Meto­de­bog, der intro­du­ce­rer til fagets cen­tra­le begre­ber og teo­ri­er i et anven­del­ses­o­ri­en­te­ret perspektiv 


Hvis jeg skal næv­ne ét punkt, hvor histo­ri­e­fa­get har ændret sig, siden jeg begynd­te at under­vi­se på STX i 2007, vil sva­ret være meto­de. Hvor kil­de­kri­tik tid­li­ge­re var den helt domi­ne­ren­de meto­de, som ele­ver­ne skul­le mestre, præ­sen­te­res de nu for at væld af meto­di­ske til­gan­ge og værk­tø­jer til faget. Nog­le vil mene, at det er i en sådan grad, at meto­de­fo­kus­set ender i en begrebs­brug for begre­ber­nes skyld, der nog­le gan­ge synes vig­ti­ge­re end sel­ve den histo­ri­ske peri­o­de, mens man som radi­kal post­mo­der­ne histo­ri­ker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den histo­ri­ske periode”.

I vir­ke­lig­he­den vil de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re nok befin­de sig et sted mel­lem de to skit­se­re­de posi­tio­ner, hæl­den­de mod den ene eller den anden retning.

Uan­set hvad, må refor­mer­ne i 2005 og 2016 siges at have øget fokus på histo­ri­e­fa­gets meto­de­brug, hvil­ket i før­ste omgang affød­te meto­de­af­snit i lærebø­ger, og sene­re fle­re deci­de­re­de meto­debø­ger til under­vis­nings­brug. Histo­ri­e­fag­lig arbejds­bog af Kas­per Thom­sen skri­ver sig ind i den­ne ræk­ke, som både en meto­de­grund­bog, en prak­tisk hånd­bog og arbejds­bog. Og som kom­bi­na­tio­nen af de tre ting udfyl­der den fint en plads i bog­re­o­len, hvor der er få andre udgivelser.

Sam­let set har Kas­per Thom­sen med Histo­ri­e­fag­lig arbejds­bog lavet en bog, som giver nog­le grun­di­ge og inter­es­san­te til­gan­ge til fagets meto­der, lige­som der er mas­ser af inspira­tion at hen­te i de kon­kre­te øvelser. 

Jens Mann Christiansen

Bogen er ind­delt i fire kapit­ler, hvor det før­ste hand­ler om histo­ri­e­fag­li­ge fun­da­men­ter, andet kapi­tel om histo­ri­e­fag­li­ge til­gan­ge, tred­je kapi­tel behand­ler den histo­ri­e­fag­li­ge prak­sis, her­un­der histo­rie og film, digi­tal histo­ri­e­fag­lig­hed og innova­tiv histo­ri­e­fag­lig­hed, fjer­de kapi­tel hand­ler om histo­ri­e­fag­lig for­mid­ling, både skrift­lig­hed og mundt­lig frem­stil­ling. Der­næst føl­ger en sam­ling af tek­ster, for til sidst at have en ord­for­kla­ring, der fun­ge­rer som et (ret) lil­le to siders opslagsværk.

Histo­ri­e­fag­lig arbejds­bog er meget grun­dig i sin gen­nem­gang af de for­skel­li­ge aspek­ter af faget, og på den måde adskil­ler den sig fra de fle­ste andre lig­nen­de bøger eller meto­de­af­snit i lærebø­ger. Der er mas­ser af inter­es­san­te dyb­de­gå­en­de afsnit, f.eks. et seks sider langt afsnit om histo­ri­e­fa­gets histo­rie. Det er væl­dig spæn­den­de læs­ning og giver en god for­nem­mel­se af fagets udvik­ling og nuvæ­ren­de stå­ste­der. Men sådan et afsnit viser også bogens begræns­ning, da det ikke er spe­ci­elt elevven­ligt, med min­dre man er aller­sidst i 3.g. Og det er oplagt en del af pri­sen for grun­dig­he­den, at noget stof bli­ver for kom­plekst eller for udtøm­men­de for nog­le ele­ver, men Histo­ri­e­fag­lig arbejds­bog inde­hol­der også let­til­gæn­ge­li­ge og mere elevven­li­ge afsnit som f.eks. afsnit­tet om peri­o­di­se­ring. Bru­gen af bogen kræ­ver noget sor­te­rings­ar­bej­de for lære­ren, hvil­ket også er helt rime­ligt at for­lan­ge – alt stof kan jo ikke være lige rele­vant på alle niveau­er. Der­u­d­over er der rig­tig man­ge gode figu­rer og over­sig­ter, der giver fint over­blik, og som kan kom­pen­se­re for de indi­mel­lem lidt teo­ri­tun­ge afsnit.

