Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

I histo­ri­e­di­dak­tik­kens maskinrum

Bogen Historiebevidsthed/fortidsbrug – teo­ri og empi­ri gør op med den for­stå­el­se af histo­rie, der fort­sat dan­ner nor­men inden for det etab­le­re­de histo­ri­e­fag. Men ikke kun det. Den gør der­næst rede for et bre­de­re, mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge. Det sker med afsæt i ny forsk­ning i men­ne­skers histo­ri­e­be­vidst­hed og fortidsbrug. Der­med bli­ver det de nær­væ­ren­de og virk­som­me for­ti­der i et men­ne­ske- og sam­funds­liv, der kom­mer til at stå i centrum.  (for­la­gets omtale)

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag (s. 207).” Så skar­pt kan Ber­nard Eric Jen­sen for­mu­le­re sig i sit opgør med den tra­di­tio­nel­le histo­ri­e­fag­lig­hed. Gen­nem årti­er har han i adskil­li­ge publi­ka­tio­ner leve­ret afgø­ren­de bidrag til udvik­ling af dansk histo­ri­e­di­dak­tik med histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug som nøg­le­be­gre­ber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sam­men­fat­tet og vide­re­ud­vik­let sin forsk­ning. Han argu­men­te­rer for at ind­fø­re ”et mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge, der fort­sat dan­ner nor­men inden for histo­ri­e­fa­get (s.426).” Og så går han det afgø­ren­de skridt vide­re, at han vil ind­kred­se og begrun­de et alter­na­tivt histo­ri­e­be­greb, som han benæv­ner ”det hand­lings­te­o­re­ti­ske histo­ri­e­be­greb” eller slet og ret ”læg­hi­sto­rie”.

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag

Ber­nard Eric Jensen

Historiebevidsthed/fortidsbrug er en impo­ne­ren­de præ­sta­tion. Et lærd værk – i ordets bed­ste for­stand – base­ret på omfat­ten­de stu­di­er i euro­pæ­isk og ame­ri­kansk forsk­ning, der fav­ner fra filo­so­fi og histo­ri­e­te­o­ri til udvik­lings­psy­ko­lo­gi og neu­ro­lo­gi. Alt sam­men under­byg­get af præ­ci­se hen­vis­nin­ger og fyl­di­ge cita­ter. I den for­bin­del­se kan man ikke und­gå at ærg­re sig lidt over, at bogen ikke afslut­tes med en bibli­o­gra­fi, der vil­le give et sam­let over­blik over bogens meget bre­de fun­da­ment. De enkel­te for­sker­nav­ne kan hel­dig­vis søges via regi­stret, men alligevel!

I en ind­le­den­de sta­tus gør Ber­nard Eric Jen­sen opmærk­som på, at under­sø­gel­ser af histo­ri­e­be­vidst­hed og for­tids­brug i de sene­ste årti­er er ble­vet gen­stand for en bety­de­lig dansk forsk­nings­ind­sats. Nu stil­ler han så det grund­læg­gen­de spørgs­mål: kan det­te forsk­nings­felt få føl­ge­virk­nin­ger for vores gene­rel­le opfat­tel­se af historiefaglighed?

Sva­ret på det­te spørgs­mål fal­der i to omgan­ge: en teo­ri­del (s.55–209) og en empi­ri (s.313–406). Vær­ket afslut­tes med et sam­men­fat­ten­de udblik. Helt grund­læg­gen­de er son­drin­gen mel­lem fag­hi­sto­rie, som er ’for­tids­fik­se­ret’ og udø­ves af de pro­fes­sio­nel­le histo­ri­ke­re, og så læg­hi­sto­rie, som er men­ne­skers almin­de­li­ge, prak­ti­ske hver­dags­hi­sto­rie, som bli­ver brugt til navi­ga­tion i nutid og frem­tid. Det er Jen­sens påstand, at læg­hi­sto­ri­en, som fag­hi­sto­ri­ke­re betrag­ter som naiv og sub­jek­tiv, i vir­ke­lig­he­den er den mest betyd­nings­ful­de. Det er den, der er dyna­misk og histo­ri­e­ska­ben­de. Fag­hi­sto­ri­en rum­mer ver­dens­fjer­ne og ret lige­gyl­di­ge øvelser.

I teo­ri­de­len gen­nem­fø­rer for­fat­te­ren omfat­ten­de ana­ly­ser dels af det sub­jekt-per­spek­tiv, han anlæg­ger, dels af den livs­hi­sto­rie, der er en vital del af per­son­lig­heds­dan­nel­sen, og af indi­vi­dets sam­spil med omver­de­nen – dets ’livs­ver­den.’ På det grund­lag for­hol­der han sig til ’empower­ment’ – men­ne­skets mulig­hed for at være selv­for­val­ten­de og magtu­dø­ven­de. Her spil­ler tids­be­gre­bet en afgø­ren­de rol­le. Der son­dres mel­lem kro­no­lo­gisk og cyk­lisk tid, der er uaf­hæn­gig af det enkel­te men­ne­ske, og men­ne­ske­tid, som er den tid indi­vi­det kan for­me og bear­bej­de. Sidst­nævn­te tid er sty­ren­de for læghistorien.

I bogens empi­ri­ske del præ­sen­te­rer Ber­nard Eric Jen­sen en ræk­ke under­sø­gel­ser af histo­risk-soci­a­le pro­ces­ser, der ansku­es i et sub­jekt-per­spek­tiv og demon­stre­rer brug af nye for­mer for kil­de­ma­te­ri­a­le. Det er under­sø­gel­ser af, hvor­dan men­ne­sker er ble­vet histo­ri­e­frem­brag­te, og hvor­dan det histo­ri­e­frem­brag­te for­mer deres histo­ri­e­for­an­dren­de virk­som­hed. De før­ste cases er knyt­tet til nære fami­li­e­re­la­tio­ner og gene­ra­tions­mod­sæt­nin­ger. En case er knyt­tet til ung­doms­op­rø­ret i 1968. Ende­lig er der tre under­sø­gel­ser, knyt­tet til besæt­tel­ses­ti­den: iden­ti­tetspo­li­ti­ske kam­pe og frem­tids­for­vent­nin­ger både før, under og efter befri­el­sen. Her er der tale om væsent­li­ge og meget læse­vær­di­ge bidrag til en ny for­stå­el­se af besæt­tel­ses­ti­den – set med Ber­nard Eric Jen­sens sær­li­ge optik.

Det er på det histo­ri­e­di­dak­ti­ske plan Historiebevidsthed/fortidsbrug vin­der afgø­ren­de nyt land. Det gene­rel­le angreb på fag­hi­sto­ri­ker­ne og deres ’nyt­te­løs­hed’ vir­ker ude af pro­por­tion. Dansk histo­ri­e­forsk­ning er i dag en vidt­strakt arbejds­mark, der for længst har lagt salig Ers­levs for­tids­fik­se­re­de posi­ti­vis­me bag sig. Men når det gæl­der for­mid­ling af den histo­ri­ske viden er der sær­de­les meget at hen­te i Ber­nard Eric Jen­sens tænk­ning. Her kom­mer begre­ber­ne livs­hi­sto­rie og livs­ver­den i høj grad til deres ret. Her er der brug for at tæn­ke ud fra histo­ri­ens sub­jek­ti­ve nær­vær, når en histo­ri­e­for­mid­ling skal til­ret­te­læg­ges – uan­set hvil­ket niveau, den skal fore­gå på.

Ikke mindst i det mul­ti­kul­tu­rel­le Dan­mark, der er under udvik­ling, bli­ver det meget vig­tigt at tage udgangs­punkt i den livs­hi­sto­rie og livs­ver­den, den enkel­te elev brin­ger med sig. Noget andet er så, at det også må være en vital del af sko­lens dan­nel­ses­pro­jekt, at den enkel­te lærer åbner sig for andre livs­ver­de­ner og for fæl­les­ska­bets histo­rie. De kom­men­de års fag­di­dak­ti­ske debat­ter kan hen­te inspira­tion og argu­men­ta­tion i Historiebevidsthed/fortidsbrug.

Ber­nard Eric Jen­sen har med den­ne bog cemen­te­ret sin posi­tion som dansk histo­ri­e­di­dak­tiks ube­strid­te maskinmester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *