Sørø­ver­hi­sto­ri­er

Pirater - kampen om den nye verden 1500-1730 Book Cover
Pira­ter — kam­pen om den nye ver­den 1500–1730 Colum­bus Bog/e‑bog Colum­bus

I alle peri­o­der af ver­dens histo­rie, hvor der har været et fra­vær af en stærk cen­tral­magt, og i græn­selan­det mel­lem stormag­ter, har pira­te­ri­et været til ste­de.

I den­ne bog er det pira­te­ri­ets betyd­ning for euro­pæ­er­nes kamp om Den Nye Ver­den, der er i fokus. Colum­bus’ genop­da­gel­se af Ame­ri­ka var begyn­del­sen på en lang kamp mel­lem Spa­ni­en og de andre euro­pæ­i­ske mag­ter, om kon­trol over den­ne “nye ver­den” og ikke mindst de res­sour­cer, den hav­de at byde på.

I cen­trum af den­ne kamp, der både hav­de øko­no­mi­ske, ter­ri­to­ri­el­le, magt­po­li­ti­ske og reli­gi­øse ele­men­ter, stod pira­ter­ne. Og det er dem, der i den­ne bog bærer for­tæl­lin­gen om kam­pen om Den Nye Ver­den bogen igen­nem.

For deres rol­le i den­ne kamp er i man­ge år ble­vet neg­li­ge­ret, over­set eller ude­ladt i man­ge histo­ri­ebø­ger.


”Pira­ter – kam­pen om den nye ver­den 1500–1730” er tit­len på en spæn­den­de og velskre­vet under­vis­nings­bog af Nina Bund­gaard Tri­er, som har givet den­ne anmel­der lyst til at let­te anker, bor­de net­bu­tik­ken og kapre et klas­se­sæt til et pirat­for­løb.

Bogen tager udgangs­punkt i popu­lær­kul­tu­rens histo­ri­e­brug af pira­ter, som ele­ver­ne for­ment­lig alle­re­de ken­der til, og bru­ger den som ind­gang til at føre dem igen­nem teo­ri om stats­dan­nel­se, kate­go­ri­se­ring af ”soci­alt ban­dit­væ­sen” (Hobs­bawm) og defi­ni­tio­ner på kape­re, pira­ter og soci­a­le ban­dit­ter og ikke mindst dis­kur­sen om og myto­lo­gi­se­rin­gen af dem – er de hel­te eller skur­ke?

Her­ef­ter gen­nem­gås pira­te­ri­ets histo­rie fra 1500–1730 i for­bin­del­se med riva­li­se­rin­gen mel­lem de euro­pæ­i­ske stormag­ter om ’den nye ver­den’, pri­mært i far­van­det mel­lem nuti­dens Flo­ri­da og Syda­me­ri­ka. Hvor man­ge histo­ri­e­for­løb om den­ne peri­o­de for­ment­lig har fokus på kul­tur­mø­det mel­lem euro­pæ­er­ne og ”indi­a­ner­ne”, så viser for­fat­te­ren, hvor­dan stormag­ter­ne brug­te pira­te­ri (eller kape­re) som en slags statsau­to­ri­te­ret ter­r­o­ris­me mod hin­an­den i både freds- og krigs­tid. En inter­es­sant poin­te er at den west­fal­ske freds prin­cip om sta­ters auto­no­mi før­te til at pavens Tor­desil­la­strak­tat ikke læn­ge­re blev respek­te­ret – og der­med gik jag­ten ind på Spa­ni­ens kolo­ni­er blandt de andre euro­pæ­i­ske stormag­ter. På den måde er emnet også en god ind­gang til at arbej­de med poli­tisk histo­rie.

I sid­ste kapi­tel, som lidt pud­sigt kal­des ’epi­log’, får vi behand­let nuti­dens pira­ter omkring de sva­ge sta­ter i Afri­ka og van­ske­lig­he­der­ne ved at bekæm­pe dis­se. (Her kun­ne man måske også ind­dra­ge dis­kur­sen om net­pira­te­ri og ”Pira­te Bay”?)

Man­ge kapit­ler ind­le­des med en lil­le appe­tit­væk­ken­de histo­rie for­talt i præ­sens . Fx sid­der vi i star­ten af kapi­tel 2 på en sten­trap­pe med en sømand i Sevil­la og ven­ter på at få hyre, og i kapi­tel 4 er syns­vink­len hos søhund­en Fran­cis Dra­ke, der kig­ger sul­tent på det span­ske flagskib ”Ros­a­rio”. Jeg vil tro at den­ne for­tæl­lelyst også vil fan­ge ele­ver­ne. Her­ef­ter slår for­fat­te­ren i resten af kapit­let over i et mere tra­di­tio­nelt frem­stil­lings­sprog.

Bogen inde­hol­der man­ge gode og vari­e­re­de opga­ve­for­slag, der læg­ger op til selv­stæn­digt arbej­de, bl.a. med kil­de­ma­te­ri­a­le, som lig­ger på bogens hjem­mesi­de.  Her synes jeg kil­de 6F er sær­lig inter­es­sant. Det er 2 vedtæg­ter for livet ombord på piratski­be, hvor den ene inde­hol­der føl­gen­de para­graf: ”Hvis nogen mand agter at flyg­te eller hol­de noget hem­me­ligt fra mand­ska­bet, skal han efter­la­des på en øde ø med en fla­ske krudt og en fla­ske vand, et lil­le våben og ét skud” . Der kun­ne til­sy­ne­la­den­de også opstå myt­te­ri på et piratskib. Tri­er skri­ver i øvrigt at man­ge lovly­di­ge sømænd blev pira­ter bl.a. for­di et piratskib var mere ”ega­li­tært” at arbej­de på end et orlogs- eller han­dels­skib (s.113).

Det kan måske lyde en smu­le (for) kulørt, men selv­om for­fat­te­ren selv beteg­ner sin bog som en ’niche­bog’ i for­or­det, så synes jeg frem­stil­lin­gen og ikke mindst opga­ver­ne læg­ger op til at man kan arbej­de seri­øst med de fag­li­ge mål.

P.S. På historielaerer.dk kan man for øvrigt fin­de et for­løb af Sti­ne Isak­sen om pira­ter.

1+

Skriv en kommentar