En ny Dan­marks­hi­sto­rie – flot mate­ri­a­le i bog og på nettet

En dan­marks­hi­sto­rie skil­drer, hvor­dan Dan­mark, det dan­ske rige og den dan­ske stat har udvik­let og for­an­dret sig gen­nem næsten tusind år. Fra den tid­li­ge mid­delal­ders kon­ge­døm­me i 1050 til det glo­ba­li­se­re­de demo­kra­ti anno 2020.

I hvert af bogens otte kapit­ler foku­se­rer histo­ri­ke­re fra Aar­hus Uni­ver­si­tet på Dan­marks poli­ti­ske, kul­tu­rel­le, soci­a­le og inter­na­tio­na­le for­hold. For­fat­ter­ne beskri­ver magtskif­tet fra mid­delal­de­rens tre­e­nig­hed af kir­ke, kon­ge og ari­sto­kra­ti over ene­væl­dens egen­rå­dig­hed til nuti­dens demo­kra­ti med glo­balt udsyn. De kaster lys over pestepi­de­mi­ers hær­gen, refor­ma­tio­nens sam­funds­æn­drin­ger samt den øko­no­mi­ske kri­se i mel­lem­krig­sti­den, opta­gel­sen i EU og det øge­de mili­tæ­re enga­ge­ment i uden­land­ske kon­flik­tzo­ner. Det er en dan­marks­hi­sto­rie om for­vand­lin­gen fra stands- og klas­se­sam­fund til vel­færds­stat, fra bon­deland til indu­stri­na­tion og fra krø­ni­ke­skri­ve­re til influencere.

Base­ret på den nye­ste forsk­ning giver En dan­marks­hi­sto­rie en syste­ma­tisk frem­stil­ling af Dan­marks histo­rie. Bogen under­støt­tes og udbyg­ges af omfat­ten­de mate­ri­a­le på danmarkshistorien.dk/ooc/ med film, kil­der og quizzer. 

Føl­gen­de histo­ri­ke­re har bidra­get til En dan­marks­hi­sto­rie: Bjørn Poul­sen (red.), Thor­sten Bor­ring Ole­sen (red.), Jep­pe Büchert Net­ter­strøm, Char­lot­te Appel, Car­sten Por­skrog Ras­mus­sen, Nina Javet­te Koe­fo­ed, Met­te Frisk Jen­sen, Claus Møl­ler Jør­gen­sen, Ber­tel Nygaard, Anne Søren­sen og Hel­le Strand­gaard Jensen.

Et par hur­ti­ge quiz-spørgsmål:

1. Hvad ken­de­teg­ner det reli­gi­øse liv i sen­mid­delal­de­ren?
2. Hvor­dan udvik­le­de det offent­li­ge for­brug sig fra 1945 til 1973?

Sva­re­ne på spørgs­må­le­ne fin­des på https://danmarkshistorien.dk/ooc/

Quizzen stam­mer fra en ny impo­ne­ren­de udgi­vel­se fra Aar­hus Uni­ver­si­tet. Det dre­jer sig om en Dan­marks­hi­sto­rie, som histo­ri­ker­ne ved uni­ver­si­tet har udar­bej­det. For før­ste gang har man udnyt­tet de mulig­he­der, som inter­net­tet giver. Mate­ri­a­let består nem­lig af følgende:

  • En smukt trykt bog på 440 sider i otte kapit­ler (som anmel­des her)
  • Sam­me mate­ri­a­le på net­tet (https://danmarkshistorien.dk/ooc/)
  • Tek­ster på nettet
  • Kor­te film på nettet
  • Quizzer til alle otte kapit­ler på net­tet (med spørgs­mål som ovenfor)

Mate­ri­a­let er til­tænkt under­vis­nin­gen af stu­de­ren­de på før­ste år, ”men kan anven­des af alle med inter­es­se for Dan­marks histo­rie”, som der står på hjemmesiden.

Efter en kort ind­led­ning består bogen af otte kapit­ler, der dæk­ker Dan­marks­hi­sto­ri­en fra ca. 1050 til 2020. Kapit­ler­ne er skre­vet af for­skel­li­ge histo­ri­ke­re fra uni­ver­si­te­tet med få gode illu­stra­tio­ner. Peri­o­di­se­rin­gen af kapit­ler­ne er både tra­di­tio­nel og ny: Høj­mid­delal­de­ren 1050–1340, Sen­mid­delal­de­ren 1340–1523, Refor­ma­tion og magtstat 1523–1660, Ene­væl­de 1660–1814, Fra ene­væl­dig hel­stat til natio­nal­stat 1814–1914, Ver­denskrigse­po­ken 1914–1945, Efter­krig­sti­den 1945–1973 og ende­lig Glo­ba­le tider efter 1973.

