Frem­ra­gen­de lære­bog om mod­stands­be­væ­gel­sen

Frem­ra­gen­de lære­bog om mod­stands­be­væ­gel­sen

Modstandsbevægelsen Book Cover
Mod­stands­be­væ­gel­sen Jakob Søren­sen Systi­me 2019 Bog — fås også som iBog med medi­e­klip 216 sider Se hos for­lag

Besæt­tel­sen fort­sæt­ter med at være en refe­ren­ce i vores sam­tid, og peri­o­den inde­hol­der en ræk­ke dilem­ma­er, som ele­ver i dag kan rela­te­re til, og som ved­bli­ver med at være inter­es­san­te at dis­ku­te­re. I man­ge fami­li­er er olde­fars eller bedste­fars med­vir­ken i mod­stand­s­kam­pen en stor del af iden­ti­te­ten, og det gør besæt­tel­ses­ti­den rele­vant og nær­væ­ren­de for ele­ver­ne.
 
Bogen er byg­get op af en ræk­ke over­sigts­ka­pit­ler, der giver en ram­me for læse­ren i for­hold til Dan­marks stil­ling i peri­o­den og besæt­tel­sens for­løb. Der­u­d­over er mod­stands­be­væ­gel­sen beskre­vet i en ræk­ke kapit­ler, der kro­no­lo­gisk og tema­tisk behand­ler emnet. Kapit­ler­ne er for­sy­net med arbejds- og for­mid­lings­op­ga­ver samt kil­der. Ende­lig er der et kapi­tel om debat­ten og erin­drin­gen om mod­stand­s­kam­pen i efter­krig­sti­den samt et kapi­tel, der ret­ter sig mod dem, der skri­ver opga­ver inden for emnet.
 
Mod­stands­be­væ­gel­sen kan bru­ges som grund­bog til et for­løb eller som udgangs­punkt for opga­ve­skriv­ning. (for­la­gets omta­le)


Det er sjæl­dent, at man får en lære­bog i hån­den, som på alle måder lever op til de krav, som man stil­ler til en moder­ne lære­bog i histo­rie. Men det gør den­ne! For­fat­te­ren er tid­li­ge­re muse­ums­in­spek­tør på Fri­heds­mu­se­et og nuvæ­ren­de lærer på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Det bety­der, at han både har den fag­li­ge viden og over­blik­ket, og sam­ti­dig har han en fin sans for ele­ver­nes viden, så alt bli­ver for­kla­ret på en god måde uden unød­ven­di­ge frem­medord i et moder­ne sprog. (Andre for­fat­te­re vil­le let have fortabt sig i detal­jer og ind­vik­le­de forsk­nings­dis­kus­sio­ner, som ele­ver ofte knæk­ker hal­sen på.)

Bort­set fra et mang­len­de indeks/stikordsregister er alt med: En velskre­vet tekst, der dæk­ker de cen­tra­le emner i mod­stands­be­væ­gel­sens (og besæt­tel­sens) histo­rie, velvalg­te kil­der, fine illustrationer/fotos og arbejds­op­ga­ver efter hvert kapi­tel. Oven i det­te kom­mer i slut­nin­gen af bogen et sær­de­les fint kapi­tel ”Mod­stands­be­væ­gel­sen som opga­ve­em­ne og stu­die”. Her er der til hvert kapi­tel en ”pro­blem­stil­lings­ge­ne­ra­tor” (nyt ord!) med vig­ti­ge pro­blem­stil­lin­ger til hvert kapi­tel og en kort kom­men­te­ret liste over over­sigts­vær­ker, hånd­bø­ger, hjem­mesi­der og onli­neres­sour­cer. Til sidst er der ana­ly­se­mu­lig­he­der og eksemp­ler på pro­blem­stil­lin­ger, som kan hjæl­pe såvel elev som lærer, når man skal væl­ge en rele­vant opga­ve inden­for det­te felt.

” Der fin­des ingen sand­hed om for­ti­den og der­for hel­ler ikke en sand­hed om besæt­tel­sen og mod­stand­s­kam­pen ”

Jakob Søren­sen, citat fra bogen

Bogen består af i alt 13 kapit­ler, der går kro­no­lo­gisk og tema­tisk frem. De før­ste kapit­ler for­tæl­ler om den histo­ri­ske bag­grund i 30’erne, et over­blik over besæt­tel­sen 1940–45 og den før­ste mod­stand. For­fat­te­ren poin­te­r­er helt rig­tigt, ”at mod­stan­den ikke var noget, der bare opstod 9. april 1940. Det tog tid, før tan­ken om mod­stand var til­stræk­ke­ligt mod­net hos den besked­ne grup­pe af mod­stand­spio­ne­rer i Dan­mark. (…) Det tog tid, for man­ge fle­re år. Forsk­nin­gen har vist, at det var nem­me­re for dem, der ikke sym­pa­ti­se­re­de med de fire par­ti­er i sam­ar­bejds­re­ge­rin­gen at gå til mod­stand – i hvert fald i den tid­li­ge fase. Der­for var mod­stand – helt bredt ansku­et – et fæno­men på de poli­ti­ske yder­flø­je i kri­gens før­ste år. Som besæt­tel­sen skred frem, blev den­ne ten­dens udvi­sket og mod­stands­be­væ­gel­sen sam­men­sat, så den omfat­te­de man­ge andre end de, der hør­te til på de poli­ti­ske yder­flø­je.” (s. 57).

