Da min kronologisk opbyggede historieundervisning i 3.g nærmede sig år 1900, ventede jeg med spænding på, at min klasse skulle undervises i 1. Verdenskrig. Desværre hoppede vi let og elegant over den krig og gik videre til krisen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Verdenskrig, tænkte jeg, men den sprang vi også over. Kun krigen, som aldrig blev varm – den kolde krig — blev behandlet, men kun qua dokumenter og traktater.
Jeg tror næppe, jeg er den eneste, som har haft den oplevelse af fravalg af ’krigen’ som emne i historieundervisning
Jeg tror næppe, jeg er den eneste, som har haft den oplevelse af fravalg af ’krigen’ som emne i historieundervisning. Måske skyldes det, at der i Danmark ikke som i England har været en udbredt militærhistorisk tradition; måske at materialet ikke var til det. Men det er synd, da krige uagtet deres bestialitet er dragende og spændende; i hvert fald for den gymnasiedreng, jeg var.
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard giver med bogen Krigens historie – Fra krudt revolution til hybridkrig historielæreren en mulighed for at inddrage krigen som emne i undervisningen. Der har været og er et hav af krige og konflikter, som kan inddrages i undervisningen, men de to forfattere har valgt Trediveårskrigen (1618–1648), Første Verdenskrig (1914–1918) og endelig krigen mod Islamisk Stat (2014-) med det bagvedliggende ræsonnement, at de ”… har haft størst betydning, ikke kun for den tid de foregik i, men også for tiden efter” (det sidste kan næppe gælde for den igangværende krig mod Islamisk Stat).
Bogen er opbygget med et teoretisk kapitel om krigen som prolog, herefter følger ét kapitel om hver af de tre ovenstående krige og endelig afsluttes bogen med en epilog om fremtidens krige; ergo 5 kapitler fordelt på 188 sider. Kapitlerne om de udvalgte krige er bygget stringent op efter formlen; årsag & forløb, strukturniveau, slagmarken, hjemmefronten, krigens afslutning og slutteligt den behandlede krig i skønlitteraturen. Opbygningen giver læser et godt overblik og især det sidste afsnit om krigen i
skønlitteraturen giver en skøn tværfaglig vinkel på emnet. Krigens Historie er spækket med kildeøvelser, opgaver, figurer og statistikker, så der er masser af tage fat i. Især bogens teorikapitel står stærkt. Det tager læseren i hånden og fører denne sikkert og overskueligt gennem teorien om fænomenet krig.
En dråbe malurt må falde i forlaget Columbus’ bæger på grund af bogens layout. Havde bogen været trykt i blot nogle få centimeters større format, ville flere af kildeøvelserne have kunnet være optrykt på en dobbeltside, hvilket gør det lettere for eleven af lave de af forfatterne forslåede komparative analyser uden at bladre frem og tilbage. Herudover kunne der være gjort mere ud af flere af tabellernes farvemæssige udsmykning; men det er ren æstetik og har intet med indholdet af tabellerne at gøre.
Til forfatterne må opfordringen lyde på, at der skal flere illustrationer i bogen. Min indre drengerøv skriger på langt flere illustrationer af bataljer, bombardementer, ildrygende geværer, rullende kampvogne, dogfights osv.. Alt det, som er fængende ved krigen. Når de franske batallions formationer beskrives, er det ikke nok med en figur; et kobberstik af samme ville ikke skade. Når Maxim maskingeværet beskrives, så vil læseren også se et billede af det (helst i aktion). I stedet spises den sultne læser, som glæder sig til kaste sig over bogens velvalgte emne af med kildetekster, figurer og statistikker. Illustrationer er ikke kun blikfang,
men øger også indlevelsen og interessen for det, der skrives om.
Ses der bort fra de ovenstående små hik, udfylder Krigens Historie et vigtigt hul i viften af historiebøger til gymnasiet. Ofte er fokus kun årsagerne til og konsekvenserne af krige, men ikke selve krigen. Bogen er et kærkomment sendebud til især de drenge i gymnasiet, som savner en historieundervisning, der kvalificerer emnet ’krig’, som de har leget som børn, ser på film og måske læser om i populærhistoriske tidsskrifter.