For­fat­ter­ne har til­sy­ne­la­den­de fået en del fri­hed inden­for ram­men af de 50 sider, som hvert kapi­tel fyl­der. Langt de fle­ste kapit­ler er skre­vet i en u‑akademisk stil, som vil være meget vel­kom­men for første­års­stu­de­ren­de – og den almin­de­li­ge læser. Hver­ken den første­års­stu­de­ren­de eller den almin­de­li­ge læser bli­ver bela­stet med uen­de­li­ge fod­no­ter eller ind­vik­le­de histo­ri­o­gra­fi­ske dis­kus­sio­ner. Der er blik for de man­ge sider af histo­ri­en, som skal være med. Både den poli­ti­ske, øko­no­mi­ske, soci­a­le og den kul­tu­rel­le histo­rie er med, og ingen af for­fat­ter­ne har sær­li­ge kæp­he­ste, som med vold og magt skal stop­pes ned i hal­sen på læseren.

Spro­get er mesten­dels klart og godt, men nog­le af kapit­ler­ne er svæ­re­re end andre, og i kapi­tel 5 faldt jeg over føl­gen­de noget ind­for­stå­e­de for­mu­le­ring: ”Udvik­lin­gen af de to poli­tisk-natio­na­le bevæ­gel­ser knyt­te­de sig til en poli­ti­se­rings­pro­ces og ska­bel­sen af poli­ti­ske offent­lig­he­der i kon­ge­ri­get og i her­tug­døm­mer­ne og til den natio­na­le tænk­nings gen­nem­slag som poli­tisk hand­lings­an­vi­sen­de”. (s. 225)

Hele mate­ri­a­let kan varmt anbe­fa­les til alle, der ger­ne vil have en lødig, fag­ligt fun­de­ret og velskre­vet intro­duk­tion til de cen­tra­le træk i den dan­ske historie

Ulrik Grubb

Andre kapit­ler spr­ud­ler af for­tæl­lelyst og en sik­ker histo­risk balan­ce, hvor beskri­vel­sen af de for­skel­li­ge kul­tu­rel­le nybrud og mod­sæt­nin­ger i 30’erne var en for­nø­jel­se at læse med jazz-fol­ke­ne og de kul­tur­ra­di­ka­le på den ene side, og tra­di­tio­na­li­ster­ne på den anden side med Mor­ten Korch og Jacob Palu­dan, der i en aviskro­nik karak­te­ri­se­rer jazzmu­sik­ken som ”van­tro, vræn­gen­de, kælen og sam­ti­dig spot­ten­de, bit­ter­sød som tidens drik, cock­tail”. (s.305)

Det sid­ste kapi­tel 8 om tiden efter 1973 giver nog­le spæn­den­de bud på de sene­ste års histo­rie, og det fore­kom­mer klogt, at det med tit­len ”Glo­ba­le tider” pla­ce­rer den dan­ske histo­rie som for­ank­ret i den inter­na­tio­na­le kon­tekst. Til gen­gæld bli­ver bil­le­det især for den sid­ste del af peri­o­den mere flim­ren­de, men sådan må det være, når vi ikke har det ful­de over­blik over de små skvulp og de læn­ge­re­va­ren­de bølger.

Hele mate­ri­a­let kan varmt anbe­fa­les til alle, der ger­ne vil have en lødig, fag­ligt fun­de­ret og velskre­vet intro­duk­tion til de cen­tra­le træk i den dan­ske histo­rie. Frem for at købe bogen på papir, kan man med få klik få det hele ser­ve­ret på skær­men, og mate­ri­a­let kan få stor anven­del­se i gym­na­si­et. Den trav­le lærer kan lige ori­en­te­re sig i et måske nyt sto­f­om­rå­de eller ind­dra­ge en god tekst. Ele­ver­ne i 2. og 3. g. kan sag­tens læse med på udvalg­te afsnit, se en af de kor­te film eller prø­ve med nog­le quiz-spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.