Krigens historie

Krigens historie Bokomslag Kri­gens histo­rie
Jep­pe Bæk Mei­er; Ras­mus The­strup Øster­gaard
Colum­bus
2017
191
http://forlagetcolumbus.dk/produkt/krigens-historie/produkt/vis/

Fra for­la­gets omta­le:

Den­ne bog under­sø­ger en af histo­ri­ens sto­re driv­kræf­ter. Fokus er tre af de kri­ge, som har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter: Tre­di­ve­år­skri­gen, der udspil­le­de sig i peri­o­den 1618–1648, Før­ste Ver­denskrig, der fandt sted fra 1914 til 1918, samt kri­gen mod ter­r­or­or­ga­ni­sa­tio­nen Isla­misk Stat, der for alvor brød ud i 2014.

 

Da min kro­no­lo­gisk opbyg­ge­de histo­ri­e­un­der­vis­ning i 3.g nær­me­de sig år 1900, ven­te­de jeg med spæn­ding på, at min klas­se skul­le under­vi­ses i 1. Ver­denskrig. Desvær­re hop­pe­de vi let og ele­gant over den krig og gik vide­re til kri­sen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Ver­denskrig, tænk­te jeg, men den sprang vi også over. Kun kri­gen, som aldrig blev varm – den kol­de krig — blev behand­let, men kun qua doku­men­ter og trak­ta­ter.

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning

Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning. Måske skyl­des det, at der i Dan­mark ikke som i Eng­land har været en udbredt mili­tær­hi­sto­risk tra­di­tion; måske at mate­ri­a­let ikke var til det. Men det er synd, da kri­ge uag­tet deres besti­a­li­tet er dra­gen­de og spæn­den­de; i hvert fald for den gym­na­sied­reng, jeg var.

Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaard giver med bogen Kri­gens histo­rie – Fra krudt revo­lu­tion til hybrid­krig histo­ri­e­læ­re­ren en mulig­hed for at ind­dra­ge kri­gen som emne i under­vis­nin­gen. Der har været og er et hav af kri­ge og kon­flik­ter, som kan ind­dra­ges i under­vis­nin­gen, men de to for­fat­te­re har valgt Tre­di­ve­år­skri­gen (1618–1648), Før­ste Ver­denskrig (1914–1918) og ende­lig kri­gen mod Isla­misk Stat (2014-) med det bag­ved­lig­gen­de ræson­ne­ment, at de ”… har haft størst betyd­ning, ikke kun for den tid de fore­gik i, men også for tiden efter” (det sid­ste kan næp­pe gæl­de for den igang­væ­ren­de krig mod Isla­misk Stat).

Bogen er opbyg­get med et teo­re­tisk kapi­tel om kri­gen som pro­log, her­ef­ter føl­ger ét kapi­tel om hver af de tre oven­stå­en­de kri­ge og ende­lig afslut­tes bogen med en epi­log om frem­ti­dens kri­ge; ergo 5 kapit­ler for­delt på 188 sider. Kapit­ler­ne om de udvalg­te kri­ge er byg­get strin­gent op efter form­len; årsag & for­løb, struk­tur­ni­veau, slag­mar­ken, hjem­me­fron­ten, kri­gens afslut­ning og slut­te­ligt den behand­le­de krig i skøn­lit­te­ra­tu­ren. Opbyg­nin­gen giver læser et godt over­blik og især det sid­ste afsnit om kri­gen i
skøn­lit­te­ra­tu­ren giver en skøn tvær­fag­lig vin­kel på emnet. Kri­gens Histo­rie er spæk­ket med kil­deø­vel­ser, opga­ver, figu­rer og sta­ti­stik­ker, så der er mas­ser af tage fat i. Især bogens teo­ri­ka­pi­tel står stærkt. Det tager læse­ren i hån­den og fører den­ne sik­kert og over­sku­e­ligt gen­nem teo­ri­en om fæno­me­net krig.

En drå­be malurt må fal­de i for­la­get Colum­bus’ bæger på grund af bogens lay­out. Hav­de bogen været trykt i blot nog­le få cen­ti­me­ters stør­re for­mat, vil­le fle­re af kil­deø­vel­ser­ne have kun­net være optrykt på en dob­belt­si­de, hvil­ket gør det let­te­re for ele­ven af lave de af for­fat­ter­ne for­slå­e­de kom­pa­ra­ti­ve ana­ly­ser uden at blad­re frem og til­ba­ge. Her­u­d­over kun­ne der være gjort mere ud af fle­re af tabel­ler­nes far­ve­mæs­si­ge udsmyk­ning; men det er ren æste­tik og har intet med ind­hol­det af tabel­ler­ne at gøre.