Mod­stands­be­væ­gel­sen kom først for alvor i gang 1942–43. Et vig­tigt ven­de­punkt var det, da rege­rin­gen gik af 28. august 1943. Og nej, det var ikke 29. august, som vi nor­malt får for­talt. ”At vi fejrer den 29. august, hvor der blev skudt ved kaser­ner­ne, og hvor dele af flå­den slap til Sve­ri­ge, og en anden del blev sæn­ket, vid­ner om vores kol­lek­ti­ve ønske om at mar­ke­re den akti­vi­sti­ske kamp. Få tæn­ker på, at det fak­tisk var dagen før, at poli­ti­ker­ne brød med tysker­ne og trak sig fra sam­ar­bej­det” (s. 83) En anden vig­tig fak­tor bag mod­stands­be­væ­gel­sens opblus­sen var, som for­fat­te­ren påpe­ger, at tysker­ne fra det tids­punkt så ud til at tabe kri­gen.

De efter­føl­gen­de kapit­ler gen­nem­går den ille­ga­le pres­se, indu­strisa­bo­ta­gen, lik­vi­de­rin­ger­ne (som Peter Øvig Knud­sen har truk­ket frem) og jer­n­ba­nesa­bo­ta­gen med Aage Trom­mers skel­sæt­ten­de ana­ly­se fra 1970’erne. Man kan altid dis­ku­te­re udval­get og pri­o­ri­te­rin­ger­ne, og det fore­kom­mer lidt mal­pla­ce­ret, at lik­vi­de­rin­ger­ne og jer­n­ba­nesa­bo­ta­gen optræ­der i sam­me kapi­tel.

I kapi­tel 9 får man et leven­de ind­tryk af, hvor­dan mod­stands­be­væ­gel­sen blev bekæm­pet, og hvor­le­des for­rå­el­sen blev mere og mere udbredt. Hen­ret­tel­ser, tor­tur og kon­cen­tra­tions­lej­re betød, at de få mod­stands­folk og deres fami­li­er ofte kom til at beta­le med både liv og meget sto­re ofre.

Det efter­føl­gen­de kapi­tel 10 for­tæl­ler om ”det lan­ge for­år mod befri­el­sen”, hvor mod­stan­den ændrer karak­ter med ’ven­te­grup­per’, ’de sid­ste dages hel­li­ge’ og ’slid­te ner­ver’. Ende­lig i kapi­tel 11 kom­mer befri­el­sen og rets­op­gø­ret og nog­le glim­ren­de over­vej­el­ser omkring ’mod­stand­s­kam­pens betyd­ning’ s. 171–172. ”Der fin­des ingen sand­hed om for­ti­den og der­for hel­ler ikke en sand­hed om besæt­tel­sen og mod­stand­s­kam­pen.” Sådan ind­le­der Jakob Søren­sen kapi­tel 12: Debat og erin­dring i efter­krig­sti­den. Og han fort­sæt­ter: ”Der fin­des en ræk­ke frem­stil­lin­ger, for­tolk­nin­ger og udlæg­nin­ger af, hvad der ske­te, og hvad der hav­de stør­re eller min­dre betyd­ning, og det er net­op det, som histo­ri­e­fa­get blandt andet hand­ler om – at prø­ve at fin­de ud af, hvad der egent­lig ske­te i for­ti­den, og hvor­dan vi skal for­stå det. Men vores valg er altid far­vet af valg og fra­valg, vores sam­tid og vær­di­er”. (s. 179)

På for­bil­led­lig klar vis præ­sen­te­res de tre faser/generationer i opfat­tel­sen af mod­stand­s­kam­pen begyn­den­de med kon­sensusmyten, som nok sta­dig er meget udbredt i befolk­nin­gen. Der­næst stif­ter eleven/læserne bekendt­skab med for­skel­li­ge vig­ti­ge bidrag som Peter Øvig Knud­sens stik­ker-histo­rie, hvor alle­re­de Hartvig Fri­sch i 1945 skrev ”Det var jo mord”, og på den anden side Anders Fogh Ras­mus­sens hyl­dest til mod­stands­be­væ­gel­sen i 60-året for befri­el­sen. Og der slut­tes med en kort omta­le af de nye­ste film om mod­stands­be­væ­gel­sen.

Bogen bør få vid udbre­del­se i under­vis­nin­gen, selv om det vil være svært at nå alle de 200 sider i dagens under­vis­ning. Men læs bogen selv og anbe­fal den til din histo­ri­e­in­ter­es­se­re­de nabo. I under­vis­nin­gen vil­le jeg væl­ge de ind­le­den­de kapit­ler og et par af de tema­er, som behand­les i de efter­føl­gen­de. Slut med kapit­let om, hvor­dan vi erin­drer besættelsen/modstandsbevægelsen, inden ele­ver­ne selv får mulig­hed for at bear­bej­de stof­fet i en skriftlig/elektronisk opga­ve eller som frem­læg­gel­se.

Skriv en kommentar