Illu­mi­na­ti for viderekomne

Vi bli­ver bom­bar­de­ret med fal­ske påstan­de og alter­na­ti­ve for­kla­rin­ger på nuti­dens pro­ble­mer. Det kan føre til, at vi træf­fer valg på et for­kert grund­lag. Hvem stod bag? hjæl­per med at skel­ne san­de nyhe­der fra fal­ske konspirationsteorier.

Fal­ske nyhe­der og kon­spira­tions­te­o­ri­er fyl­der mere og mere i medi­e­bil­le­det. De kan opild­ne til had og pola­ri­se­ring mel­lem befolk­nings­grup­per natio­nalt og internationalt.

Med Hvem stod bag? får ele­ver­ne red­ska­ber til at gen­ken­de og afvi­se en kon­spira­tions­te­o­ri. For vil man bekæm­pe kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne, må man først for­stå dem. Bogen giver ele­ven ind­sigt i kon­spira­tions­te­o­ri­ers opstå­en, kon­struk­tion og funk­tion. (for­la­gets omtale)


Lad det være sagt med det sam­me: det er en spæn­den­de, gen­ne­m­ar­bej­det og vel­re­sear­chet bog, Aamund Han­sen og Vol­l­mond har skre­vet. Så det er ikke her bogen har pro­ble­mer – men mere om det senere.

Bogen hand­ler om kon­spira­tions­te­o­ri­er, hvor­for de opstår, hvor­for det er væsent­ligt at beskæf­ti­ge sig med dem, og hvor­dan et udvalg af kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne ser ud. Der argu­men­te­res glim­ren­de for de før­ste to dele i nog­le velvalg­te teo­re­ti­ske tek­ster. Bogen kom­mer dog omkring nog­le af de lidt for­tær­ske­de teo­ri­er om sen- og post­mo­der­ni­tet som for­kla­rings­mo­del, for­tær­ske­de, for­di der jo også var tal­ri­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er før det sen­mo­der­ne sam­fund. Sna­re­re end et dif­fust begreb som post­mo­der­nis­men, spil­ler inter­net­tet en afgø­ren­de rol­le som for­kla­rings­mo­del for kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes gun­sti­ge vækst­for­hold i dag, men alt­så ikke nød­ven­dig­vis for, hvor­for folk tror på dem. På inter­net­tet har kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­ne fået en hel ny plat­form, og i det ekko­kam­mer, inter­net­tet er, bli­ver men­ne­sker med hang til kon­spira­tio­ner ustand­s­e­ligt bekræf­tet i egne vrang­fo­re­stil­lin­ger. Der­for er det et helt igen­nem for­nuf­tigt fore­ha­ven­de at behand­le emnet og lade det kom­me ud til vor tids tee­na­ge­re – med andre ord, er det en ved­kom­men­de bog. Om det så har nogen fore­byg­gen­de effekt på de af vores ele­ver, der tror på kon­spira­tio­ner, er en anden sag – per­so­ner for­fald­ne til sådan­ne ide­er er i udpræ­get grad faktaresistente. 

Et af bogens sto­re for­trin er, at den viser kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne med kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­nes egne ord, og her­med und­går man fak­tisk, at bogen bli­ver en sko­le­mesters pegen-fin­gre af de bizar­re teorier.

Mat­hi­as Strand

Et af bogens sto­re for­trin er, at den viser kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne med kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker­nes egne ord, og her­med und­går man fak­tisk, at bogen bli­ver en sko­le­mesters pegen-fin­gre af de bizar­re teo­ri­er. Læse­ren præ­sen­te­res for alle­hån­de obs­ku­re ide­er i en vidt­for­gre­net tur rundt i sølv­pa­pir­hat­te-uni­ver­set. Der er gam­le ken­din­ge som illu­mi­na­ti, fri­mu­rer­ne og jøde­r­ne – hvor sidst­nævn­tes til­de­ling af hoved­rol­len i en glo­bal sam­men­svær­gel­se har en for­bløf­fen­de evne til sim­pelt­hen ikke at vil­le uddø selv efter Holo­caust. Men inter­net­tets tidsal­der har også bragt nye teo­ri­er for dagen, her­un­der den helt igen­nem absur­de påstand om, at Hil­lary Clin­ton skul­le være del af en pædo­fil­ring, og ankla­gen mod Bara­ck Oba­ma for at være mus­lim, er såle­des beg­ge af nye­re dato. Selv efter diver­se rej­ser ud i rum­met er jor­den sta­dig flad som en pan­de­ka­ge ude i cyberwor­lds fre­aky afkro­ge – en idé der til­sy­ne­la­den­de fin­der stør­re og stør­re til­slut­ning, i øvrigt. Men den mest van­vit­ti­ge kon­spira­tions­te­o­ri, der trod­ser enhver for­nuft er, at ver­den i vir­ke­lig­he­den sty­res af … ja, rep­ti­ler. De har taget skik­kel­se af men­ne­sker, og i den for­klæd­ning er deres ønske at sla­ve­bin­de hele jor­den ved net­op at over­be­vi­se os om, at ide­en om de skul­le være rep­ti­ler, er det mest absur­de, man kan påstå. Tal om en cir­kel­slut­ning, der vil noget. At den plan til­sy­ne­la­den­de har taget et par tusind år at føre ud i livet, får ikke til­hæn­ger­ne til at vak­le i tro­en på deres alle­steds­nær­væ­ren­de domi­nans. At man i ram­me alvor kan tro på sådan noget non­sens, får en til at tviv­le på, om kam­pen mod kon­spira­tions­te­o­ri­er i vir­ke­lig­he­den er kom­plet ørkes­løs. Men under­hol­den­de læs­ning er det.

Når bogen så i mål med sit ærin­de? Som vok­sen histo­ri­eud­dan­net sid­der under­teg­ne­de til­ba­ge og føler sig væsent­ligt klo­ge­re. De teo­re­ti­ske tek­ster kaster lys over årsa­ger­ne til og pro­ble­mer­ne for­bun­det med kon­spira­tions­te­o­ri­er, men for tee­na­ge­re i gym­na­siesko­len er bogen del­vist skudt over målet. Nok er der nog­le gan­ske fine lek­tions­pla­ner (som kun­ne være lidt mere vari­e­re­de) og rela­tivt kor­te kil­de­tekster, men hver case og teo­ri kræ­ver en meget stor histo­risk for­hånds­vi­den, som jeg tviv­ler på at sær­ligt man­ge gym­na­si­e­le­ver er i besid­del­se af. Tek­sten er der­u­d­over meget kom­pri­me­ret og med få illu­stra­tio­ner, som ellers vir­ker helt oplagt at bru­ge i sådan en bog. Måske bogen er mere anven­de­lig i de stør­re opga­ver som SSO og SRP, men mere van­ske­lig alt­så at bru­ge i undervisningssammenhæng.

Det sid­ste spørgs­mål er så, om bogens ønske – at vac­ci­ne­re mod at tro på kon­spira­tions­te­o­ri­er også ind­fri­es. Ele­ver­ne skal nok sige ja og amen i timer­ne, men illu­mi­na­ti og fri­mu­re­re har bare en besnæ­ren­de til­træk­nings­kraft.                                                                                                                                          


Kon­spira­tions­te­o­ri­er i med­lem­mer­nes linkbibliotek

Forfatter(e)

Regions­se­kre­tær Vestjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *