Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet — og sætter følelser i brand.
Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.
Den danske middelalderhistoriker Torben K. Nielsen fortæller i dette bind af 100 Danmarkshistorier om årets 800-års jubilar, nemlig Dannebrog. Forfatteren angriber emnet, ved at se Dannebrog som et erindringssted, hvis funktion har ændret sig fra et adeligt erindringssted (s.35) til at Dannebrog i dag er et ”mangfoldigt, pragmatisk og ikke ekskluderende symbol” (s.99).
Undervejs i bogen får vi et klart blik for, hvordan anvendelsen af flaget opstår og ændrer sig over tid. Således peger Nielsen blandt andet på, at den første konge som aktivt bruger Dannebrog er Valdemar Atterdag. I lighed med andre tyske nabostater som Savoyen og Schweiz antager Danmark i denne periode den tyske kejsers korstogsfane for at vise sin alliance med det Tysk-romerske Rige og for at betone den danske korsfarertradition. Først i 1500-tallet opstår gennem en række misforståelser af den nuværende tradition for at Dannebrog falder ned i Estland i 1219.
Dele af bogen vil fint kunne bruges i undervisningen, hvor den kan bruges i forbindelse med emner som national identitet, europæisk middelalder eller historiebrug.
Rasmus Østergaard
I tiden frem til Enevældens indførelse fungerer Dannebrog primært som et militært symbol og bruges både på faner, men også som en helt konkret ting og det lykkes da også for det originale Dannebrog at gå tabt flere gange i denne periode. Under Enevælden spiller Dannebrog kun en mindre rolle og brugen af flaget bliver nu et kongeligt monopol, eksempelvis ved indførelsen af Dannebrogsordenen i 1671, hvor Thomas Bartholin (1616–1680) i ordenens statutter fra 1676 gør historien om Dannebrog’s tilsynekomst på Valdemarsdag 15.juni 1219 officielt.
I slutningen af 1700-talllet begynder Dannebrog i stigende grad at blive et nationalt symbol, hvor specielt Indfødsretsloven af 1776 og Slaget på Reden i 1801sætter gang i en proces, hvor Dannebrog bliver brugt som et nationalt symbol. Dette kulminerer i årene op mod Treårskrigen 1848–1850, hvor nationale bevægelser trods forsøg fra kongemagten på at beholde sin eneret på flaget, gradvist overtager brugen af det kongelige symbol. Dette illustreres tydeligt i Peter Fabers (1810–1877) sange om den tapre landsoldat og ”Højt fra Træets grønne Top”, som viser hvilken position flaget havde fået i den offentlige mening.
I de sidste 150 års historie har stadig flere grupper taget flaget til sig. Dette inkluderer internationale grupper som arbejderbevægelsen og politisk indifferente begivenheder som roligans og handelsstandsforeninger og man kan dermed sige, at Dannebrog er blevet en flydende betegner, som alle kan finde en grund til at bruge.
Bogen står stærkest i historien om, hvordan Dannebrog opstår. Samlet set fås dermed en fin oversigt over Dannebrog og erindringssted. Dele af bogen vil fint kunne bruges i undervisningen, hvor den kan bruges i forbindelse med emner som national identitet, europæisk middelalder eller historiebrug. Desuden er siderne 24–27 interessante ved at komme ind på brugen af flag og faner i almindelighed, hvor Nielsen peger på at ideen kommer til Europa gennem møder med araberne.
Forfatter(e)
Lektor på Fredericia Gymnasium
