Af 
En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem næsten tusind år. Fra den tidlige middelalders kongedømme i 1050 til det globaliserede demokrati anno 2020.
I hvert af bogens otte kapitler fokuserer historikere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver magtskiftet fra middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til industrination og fra krønikeskrivere til influencere.
Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med film, kilder og quizzer.
Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.
Et par hurtige quiz-spørgsmål:
Svarene på spørgsmålene findes på https://danmarkshistorien.dk/ooc/
Quizzen stammer fra en ny imponerende udgivelse fra Aarhus Universitet. Det drejer sig om en Danmarkshistorie, som historikerne ved universitet har udarbejdet. For første gang har man udnyttet de muligheder, som internettet giver. Materialet består nemlig af følgende:
- En smukt trykt bog på 440 sider i otte kapitler (som anmeldes her)
- Samme materiale på nettet (https://danmarkshistorien.dk/ooc/)
- Tekster på nettet
- Korte film på nettet
- Quizzer til alle otte kapitler på nettet (med spørgsmål som ovenfor)
Materialet er tiltænkt undervisningen af studerende på første år, ”men kan anvendes af alle med interesse for Danmarks historie”, som der står på hjemmesiden.
Efter en kort indledning består bogen af otte kapitler, der dækker Danmarkshistorien fra ca. 1050 til 2020. Kapitlerne er skrevet af forskellige historikere fra universitetet med få gode illustrationer. Periodiseringen af kapitlerne er både traditionel og ny: Højmiddelalderen 1050–1340, Senmiddelalderen 1340–1523, Reformation og magtstat 1523–1660, Enevælde 1660–1814, Fra enevældig helstat til nationalstat 1814–1914, Verdenskrigsepoken 1914–1945, Efterkrigstiden 1945–1973 og endelig Globale tider efter 1973.
Forfatterne har tilsyneladende fået en del frihed indenfor rammen af de 50 sider, som hvert kapitel fylder. Langt de fleste kapitler er skrevet i en u‑akademisk stil, som vil være meget velkommen for førsteårsstuderende – og den almindelige læser. Hverken den førsteårsstuderende eller den almindelige læser bliver belastet med uendelige fodnoter eller indviklede historiografiske diskussioner. Der er blik for de mange sider af historien, som skal være med. Både den politiske, økonomiske, sociale og den kulturelle historie er med, og ingen af forfatterne har særlige kæpheste, som med vold og magt skal stoppes ned i halsen på læseren.
Sproget er mestendels klart og godt, men nogle af kapitlerne er sværere end andre, og i kapitel 5 faldt jeg over følgende noget indforståede formulering: ”Udviklingen af de to politisk-nationale bevægelser knyttede sig til en politiseringsproces og skabelsen af politiske offentligheder i kongeriget og i hertugdømmerne og til den nationale tænknings gennemslag som politisk handlingsanvisende”. (s. 225)
Hele materialet kan varmt anbefales til alle, der gerne vil have en lødig, fagligt funderet og velskrevet introduktion til de centrale træk i den danske historie
Ulrik Grubb
Andre kapitler sprudler af fortællelyst og en sikker historisk balance, hvor beskrivelsen af de forskellige kulturelle nybrud og modsætninger i 30’erne var en fornøjelse at læse med jazz-folkene og de kulturradikale på den ene side, og traditionalisterne på den anden side med Morten Korch og Jacob Paludan, der i en aviskronik karakteriserer jazzmusikken som ”vantro, vrængende, kælen og samtidig spottende, bittersød som tidens drik, cocktail”. (s.305)
Det sidste kapitel 8 om tiden efter 1973 giver nogle spændende bud på de seneste års historie, og det forekommer klogt, at det med titlen ”Globale tider” placerer den danske historie som forankret i den internationale kontekst. Til gengæld bliver billedet især for den sidste del af perioden mere flimrende, men sådan må det være, når vi ikke har det fulde overblik over de små skvulp og de længerevarende bølger.
Hele materialet kan varmt anbefales til alle, der gerne vil have en lødig, fagligt funderet og velskrevet introduktion til de centrale træk i den danske historie. Frem for at købe bogen på papir, kan man med få klik få det hele serveret på skærmen, og materialet kan få stor anvendelse i gymnasiet. Den travle lærer kan lige orientere sig i et måske nyt stofområde eller inddrage en god tekst. Eleverne i 2. og 3. g. kan sagtens læse med på udvalgte afsnit, se en af de korte film eller prøve med nogle quiz-spørgsmål.
