Dan­ne­brog — Fra ade­lig eks­klu­si­vi­tet til uni­ver­selt sym­bol

Dan­ne­brog — Fra ade­lig eks­klu­si­vi­tet til uni­ver­selt sym­bol

Dannebrog Book Cover
Dan­ne­brog 100 dan­marks­hi­sto­ri­er Tor­ben Kjers­gaard Niel­sen Uni­press 2018 Bog, e-bog, lyd­bog 100 sider, 100 kro­ner

Det er overalt. Det røde flag med det hvi­de kors. Det lil­le flag har haft stor betyd­ning, siden det på en som­mer­dag i 1200-tal­lets Est­land dale­de ned fra him­len og sør­ge­de for dansk sejr i kor­stog­skri­gen. Myten og erin­drin­gen sid­der dybt i os, men Dan­ne­brog er også vir­ke­lig­hed. Sta­ten, kon­gen og ade­len tog nem­lig fla­get til sig, inden det i 1800-tal­let blev for fol­ket. I dag kip­per vi med fla­get, straks der er det mind­ste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butik­ker og på mar­ke­der. Som natio­nalt sym­bol sig­na­le­rer Dan­ne­brog enhed, fæl­les­skab og iden­ti­tet — og sæt­ter følel­ser i brand.
Tor­ben Kjers­gaard Niel­sen, lek­tor i mid­delal­der­hi­sto­rie ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, hej­ser fla­get og for­tæl­ler om myten og om brug af Dan­ne­brog siden den­gang, him­len åbne­de sig.


Den dan­ske mid­delal­der­hi­sto­ri­ker Tor­ben K. Niel­sen for­tæl­ler i det­te bind af 100 Dan­marks­hi­sto­ri­er om årets 800-års jubilar, nem­lig Dan­ne­brog. For­fat­te­ren angri­ber emnet, ved at se Dan­ne­brog som et erin­drings­sted, hvis funk­tion har ændret sig fra et ade­ligt erin­drings­sted (s.35) til at Dan­ne­brog i dag er et ”mang­fol­digt, prag­ma­tisk og ikke eks­klu­de­ren­de sym­bol” (s.99).

Under­vejs i bogen får vi et klart blik for, hvor­dan anven­del­sen af fla­get opstår og ændrer sig over tid. Såle­des peger Niel­sen blandt andet på, at den før­ste kon­ge som aktivt bru­ger Dan­ne­brog er Val­de­mar Atter­dag. I lig­hed med andre tyske nabo­sta­ter som Savoy­en og Schweiz anta­ger Dan­mark i den­ne peri­o­de den tyske kej­sers kor­stogs­fa­ne for at vise sin alli­an­ce med det Tysk-romer­ske Rige og for at beto­ne den dan­ske kors­fa­rer­tra­di­tion. Først i 1500-tal­let opstår gen­nem en ræk­ke mis­for­stå­el­ser af den nuvæ­ren­de tra­di­tion for at Dan­ne­brog fal­der ned i Est­land i 1219.

Dele af bogen vil fint kun­ne bru­ges i under­vis­nin­gen, hvor den kan bru­ges i for­bin­del­se med emner som natio­nal iden­ti­tet, euro­pæ­isk mid­delal­der eller histo­ri­e­brug.

Ras­mus Øster­gaard

I tiden frem til Ene­væl­dens ind­fø­rel­se fun­ge­rer Dan­ne­brog pri­mært som et mili­tært sym­bol og bru­ges både på faner, men også som en helt kon­kret ting og det lyk­kes da også for det ori­gi­na­le Dan­ne­brog at gå tabt fle­re gan­ge i den­ne peri­o­de. Under Ene­væl­den spil­ler Dan­ne­brog kun en min­dre rol­le og bru­gen af fla­get bli­ver nu et kon­ge­ligt monopol, eksem­pel­vis ved ind­fø­rel­sen af Dan­ne­brogs­or­de­nen i 1671, hvor Tho­mas Bart­ho­lin (1616–1680) i orde­nens sta­tut­ter fra 1676 gør histo­ri­en om Dannebrog’s til­sy­ne­komst på Val­de­mars­dag 15.juni 1219 offi­ci­elt.

I slut­nin­gen af 1700-tal­l­let begyn­der Dan­ne­brog i sti­gen­de grad at bli­ve et natio­nalt sym­bol, hvor spe­ci­elt Ind­føds­rets­lo­ven af 1776 og Sla­get på Reden i 1801sætter gang i en pro­ces, hvor Dan­ne­brog bli­ver brugt som et natio­nalt sym­bol. Det­te kul­mi­ne­rer i åre­ne op mod Tre­år­skri­gen 1848–1850, hvor natio­na­le bevæ­gel­ser trods for­søg fra kon­ge­mag­ten på at behol­de sin ene­ret på fla­get, grad­vist over­ta­ger bru­gen af det kon­ge­li­ge sym­bol. Det­te illu­stre­res tyde­ligt i Peter Fabers (1810–1877) san­ge om den tapre land­sol­dat og ”Højt fra Træ­ets grøn­ne Top”, som viser hvil­ken posi­tion fla­get hav­de fået i den offent­li­ge mening.

I de sid­ste 150 års histo­rie har sta­dig fle­re grup­per taget fla­get til sig. Det­te inklu­de­rer inter­na­tio­na­le grup­per som arbej­der­be­væ­gel­sen og poli­tisk indif­fe­ren­te begi­ven­he­der som roligans og han­dels­stands­for­e­nin­ger og man kan der­med sige, at Dan­ne­brog er ble­vet en fly­den­de beteg­ner, som alle kan fin­de en grund til at bru­ge.

Bogen står stær­ke­st i histo­ri­en om, hvor­dan Dan­ne­brog opstår. Sam­let set fås der­med en fin over­sigt over Dan­ne­brog og erin­drings­sted. Dele af bogen vil fint kun­ne bru­ges i under­vis­nin­gen, hvor den kan bru­ges i for­bin­del­se med emner som natio­nal iden­ti­tet, euro­pæ­isk mid­delal­der eller histo­ri­e­brug. Des­u­den er sider­ne 24–27 inter­es­san­te ved at kom­me ind på bru­gen af flag og faner i almin­de­lig­hed, hvor Niel­sen peger på at ide­en kom­mer til Euro­pa gen­nem møder med ara­ber­ne.

Skriv en kommentar