Til for­fat­ter­ne må opfor­drin­gen lyde på, at der skal fle­re illu­stra­tio­ner i bogen. Min indre dren­ge­røv skri­ger på langt fle­re illu­stra­tio­ner af bata­l­jer, bom­bar­de­men­ter, ildry­gen­de gevæ­rer, rul­len­de kamp­vog­ne, dog­fights osv.. Alt det, som er fæn­gen­de ved kri­gen. Når de fran­ske bata­l­li­ons for­ma­tio­ner beskri­ves, er det ikke nok med en figur; et kob­ber­stik af sam­me vil­le ikke ska­de. Når Maxim maskin­ge­væ­ret beskri­ves, så vil læse­ren også se et bil­le­de af det (helst i aktion). I ste­det spi­ses den sult­ne læser, som glæ­der sig til kaste sig over bogens velvalg­te emne af med kil­de­tekster, figu­rer og sta­ti­stik­ker. Illu­stra­tio­ner er ikke kun blik­fang,
men øger også ind­le­vel­sen og inter­es­sen for det, der skri­ves om.

Ses der bort fra de oven­stå­en­de små hik, udfyl­der Kri­gens Histo­rie et vig­tigt hul i vif­ten af histo­ri­ebø­ger til gym­na­si­et. Ofte er fokus kun årsa­ger­ne til og kon­se­kven­ser­ne af kri­ge, men ikke sel­ve kri­gen. Bogen er et kærkom­ment sen­de­bud til især de dren­ge i gym­na­si­et, som sav­ner en histo­ri­e­un­der­vis­ning, der kva­li­fi­ce­rer emnet ’krig’, som de har leget som børn, ser på film og måske læser om i popu­lær­hi­sto­ri­ske tids­skrif­ter.

Nyt Noter om Vestindien

vestindien

(Præ­sen­ta­tion af artik­ler i Noter, som er på vej ud til med­lem­mer­ne + med­lem­mer­nes links om Dansk Vestin­di­en) Det­te num­mer af Noter har det sær­de­les aktu­el­le tema om dansk kolo­ni­hi­sto­rie om det tid­li­ge­re Dansk Vestin­di­en. Tema­et aktu­a­li­se­re­des 31. marts 2017, hvor man mar­ke­re­de 100-året for sal­get af øer­ne i Cari­bi­en til USA. Der er det … Læs mere

Høringssvar fra AAU

..og her­med hørings­svar fra Aal­borg: Aal­borg den 27. marts 2017 På veg­ne af Histo­ri­estu­di­et på Aal­borg Uni­ver­si­tet, skal jeg her­med afgi­ve hørings­svar vedr. den nye bekendt­gø­rel­se og lære­plan om histo­ri­e­fa­get i gym­na­siesko­len. Vi hil­ser det vel­kom­men, at der i den nye bekendt­gø­rel­se er lagt vægt på såvel skrift­lig­hed som infor­­ma­tions-/lit­te­ra­­tur­­søg­­ning. Vi har her på AAULæs mere

Høringssvar fra RUC

For­e­nin­gen har mod­ta­get et hørings­svar fra RUC: “I fag­grup­pen på Histo­rie på Roskil­de Uni­ver­si­tet note­rer vi os i den nye bekendt­gø­rel­se og lære­plan om spe­ci­fikt histo­ri­e­fa­get, at der er lagt vægt på såvel skrift­lig­hed som infor­­ma­tions-/lit­te­ra­­tur­­søg­­ning. Det er ube­tin­get posi­tivt og peger kon­struk­tivt ind mod de pro­ble­mer, som vi på uni­ver­si­te­tet i dis­se år ople­ver, … Læs mere

Overgange på langs og på tværs

Præ­sen­ta­tion af artik­ler­ne i Noter #209 [dropcap]H[/dropcap]istoriefagets over­gan­ge på langs og på tværs af uddan­nel­ses­sy­ste­met er omdrej­nings­punk­tet i det­te num­mer af Noter.  Ide­en udsprang af Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens sam­ar­bej­de med Histo­ri­e­lab i Histo­ri­e­di­dak­tisk Net­værk, der net­op fav­ner de nævn­te insti­tu­tio­ner. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen vil ger­ne støt­te det­te sam­ar­bej­de og net­værk, idet vi grund­læg­gen­de tror på at en stør­re ind­sigt … Læs mere

Præsentation af Noter #208 med tema om FN

(Noter #208 er på vej ud til med­lem­mer­ne — her kan du se, hvad du kan glæ­de dig til) Det­te num­mers tema er ‘FN’ i anled­ning af Mogens Lyk­ke­tofts for­mands­skab for FN’s gene­ral­for­sam­ling og orga­ni­sa­tio­nens 70 års fød­sels­dag i 2015. Før­ste del omhand­ler Dan­marks for­hold til FN siden 1945. Først Kri­sti­ne Kjær­s­gaards arti­kel om Dan­marks … Læs mere