Den 30. bog i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er omhand­ler Sep­tem­ber for­li­get i 1899 og er skre­vet af Lars Kjøl­he­de Chri­sten­sen, som er muse­ums­in­spek­tør ved Muse­er­ne Helsingør.

Bogen tager sit udgangs­punkt i de 107 dra­ma­ti­ske dage til­ba­ge i 1899, som gik for­ud for ind­gå­el­sen af det berøm­te og skel­sæt­ten­de for­lig mel­lem arbejds­ta­ge­re og arbejds­gi­ve­re på det pri­va­te arbejds­mar­ked i Dan­mark. De fle­ste dan­ske­re, som har en min­dre histo­risk inter­es­se og har læst dan­marks­hi­sto­ri­en omkring indu­stri­a­li­se­rin­gen ken­der til Sep­tem­ber for­li­get. I den­ne bog præ­sen­te­res fle­re uddy­ben­de detal­jer i for­hold til de mest almin­de­li­ge bøger om dan­marks­hi­sto­ri­en. Det er net­op også den spæn­den­de ind­gangs­vin­kel i hele bog­se­ri­en, at der sæt­tes et mere snæ­vert fokus på enkelt­stå­en­de begi­ven­he­der. Kun­sten i at skri­ve en sådan bog er natur­lig­vis at omfav­ne begi­ven­he­den på de 100 sider, som er stil­let til rådig­hed. Lars Kjøl­he­de Chri­sten­sen har for­må­et at skri­ve en let­læ­se­lig for­mid­ling af den­ne berøm­te afta­les fød­sel i en på man­ge måder for­an­drings­fyldt tid i Danmarkshistorien.

Bogen star­ter med at give læse­ren ind­blik i de før­ste stri­dig­he­der omkring overenskom­ster på det pri­va­te arbejds­mar­ked med de jyske sned­ke­re, som ikke vil­le accep­te­re den for­hand­le­de afta­le mel­lem sned­ker­nes fag­for­bund og sned­ker­me­stre­ne i for­å­ret 1899. Her­ef­ter føl­ger en beskri­vel­se af de for­skel­li­ge aktø­rer i den sto­re arbejds­mar­keds­kon­flikt i 1899. Hvil­ke ønsker/interesser hav­de hhv. fag­be­væ­gel­sen og arbejds­gi­ve­re i ska­bel­sen af den­ne hård­knu­de af en forhandling.

Sam­ti­dig med at kon­flik­tens par­ter bli­ver tyde­lig­gjort for læse­ren teg­ner der sig også et vig­tigt bil­le­de af vir­ke­lig­he­den. Arbejds­gi­ver- og løn­mod­ta­ger­grup­per­ne var ikke fuld­stæn­di­ge homo­ge­ne grup­per, som det ofte kan frem­stå i mere gene­rel­le histo­ri­ebø­ger. Kam­pen frem mod for­li­get var i fokus inter­na­tio­nalt og ikke kun i Dan­mark, bl.a. var der inter­na­tio­nal øko­no­misk hjælp til fag­be­væ­gel­sen og lønmodtagerne.

Resul­ta­tet og kon­se­kven­ser­ne af kon­flik­te­ner inter­es­sant i efter­ti­den, da man siden­hen stolt har frem­vist den dan­ske model til omver­de­nen. Bogen stil­ler bl.a. spørgs­må­let om, hvem der umid­del­bart fik mest ud af for­li­get og der­næst hvem der vandt på den læn­ge­re bane igen­nem 1900 tal­let. Til sidst åbner bogen op for en dis­kus­sion omhand­len­de den dan­ske models hold­bar­hed i frem­ti­den, når man tager nye­re tiders arbejds­mar­keds­kon­flik­ter og den øge­de glo­ba­li­se­ring med i betragt­nin­gen af frem­ti­dens dan­ske arbejdsmarked.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.