Noter #241 — Per­spek­ti­ver på det antropocæne

Det­te tema­num­mers fokus på antro­po­cæn føl­ger op på histo­ri­e­di­dak­tisk net­værks kon­fe­ren­ce ’Histo­rie som sko­le­fag i antro­po­cæn tid’, som blev afholdt i marts. Tema­et er des­u­den rele­vant pga. den nye til­fø­jel­se om bære­dyg­tig­hed i ung­doms­ud­dan­nel­ser­nes for­måls­pa­ra­graf, og sidst men ikke mindst for­di, der er afsat 26 mil­li­o­ner på den ved­tag­ne finans­lov (2024–2025) til et kom­pe­ten­ce­løft til under­vis­ning i bære­dyg­tig­hed for under­vi­se­re på de gym­na­si­a­le uddannelser.

I det­te num­mer af Noter har du der­for mulig­hed for at kom­me med på en forun­der­lig tur, hvor artik­ler­nes for­fat­te­re kom­mer med kon­struk­ti­ve per­spek­ti­ver på, hvor­dan histo­ri­e­fa­get kan for­hol­de sig til de kom­plek­se begre­ber antro­po­cæn og bære­dyg­tig­hed. Antro­po­cæn hen­vi­ser sprog­ligt til ‘men­ne­skets tidsal­der’, at det nu er men­ne­skets sam­le­de akti­vi­tet, som defi­ne­rer pla­ne­tens frem­tid på fle­re områder.

Man dis­ku­te­rer, hvor­når den men­ne­ske­li­ge påvirk­ning star­te­de histo­risk, og fle­re peger på, at ’den sto­re acce­le­ra­tion’, dvs. udvik­lin­gen efter 2. ver­denskrig, mar­ke­rer et skel, når man ser på befolk­nings­ud­vik­ling og for­brug af resur­ser. I for­læn­gel­se af den­ne for­stå­el­se så er (vest­li­ge) frem­skridts­for­tæl­lin­ger om oplys­ning og moder­ni­tet, i et antro­po­cænt per­spek­tiv, for­tæl­lin­ger om men­ne­skets under­gang, og i nog­le histo­ri­ke­res for­tolk­ning, sam­ti­dig også en til­ba­ge­kob­ling til samek­si­stens med jor­den igen. 

Det­te har blandt nog­le histo­ri­ke­re ført til en kri­tik af kapi­ta­lis­men, som en afgø­ren­de fak­tor for kolo­ni­a­lis­me, moder­ni­tet, impe­ri­a­lis­me og udvin­ding af fos­sil ener­gi (kapi­ta­lo­cæn), og på den­ne måde har for­tolk­nin­ger­ne af Antro­po­cæn alle­re­de for­gre­net sig. Kri­tik­ken af antro­po­cæn decen­tre­rer men­ne­sket og foku­se­rer på, at Homo sapi­ens kun er én blandt man­ge dyrear­ter, og at men­ne­sket sta­dig er i gang med at opda­ge dets afhæn­gig­hed af andre arter.

Sam­let kan man sige, at antro­po­cæn, for man­ge, beteg­ner for­tolk­nin­ger, der for­sø­ger at begri­be, hvor­dan og hvor­for men­ne­sket er endt med at destru­e­re livs­grund­la­get på pla­ne­ten. Og det er net­op her begre­bet bære­dyg­tig­hed bli­ver aktu­elt. Bære­dyg­tig­hed har været i fokus i en læn­ge­re årræk­ke med især FN som drivkraft.

I den før­ste arti­kel præ­sen­te­rer Jep­pe Læs­søe bag­grun­den for, hvor­dan under­vis­ning for bære­dyg­tig udvik­ling (UBU) kan for­tol­kes i en dan­nel­ses­kon­tekst, og hvor­dan den fik ind­fly­del­se i Dan­mark. Læs­søe præ­sen­te­rer en ræk­ke kon­struk­ti­ve bud på, hvor­dan histo­ri­e­fa­get kan ind­tæn­kes, bl.a. via fokus på histo­ri­e­be­vidst­heds­be­gre­bet, hand­le­kom­pe­ten­ce, post­hu­ma­nis­me og livskundskab.

Nils Bubandt slår til lyd for, at histo­ri­e­fa­get i en antro­po­cæn tid også må foku­se­re på, hvor­dan ’mul­ti­spe­cies’ stu­di­er kan vise, hvor­dan men­ne­skets eksi­stens er sam­men­flet­tet med dyr og andre skab­nin­ger. Cor­o­na epi­de­mi­ens udvik­ling er net­op et eksem­pel på dette.

Hei­di Eske­lund Knud­sen argu­men­te­rer for, at en antro­po­cæn udfor­dring kræ­ver helt andre tekster/ mate­ri­a­ler til histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen og dis­se kan fx fin­des blandt post­hu­ma­ni­sti­ske stu­di­er som bl.a. foku­se­rer på, hvor­dan men­ne­sker kan samek­si­ste­re med andre arter.

Mogens Rüdi­ger for­kla­rer, hvor­dan man kan ana­ly­se­re bære­dyg­tig­hed ud fra begre­ber­ne ’passende/upassende’ og under­sø­ger, hvor­dan men­ne­sket, ved en stræ­ben efter det gode liv base­ret på fos­sil ener­gi, har haft en upas­sen­de adfærd.

Ras­mus Sch­midt kom­mer med en opfor­dring til, at vi som under­vi­se­re skal under­støt­te ele­ver­nes hand­le­kom­pe­ten­ce, som skal akti­ve­res ved en øget bevidst­hed om, at natu­ren skal have en mere tyde­lig plads i undervisningen.

Forfatter(e)

Niels Nød­de­bo Petersen

Næst­for­mand for historielærerforeningen

• Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og motivation
• Dan­mark som konfliktzone
• Nuti­di­ge til­gan­ge til slaverihistorie
• Vores ver­dens­hi­sto­rie 1