Hvis man er kri­tisk indstil­let over for den meget meto­de­fo­ku­se­re­de under­vis­ning, kan man spør­ge sig selv, om man har brug for en 200 sider lang bog for at arbej­de med histo­ri­e­fa­gets meto­der og til­gan­ge. Men bogen skal ses som et værk­tøj, der kan intro­du­ce­re til og præ­ci­se­re meto­der med til­hø­ren­de øvel­ser, når det er rele­vant i for­hold til det ker­ne­stof, ens klas­se arbej­der med. Der­u­d­over vil man­ge afsnit være vær­di­ful­de, når ele­ver arbej­der med for­skel­li­ge for­mer for pro­jekt­ar­bej­de og opga­ve­skriv­ning, hvor de har tid til at sæt­te sig ind i spe­ci­fik­ke aspek­ter af faget og stoffet.

I for­or­det for­kla­rer Kas­per Thom­sen, at bogens grund­tan­ke er, at man kun kan opnå for­stå­el­se for histo­ri­e­fa­gets tænk­ning og meto­der ved at arbej­de med det i prak­sis. Der­for er alle afsnit­te­ne udsty­ret med til­hø­ren­de opga­ver. Nog­le opga­ver er knyt­tet til spe­ci­fik­ke tek­ster, der er pla­ce­ret sidst i bogen, og her sty­rer Kas­per Thom­sen meget fint uden om en gene­rel ten­dens til at bru­ge de sam­me kil­de­tekster i for­skel­li­ge udgi­vel­ser. De fle­ste af tek­ster­ne er jeg ikke stødt på tid­li­ge­re, og de fun­ge­rer godt til de kapit­ler, de kob­les med. Eksem­pel­vis bru­ges Niels Brim­nes kom­men­tar: ”Apro­pos: Er krig en tekst” som ind­gang til en debat om post­mo­der­ne histo­ri­eskriv­ning. Igen kan man dis­ku­te­re, hvor­når niveau og tid er til den type dis­kus­sio­ner, men hvis man tager hul på den, er her en inter­es­sant til­gang. Arbejds­op­ga­ven opfor­drer ele­ven til selv at fin­de mate­ri­a­le på net­tet, ved at ”Brug[e] tek­sten til at fin­de frem til de andre bidrag i debat­ten på inter­net­tet”. Det prø­ve­de jeg af, og de før­ste par for­søg gav ikke noget resul­tat, men efter små ti minut­ter lyk­ke­des det at fin­de et andet bidrag til debat­ten. Prak­sis med selv at lade ele­ver­ne søge ting frem som en del af arbejds­spørgs­må­let er udbredt i bogen, og det flug­ter fint med både STX og HF-lære­pla­nens mål, men det er en god ide at teste søg­nin­ger, inden ele­ver­ne kastes ud i dem, da deres inter­net­tå­l­mo­dig­hed ofte ikke ræk­ker til ti minut­ters for­gæ­ves for­søg, selv­om der selv­føl­ge­lig også er læring i det.

Gene­relt læg­ger arbejds­op­ga­ver­ne op til selv­stæn­digt arbej­de, og det er en styr­ke, at rig­tig man­ge af opga­ver­ne er gene­rel­le, så de nemt kan til­pas­ses for­skel­li­ge for­løb. Så gør det ikke noget, at nog­le opga­ver er meget tids­spe­ci­fik­ke og hur­tigt vil være for­æl­de­de, da man nemt vil kun­ne fin­de noget nye­re mate­ri­a­le at kom­bi­ne­re opga­ver­ne med.

Bogens grun­dig­hed, gode over­sig­ter og præ­sen­ta­tion af rig­tig man­ge meto­der, teo­ri­er og værk­tø­jer gør, at den godt kun­ne bli­ve en fast bestand­del af min for­be­re­del­se, og så er det alt­så ærger­ligt, at der ikke er et indeks. Den lil­le ord­for­kla­rings­over­sigt på to sider bagerst i bogen, er vel tænkt som en form for erstat­ning, men har slet ikke sam­me funk­tion som et indeks.

Som tid­li­ge­re nævnt bli­ver nog­le dele for kom­plek­se til man­ge ele­ver og vil først være rele­van­te ret sent i det gym­na­si­a­le histo­ri­e­for­løb, lige­som nog­le dele hører til i den mere nør­de­de afde­ling af histo­ri­e­fa­get, selv­om meget selv­føl­ge­lig kan lade sig gøre, hvis lære­ren læg­ger det ret­te styk­ke for­mid­lings- og sor­te­rings­ar­bej­de ind. Men sam­let set har Kas­per Thom­sen med Histo­ri­e­fag­lig arbejds­bog lavet en bog, som giver nog­le grun­di­ge og inter­es­san­te til­gan­ge til fagets meto­der, lige­som der er mas­ser af inspira­tion at hen­te i de kon­kre­te øvelser.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *