En fin hjælp til skrift­lig­hed i histo­rie

En fin hjælp til skrift­lig­hed i histo­rie

Tre erfar­ne under­vi­se­re har i den­ne over­sku­e­li­ge bog givet en fin vej­led­ning og intro­duk­tion til, hvor­dan man skal arbej­de med skrift­lig­hed i histo­rie i gym­na­si­et og HF. De kom­mer godt omkring de for­skel­li­ge for­mer for skrift­lig­hed, og det vil være oplagt for de fle­ste under­vi­se­re at bru­ge dele af bogen.

Bogen ind­le­des med et for­ord til lære­ren, hvor man kan dan­ne sig et over­blik over fagets skrift­li­ge dimen­sion med to illu­stra­ti­ve model­ler over skri­ve­pro­ces­sen. Alle­re­de her optræ­der det nye ord fra lære­pla­nen ”at reme­di­e­re”, der bety­der noget med at for­mid­le og bru­ge histo­rie på man­ge for­skel­li­ge måder.

I Kapi­tel 1 med tit­len ”At lære histo­ri­e­fa­get at ken­de” får ele­ven en solid intro­duk­tion til faget. Her er man­ge gode ele­men­ter som de fire ’spil­le­reg­ler’, som man skal for­sø­ge at leve op til, når man skri­ver histo­rie inden­for den viden­ska­be­li­ge tra­di­tion. Det er også fint, at kil­der­nes cen­tra­le rol­le frem­hæ­ves, og hvor­for det er en rig­tig dår­lig idé at skri­ve af (plagi­at). Spro­get er sine ste­der svært med begre­ber som ’viden­skabs­fa­gets gen­stands­felt’ (s.15), som jeg ikke tror den almin­de­li­ge gym­na­sie/HF-elev for­står, hvad bety­der.

Tæt­te­re på ele­vens ver­den kom­mer vi i næste kapi­tel ’At skri­ve for at lære histo­rie’. Hvor­dan bru­ger man med udbyt­te hur­tigskriv­ning, mind­map, noter hjem­me og noter i timen? Og hvor­dan skal man få noget ud af en kil­de? Her præ­sen­te­rer for­fat­ter­ne bl.a. et glim­ren­de ’Ske­ma til kil­de­a­na­ly­se’ s. 33, og yder­li­ge­re hjæl­pes ele­ven med for­skel­li­ge sprog­li­ge for­mu­le­rin­ger, som hun eller han direk­te kan bru­ge, når man skal for­mu­le­re sig og skri­ve på den rig­ti­ge måde. At man også har aftrykt Orla Leh­manns Falster­ta­le fra 1841 som eksem­pel fore­kom­mer mig lidt over­flø­digt, for enhver lærer vil nok have en rele­vant kil­de,  som kan bru­ges i ste­det.

’At skri­ve klas­si­ske sko­le­op­ga­ver’ er den lidt kan­te­de titel på kapi­tel tre, der grun­digt gen­nem­går de for­skel­li­ge krav og begre­ber, som typisk vil ind­gå i en opga­ve i histo­rie som fx rede­gø­rel­se, ana­ly­se og diskussion/vurdering. Her er vir­ke­lig man­ge nyt­ti­ge ele­men­ter og råd, men det kan nok bli­ve lidt over­væl­den­de for den almin­de­li­ge elev, hvis han eller hun skal læse, for­stå og bru­ge alt mate­ri­a­let. Jeg vil­le nok væl­ge nog­le ele­men­ter ud og for­kla­re det øvri­ge i en lidt kor­te­re form. Men sær­lig fint er sider­ne, hvor det for­kla­res, hvor­dan man skal ”søge og udvæl­ge information/materiale med omtan­ke” (s.63–66). Her for­kla­res, hvor­for det ikke er nok at goog­le, og hvor­dan man skal være kil­de­kri­tisk over for de ting, som man fin­der på net­tet.

’At reme­di­e­re’ er tit­len på fjer­de kapi­tel, og her præ­sen­te­res de man­ge for­skel­li­ge måder, hvor­på man kan for­mid­le histo­rie. Der er gode vej­led­nin­ger, eksemp­ler og inspira­tion til at ele­ver­ne kan lave:

  1. Podcasts
  2. Lyd-og video­fi­ler på soci­a­le medi­er
  3. Info­gra­fik
  4. Teg­ne­se­ri­er med meget mate­ri­a­le og inspira­tion
  5. Popu­lær­vi­den­ska­be­li­ge artik­ler
  6. Andre jour­na­li­sti­ske gen­rer som inter­view, repor­ta­ge og kom­men­tar
  7. Histo­rie i san­ge og poesi som i Lars Lil­holts Histo­ri­esan­gen
  8. Tids­linjer
  9. Lek­si­ka­le opslag
  10. Blogs

Histo­rie er et leven­de fag, og dis­se ind­gan­ge til histo­rie i man­ge for­klæd­nin­ger er med til at fjer­ne stø­vet og enga­ge­re ele­ver­ne i faget og dets vir­ke­li­ge mening.

I et meget kort fem­te kapi­tel gives nog­le få råd til ’at gå til eksa­men’, der jo også lig­ger et styk­ke fra bogens fokus.

Alt i alt håber jeg, at ”At skri­ve histo­rie” vil bli­ve flit­tigt brugt på sko­ler­ne. Histo­ri­e­læ­re­ren får med den­ne bog en solid, opda­te­ret og man­ge ste­der meget inspi­re­ren­de til­gang til den skrift­li­ge del af faget – som er meget mere end opga­ver!

Kapi­tel 6 er en ’Hånd­bog’, hvor for­fat­ter­ne har sam­let de gode råd til opga­ve­skriv­nin­gens for­mel­le dele som ind­holds­for­teg­nel­se, noter, lit­te­ra­tur­li­ste m.m. På de to sid­ste sider får ele­ven en kort intro­duk­tion til anbe­fa­le­de lek­si­ka, pro­ble­ma­ti­ske lek­si­ka, histo­ri­ske frem­stil­lin­ger samt tids­skrif­ter. Det undrer mig, at danmarkshistorien.dk ikke er nævnt, lige­som det er synd, at Wikipe­dia står som et pro­ble­ma­tisk lek­si­kon. Engelsk Wikipe­dia er efter min erfa­ring et af de bed­ste og mest tro­vær­di­ge opslags­vær­ker.

Bogen er hele vej­en igen­nem for­sy­net med lidt man­ge øvel­ser, som den kyn­di­ge lærer kan pluk­ke i. Bogen inde­hol­der natur­lig­vis ind­holds­for­teg­nel­se og sti­kord­s­re­gi­ster, men mær­ke­ligt nok ikke nogen
lit­te­ra­tur­li­ste. Til bogen hører en hjem­mesi­de, der desvær­re ikke var klar, da dis­se linjer blev skre­vet (12.
janu­ar 2018).

Alt i alt håber jeg, at ”At skri­ve histo­rie” vil bli­ve flit­tigt brugt på sko­ler­ne. Histo­ri­e­læ­re­ren får med den­ne bog en solid, opda­te­ret og man­ge ste­der meget inspi­re­ren­de til­gang til den skrift­li­ge del af faget – som er meget mere end opga­ver!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.