USA’s histo­rie til ca. 1900

(ikke bedømt med stjerner)

Hvor­for er fri­heds­be­gre­bet cen­tralt i ame­ri­kansk selv­for­stå­el­se? Hvad lig­ger bag ame­ri­ka­ne­res syn på USAs  rol­le i ver­den? Hvor­for bli­ver racespørgs­må­let ved med at duk­ke op i ame­ri­kansk poli­tik og kul­tur, og hvor­for vil ame­ri­ka­ner­ne ikke give slip på deres skydevåben?

USAs til­bli­vel­se behand­ler den afgø­ren­de peri­o­de fra star­ten af 1600-tal­let til slut­nin­gen af 1800-tal­let, hvor USA blev til, fra de før­ste kolo­ni­ster ankom til det nor­da­me­ri­kan­ske kon­ti­nent til bor­ger­kri­gen og dens lang­va­ri­ge aftryk på det ame­ri­kan­ske samfund.

Her møder vi både puri­ta­ne­re, revo­lu­tio­næ­re, indi­a­ne­re og både sto­re per­son­lig­he­der og “almin­de­li­ge” menneskeskæbner.


USA spil­ler (sta­dig) en enorm rol­le i ver­den, og det er vig­tigt at ken­de for­ud­sæt­nin­ger­ne for det moder­ne USA, her­un­der de vær­di­er og træk, der karak­te­ri­se­rer det­te land, der sam­ti­dig er stolt af at være det æld­ste fun­ge­ren­de demo­kra­ti i ver­den. Den­ne lære­bog, skre­vet af to lek­to­rer ved Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um, beskri­ver grun­digt udvik­lin­gen fra omkring år 1600 og frem til tiden efter Bor­ger­kri­gen i slut­nin­gen af 1800-tal­let. Der bli­ver truk­ket man­ge linjer op til nuti­dens USA som fx de apar­te reg­ler for våben­be­sid­del­se, som USA døjer med i dag.

For­fat­ter­ne ken­der deres stof, som bl.a. den omfat­ten­de lit­te­ra­tur­li­ste bagerst i bogen vid­ner om. De beskri­ver grun­digt den ame­ri­kan­ske histo­rie, og bogen er for­sy­net med man­ge flot­te illu­stra­tio­ner med gode bil­led­tek­ster og en ræk­ke nyteg­ne­de kort. Til hvert kapi­tel er der nog­le udmær­ke­de kil­der, der er til­pas­set moder­ne krav til omfang, og som for­fat­ter­ne i de fle­ste til­fæl­de selv har over­sat. De vil være meget vel­eg­ne­de til eksa­men, da de til­med er for­sy­ne­de med angi­vel­se af normalsidetal.

Stof­fet er opdelt i seks kapit­ler på 35–45 sider, og som for­fat­ter­ne skri­ver, kan de enkel­te kapit­ler læses uaf­hæn­gigt af hin­an­den, hvil­ket er en stor for­del i en under­vis­nings­si­tu­a­tion. I en kort ind­led­ning bevæ­ger vi os med det sam­me op på et gan­ske højt abstrak­tions­ni­veau, når ele­ver­ne præ­sen­te­res for for­skel­li­ge over­ord­ne­de histo­ri­e­syn. Her har for­fat­ter­ne hen­tet inspira­tion fra den vig­ti­ge bog: ”Kon­flik­tzo­nen Dan­mark: Stri­den­de for­tæl­lin­ger om dansk histo­rie” med begre­ber­ne: For­tæl­ling, Grund­for­tæl­ling, Mod­for­tæl­ling og Den sto­re for­tæl­ling, der vises i en fin over­sigt s. 14.

Det før­ste kapi­tel med tit­len ”Den puri­tan­ske arv” for­tæl­ler om de før­ste nybyg­ge­re i Den nye Ver­den med Vir­gi­nia-kolo­ni­en og bosæt­tel­sen i New Eng­land. I de to næste kapit­ler for­tæl­les grun­digt om Den ame­ri­kan­ske Revo­lu­tion, som ame­ri­ka­ner­ne kal­der det, med Uaf­hæn­gig­heds­kri­gen og grund­læg­gel­sen af USA i sid­ste del af 1700-tal­let. I det fjer­de kapi­tel gen­nem­gås den ame­ri­kan­ske eks­pan­sion mod vest og sær­ligt kam­pe­ne med Mexi­co. De to sid­ste kapit­ler omhand­ler Bor­ger­kri­gen med optak­ten i kapi­tel fem og sel­ve Bor­ger­kri­gen og dens føl­ger i det sid­ste og sjet­te kapitel.

Hvert kapi­tel ind­le­des med et kon­kret for­løb som fx en sla­veauk­tion i kapi­tel 5. Hen­sig­ten er tyde­lig­vis at leven­de­gø­re stof­fet, men det er også noget for­vir­ren­de at hop­pe midt ind i et for­løb, for så på de efter­føl­gen­de sider at opteg­ne hele bag­grun­den for det­te kon­kre­te forløb.

Lære­bo­gens styr­ker er den sik­re fag­li­ge hånd, den soli­de gen­nem­gang, velvalg­te kil­der og fine illu­stra­tio­ner. Men jeg fin­der, at bogen vil være svær at anven­de i under­vis­nin­gen af fle­re grun­de. For det før­ste er min erfa­ring, at hoved­par­ten af gym­na­sie­e­le­ver­ne ikke er stær­ke læse­re, og det vil være svært for dem at kape­re lan­ge gen­nem­gan­ge af for­holds­vis ind­vik­le­de histo­ri­ske for­løb med et utal af nav­ne, begi­ven­he­der og per­so­ner. I en pæda­go­gisk til­ret­telagt lære­bog må man i høje­re grad skæ­re til, ude­la­de og pri­o­ri­te­re stof­fet, så fær­re, vig­ti­ge for­løb står tyde­ligt frem.

For det andet er bogen blot­tet for over­sig­ter, sam­men­fat­nin­ger og illu­stra­tio­ner af for­løb, der kan let­te til­eg­nel­sen for ele­ven. Man skal fore­stil­le sig en elev i 2.g, der for­be­re­der sig hjem­me, og her skal man hjæl­pe hen­de med at hol­de fast på det væsent­li­ge, udfor­dre hen­des nys­ger­rig­hed og rej­se rele­van­te afgræn­se­de pro­blem­stil­lin­ger. Bogen er for­sy­net med et meget begræn­set antal opga­ver og arbejds­op­ga­ver, der ikke løf­ter stoffet.

Ende­lig synes jeg, at for­fat­ter­ne tager for man­ge detal­jer og ikke-nød­ven­di­ge oplys­nin­ger med, som ele­ven næp­pe har glæ­de af. Hvor­for skal fx. Max Webers bog om pro­te­stan­tis­mens etik med på side 36, og hvor­for skal krigs­for­lø­bet i kri­ge­ne med Mexi­co i 1840’erne beskri­ves ind­gå­en­de s. 146–150? Hver for sig er beg­ge nedslag både inter­es­san­te og vig­ti­ge, men kun­ne de ikke undværes?

Den stær­ke fag­li­ge basis i bogen sam­men med den i mine øjne mere pro­ble­ma­ti­ske pæda­go­gisk-didak­ti­ske side inde­bæ­rer, at det vil kræ­ve en bety­de­lig ind­sats af den lærer, der vil bin­de an med bogen. Først skal man nøjes med et eller to udvalg­te kapit­ler, og der­næst skal lære­ren ved hjælp af hjæl­pe­spørgs­mål, over­sig­ter og figu­rer give ele­ver­ne en hånds­ræk­ning, når de vil prø­ve at for­stå, hvor­for USA i dag er, som det er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *