Blå dan­marks­hi­sto­ri­er

Blå dan­marks­hi­sto­ri­er er en tema­tisk udgi­vel­se, der sæt­ter fokus på søfar­tens betyd­ning for udvik­lin­gen i Dan­marks histo­rie. Bogen gør det muligt at brin­ge histo­ri­en om Dan­mark som søfart­s­na­tion helt ind i under­vis­nin­gen på gym­na­sieud­dan­nel­ser­ne og ska­be nys­ger­rig­hed, begej­string og viden om den blå ver­den blandt eleverne.

Bogen er byg­get op i seks kapit­ler. De fem før­ste kapit­ler er opbyg­get kro­no­lo­gisk og har hver deres nedslag på for­skel­li­ge tids­punk­ter i histo­ri­en, fra de sto­re opda­gel­sers tid i slut­nin­gen af 1400-tal­let og frem til i dag.

”Blå Dan­marks­hi­sto­ri­er” sæt­ter fokus på søfar­tens rol­le i Dan­marks­hi­sto­ri­en fra renæs­san­cen til i dag. I 6 kapit­ler, som kan læses for sig, for­tæl­les omtrent først renæs­san­cens, så 1700–1800-tallets histo­rie ud fra et søfarts­per­spek­tiv og der­ef­ter føl­ger kapi­tel 4 om sejlads under ver­denskri­ge­ne, kapi­tel 5 om tiden efter 1945 og til sidst et kapi­tel om ”søman­den”, som under­sø­ger fak­ti­ske og fik­ti­ve frem­stil­lin­ger af og fore­stil­lin­ger og for­dom­me om søman­den og sømands­li­vet. Bogen er ind­by­den­de med fak­ta­bok­se og rigt illustreret.

Til bogen hører en ret omfat­ten­de hjem­mesi­de med både simp­le tjek-på-lek­tien opga­ver, dis­kus­sions­spørgs­mål, kil­de­ma­te­ri­a­le og reme­di­e­rings­op­ga­ver. Det ser meget brug­bart ud ved før­ste øjekast.

Der for­tæl­les medri­ven­de om sla­ve­han­del, hvor for­fat­ter­ne kon­se­kvent bru­ger beteg­nel­sen ’sla­ve­gjor­te’ om sla­ver, og under­vejs for­kla­res man­ge tale­må­der, som ’sej­le under bekvem­me­lig­heds­flag’ og ’Tor­denskjolds sol­da­ter’. Vi hører også om den ’flo­ris­san­te’ peri­o­de (hvor­for bru­ger vi sta­dig det ord?), indu­stri­a­li­se­rin­gen og fag­li­ge kam­pe, ver­denskri­ge­ne og føres helt op til WTO og ISO-stan­dar­der for con­tai­ne­re, om til­væ­rel­sen ombord på et skib gen­nem tiden og om værft­sin­du­stri­ens histo­rie. Til gen­gæld er der selv­føl­ge­lig man­ge andre væsent­li­ge dan­marks­hi­sto­ri­er bogen ikke for­tæl­ler, natur­ligt nok. Jeg vil tro at bogen kan væk­ke man­ge ele­vers inter­es­se for søfartshistorie(r).

Kapit­let ”Rede­ren” omta­ler fle­re gan­ge A.P. Møl­ler – Mær­sk i meget posi­ti­ve ven­din­ger, og det er bestemt beret­ti­get, men her kun­ne jeg godt ønske at man lag­de op til at ele­ver­ne kun­ne under­sø­ge nog­le af de beskyld­nin­ger, der har været frem­me om rede­ri­ets sam­ar­bej­de med tysker­ne under 2. ver­denskrig. Jeg ved ikke selv noget om det, men det er under­ligt at det ikke er nævnt med et ord.

Bogen læg­ger vægt på at den også har et ”teo­re­tisk meto­de­fo­kus” og her synes jeg nog­le gan­ge den ram­mer lidt ved siden af. Fx skri­ver for­fat­ter­ne i for­bin­del­se med 2. ver­denskrig: ”Man for­søg­te også at rek­rut­te­re sømænd i både Dan­mark og Nor­ge til den tyske han­dels­flå­de. Man ved ikke hvor man­ge der meld­te sig, men iføl­ge den kol­lek­ti­ve erin­dring var der ingen eller få dan­ske­re, som meld­te sig” (s. 107) Jeg for­står ikke, hvor­dan for­fat­ter­ne kan udlæg­ge ”den kol­lek­ti­ve erin­dring” på den måde?

Nog­le ste­der får ele­ver­ne svært ved at kom­me på banen, for­di for­fat­ter­ne selv giver svaret/vurderingen, når de fx skri­ver at ØK blev ramt af ”dår­lig ledel­se” uden at for­tæl­le hvil­ke dis­po­si­tio­ner der er tale om. Det sam­me gør sig gæl­den­de i sid­ste kapi­tel, hvor for­fat­ter­ne cite­rer ret lan­ge pas­sa­ger fra fik­tions­vær­ker og der­ef­ter selv i stør­re eller min­dre grad for­tol­ker dem.

Det sid­ste kapi­tel om ”Søman­den” er inter­es­sant, for­di det sam­men­lig­ner fik­ti­ve frem­stil­lin­ger med ”fak­ti­ske” frem­stil­lin­ger, alt­så dag­bø­ger mv. Måske kan for­fat­ter­nes opga­ve til kapit­let fra bogens hjem­mesi­de ses som et for­svar for at ind­dra­ge fik­tion i historieundervisningen:

OPGAVE 6.2 — KAN FIKTION OG FAGHISTORIE GÅ HÅND I HÅND?

Hvil­ke af føl­gen­de udsagn anser du for sandfærdige?

  • Fag­hi­sto­ri­en vil ger­ne så tæt på ’sand­he­den’ om for­ti­den og den objek­ti­ve vir­ke­lig­hed [som muligt]
  • Inden for fag­hi­sto­ri­en for­sø­ger man at for­hol­de sig til for­ti­dens fak­ti­ske begi­ven­he­der og personer.
  • Både fag­hi­sto­ri­ke­re og fik­tions­for­fat­te­re er histo­ri­e­skab­te og historieskabende.
  • Fik­ti­ve beskri­vel­ser af den mari­ti­me ver­den fun­ge­rer ofte som et spejl, der afslø­rer for­fat­te­rens fore­stil­lin­ger om sømanden.
  • Det er bedst at lade de fik­ti­ve skil­drin­ger af søman­den og hans ver­den stå ale­ne og ikke behand­le dem i sam­spil med fag­hi­sto­ri­ske frem­stil­lin­ger, per­son­li­ge beret­nin­ger og andre skrift­li­ge kilder.
  • Det er gan­ske upro­ble­ma­tisk at benyt­te sig af fiktionsværker.

I dag­lig ”histo­ri­e­læ­rer­ta­le” bru­ger jeg ordet ’frem­stil­ling’ om en lære­bog, men det kun­ne selv­føl­ge­lig godt udvi­des med ’fag­hi­sto­risk’ frem­stil­ling. Men her skal man nok hol­de tun­gen lige i mun­den ift. hvil­ke pro­blem­stil­lin­ger man bru­ger fik­tio­nen til at sva­re på. Efter et afsnit om ”Søman­den og omver­den”, hvor der gives eksemp­ler fra både fak­ta- og fik­tions­frem­stil­lin­ger kon­klu­de­rer for­fat­ter­ne: ”Søman­den er invol­ve­ret i man­ge for­skel­li­ge kul­tur­mø­der, og det gør ham til en god kil­de til at for­stå dis­se møder”. Er fik­tion også gode kil­der? Det kun­ne man også tage op med ele­ver­ne, og man kun­ne bru­ge det til at sæt­te ord på histo­ri­e­fa­gets iden­ti­tet vs. danskfagets.

De nævn­te små for­be­hold skal ikke skyg­ge for at jeg synes det er en god bog, som også gjor­de mig klo­ge­re, hvor for­fat­ter­ne tyde­lig­vis har været igen­nem et omfat­ten­de mate­ri­a­le. Det ska­der jo hel­ler ikke, hvis ele­ver­ne indi­mel­lem ople­ver at lærebø­ger også kan anfæg­tes og diskuteres.

                                                                                                                                              

Forfatter(e)

For­mand for for­e­nin­gen 2017–19 | Pedel på historielaerer.dk

Under­vi­ser på Her­ning Gymnasium

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *