit om det engel­ske klas­se­sam­fund, hvor jor­da­de­len bli­ver meget afhæn­gig af indu­stri­folk. Arbej­der­klas­sen fik ikke meget ud af det, som bekendt. 1/3 leve­de i den yder­ste armod. Men indu­stri­a­li­se­rin­gen fik dybe kon­se­kven­ser for fami­li­er i en adskil­lel­se af hjem og arbej­de. I den­ne peri­o­de sker der meget inden for viden­ska­ben, og det bli­ver illu­stre­ret med fine bil­le­der, hvor den sam­ti­di­ge kunst ind­går. Hele den­ne udvik­ling får et fint afsnit med sam­ti­di­ge male­re. Kapit­let afslut­tes med histo­ri­ker­nes vur­de­ring af peri­o­den. Ikke mindst Tho­mas Pik­ke­ty må give en bag­grund for en god dis­kus­sion. Der­for kun­ne det have været rart med et lil­le uddrag af Pik­ke­ty under kil­der­ne efter kapit­let, men det er nok van­ske­ligt. Men måske et uddrag af en avis­ar­ti­kel? Han er jo ble­vet inter­viewet adskil­li­ge gange.

  • Iim­pe­ri­a­lis­men og kam­pen om verdensmagten.

Ind­led­nin­gen er atter med tema­er og nøg­le­år. Lang beskri­vel­se af årsa­ger, moti­ver og resul­ta­ter, som er beskre­vet i tid­li­ge­re lærebø­ger. Men med flot­te bil­le­der og kort. Flå­den var vig­tig, og der­for slår det tyske kej­ser­ri­ge ind på den linje. Tys­kland opbyg­ge­de en flå­de, som blev kaldt risi­ko­flå­den. Den skul­le kun­ne udfor­dre GBs flå­de. Og det ske­te i det sto­re søslag ved Jyl­land. Det er et over­or­dent­ligt vig­tigt skift, som ikke berø­res i bogen. Kej­ser­ri­get var en land­magt, men vil­le også udfor­dre GB. Fori den­ne peri­o­de blev ”en bibel” for­fat­tet i USA af Mahan om stormagtspo­li­tik og sømagt. Den ful­de titel er: The Influ­en­ce of Sea­power upon History, 1660 – 1783, som udkom i 1890. Kej­ser Wil­helm hav­de den efter sigen­de på sit nat­bord (!) og opfor­dre­de flå­deof­fi­ce­rer­ne til at læse den. Vær­kets suc­ces skyld­tes den fase, som stormag­ter­ne var på vej ind i, hvor kam­pen om kolo­ni­er­ne blev et pre­sti­ge­pro­jekt – jo stør­re impe­ri­um og flå­de, jo stør­re pre­sti­ge som stormagt. Det er ikke rig­tigt, at Bis­marck var for­ta­ler for kolo­ni­er, men han blev pres­set og i øvrigt gået i 1890.  Han udtal­te i sin tid, at en kolo­nipo­li­tik var en luksus, som Tys­kland ikke hav­de råd til: ”En kolo­nipo­li­tik vil­le for os være det sam­me som pol­ske adels­fa­mi­ler, som nok har zobel­pel­se, men ingen skjor­te.” En plads i solen”, det beryg­te­de og for­kætre­de udtryk, blev anvendt af uden­rigs­mi­ni­ster von Bülow. Kapit­let afslut­tes som de andre af histo­ri­ker­nes vurdering.

  • før­ste ver­denskrig – kri­gen uden fortilfælde

Ske­ma med nøg­le­år og fokus. Bis­marck hav­de lavet et ind­vik­let alli­an­ce­sy­stem, som Jonas giver en over­sigt over i et lil­le ske­ma. Men igen en lang beskri­vel­se af for­hol­de­ne mel­lem sta­ter­ne i Euro­pa, som er på et meget højt niveau, og som jeg tviv­ler på, at gym­na­sie­e­le­ver vil kun­ne kla­re. Natur­lig­vis omta­les Schli­ef­fen­pla­nen og over­gan­gen til skyt­te­gravskrig. Alt med gode illu­stra­tio­ner. Inter­es­sant er, at Tys­kland ikke hav­de metal nok, så man tog kir­ke­klok­ker ned. I Søn­derjyl­land, (hvor jeg bor) røg et hav af kir­ke­klok­ker. Måske kun­ne man lige næv­ne, at 30.000 søn­derjy­der blev ind­kaldt og 6.000 faldt. Det er et fint motiv til tur med ele­ver uden for Kon­ge­å­en. Der er ikke en kir­ke­gård i Søn­derjyl­land uden min­de­sten for de fald­ne under 1. ver­denskrig. Under­vejs i kri­gen kom Den rus­si­ske Revo­lu­tion. Hav­de den måske haft suc­ces uden krig? Næp­pe. Kapit­let afslut­tes med Ver­sail­les­fre­den og histo­ri­ske vurderinger.

Hvert afsnit har kil­der, som er kend­te og gode. Arbejds­spørgs­mål og pro­jektop­ga­ver, som er meget omfat­ten­de. I den vir­ke­li­ge under­vis­nings­ver­den, vil man for­modent­lig ikke kun­ne nå at bru­ge dem.

Kon­klu­sio­nen må være, at det er en flot bog med meget fine illu­stra­tio­ner i form af bil­le­der og kort. Gode opga­ver til ele­ver­ne, men abso­lut ikke læse­ven­lig for eleverne.

1 kommentar til “Den moder­ne verden

  1. Det er ærger­ligt, at anmel­de­ren har taget de nega­ti­ve bril­ler på i sin anmel­del­se af bogen Den moder­ne ver­den. Det er ikke min ople­vel­se, at man i dag kan gen­an­ven­de bøger fra 1970erne uden en meget kraf­tig didak­ti­se­ring af stof­fet. Det kan godt være, at anmel­de­ren har en nostal­gisk til­knyt­ning til de gam­le bøger, men i deres hel­hed er de meget svæ­re at kom­me igen­nem for nuti­dens gym­na­si­e­le­ver. Hvis det for­holdt sig mod­sat, kun­ne man helt und­la­de at udgi­ve fle­re histo­ri­ebø­ger. Anmel­de­ren hen­vi­ser i øvrigt til enkel­tud­gi­vel­ser, der ikke ram­me­sæt­ter til­bli­vel­sen af Den moder­ne ver­den som en peri­o­de, som det er til­fæl­det i udgi­vel­sen og ser fuld­stæn­dig bort fra de nye fag­li­ge vink­ler, der for­mid­les i bogen.
    Ende­lig er det bemær­kel­ses­vær­digt at læse, at brød­tek­sten skul­le være for svær, da den fle­re gan­ge er ble­vet afprø­vet på for­skel­li­ge klas­ser på for­skel­li­ge niveau­er. Lige­le­des kan jeg for­sik­re anmel­de­ren om, at pro­jektop­ga­ver­ne fun­ge­rer i den vir­ke­li­ge under­vis­ning som en god måde at per­spek­ti­ve­re histo­ri­en til nuti­den. Pro­jektop­ga­ver­ne er her med til at ska­be afveks­ling i under­vis­nings­for­mer­ne, udfor­dre ele­ver­nes kom­pe­ten­cer, lige så vel som at histo­ri­en der­i­gen­nem kan diskuteres.
    Jeg med­gi­ver, at det en anmel­ders ret til at kom­me med sin egen sub­jek­ti­ve vur­de­ring, men jeg håber på den anden side, at man på sko­ler­ne vil tage sig tid til at læse lidt i Den moder­ne ver­den og dan­ne sin egen mening.
    /Jonas Wolter 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.