Thukydid i ny oversættelse

Thukydid i ny oversættelse

En ny over­sæt­tel­se af Thuky­dids 1. bog Den Pel­opon­ne­si­ske Krig er nu udkom­met. Over­sæt­tel­sen er af Adam Schwartz. Den nye over­sæt­tel­se er at fin­de på  Aigis  (Tids­skrift for klas­si­ske stu­di­er i nor­den).

Især i arbej­det med histo­ri­e­fa­gets meto­der er Thuky­did inter­es­sant, da han på man­ge måder opstil­ler de væsent­lig­ste områ­der af den viden­ska­be­li­ge til­gang til histo­rie. Før­ste bog inde­hol­der det kend­te meto­de­af­snit (1.21), men er i sig selv også inter­es­sant at sam­men­lig­ne med den tid­li­ge­re histo­ri­eskri­ver Her­o­dot og hans værk Histo­rie.

Ikke desto min­dre går man imid­ler­tid næp­pe helt fejl i med støt­te fra de her
behand­le­de bevi­ser at reg­ne med, at dis­se tid­li­ge begi­ven­he­der i det sto­re og hele er fore­gå­et sådan, som jeg har beskre­vet dem – sna­re­re end at fæste lid til dig­ter­nes lovsan­ge over emnet, pyn­tet op med over­dri­vel­ser, eller til kro­ni­kø­rer­nes prosa­vær­ker, der sna­re­re er skre­vet med det for­mål at være ind­by­den­de at lyt­te til end at fin­de frem til sand­he­den: deres ind­hold er jo umu­ligt at efter­prø­ve og er for stør­ste­par­tens ved­kom­men­de igen­nem åre­ne i den grad gle­det over i det fan­ta­sti­ske, at de har mistet enhver tro­vær­dig­hed. Men man går ikke fejl ved at kon­klu­de­re, at mine resul­ta­ter, etab­le­ret på
bag­grund af de kla­re­ste bevi­ser til rådig­hed, leve­rer en frem­stil­ling, der – i betragt­ning af begi­ven­he­der­nes høje alder – er til­stræk­ke­ligt præ­cis.

Thuky­did, Den pel­opon­ne­si­ske krig, 1.21

Her­o­dot beskæf­ti­ger sig med Per­ser­kri­ge­ne, hvor­i­mod Thuky­did tager fat på den sene­re Pel­opon­ne­si­ske krig. Såle­des er det alt­så også inter­es­sant at områ­det, som de før­ste vest­li­ge histo­ri­ke­re fin­der inter­es­sant og nød­ven­digt at skri­ve om, er fæno­me­net krig.

Her­o­dots ind­led­ning sæt­ter fokus på basa­le dele for histo­rie, som at opstil­le spørgs­mål (pro­blem­stil­lin­ger) for sit arbej­de. Hele vær­ket inde­hol­der til tider stil­ling­ta­gen til hvor Her­o­dot har sin infor­ma­tion fra. Bag Her­o­dots arbej­de lig­ger fore­stil­lin­gen om at guder­ne sty­rer ver­den og at myter der­til kan være med til at for­kla­re årsags­sam­men­hæn­ge.

Det nye som Thuky­did brin­ger faget er en mere kri­tisk til­gang til kil­der­ne som histo­ri­ke­ren bru­ger. Thuky­did tager der­til afstand fra gude­tro og myter, hvil­ket oftest gør ham til den mest aner­kend­te histo­ri­ker af de to i moder­ne tider.

For få år siden blev 3. bog af Thuky­dids værk lige­le­des også lagt op på siden.

Den nye bekendt­gø­rel­se har mere fokus på meto­de og nu kan man alt­så nem­me­re præ­sen­te­re de før­ste over­vej­el­ser om det­te fra histo­ri­e­fa­gets vug­ge.

Her er en præ­sen­ta­tion af Thuky­did til inspira­tion:

Bil­le­de: [Public domain], via Wiki­me­dia Com­mons 

Skriv en kommentar