Fol­ke­sty­rets fæst­ning, foræ­ret af Fre­de­rik 7. i fader­lig for­stå­el­se, fred og for­dra­ge­lig­hed. Sådan hyl­der vi Grund­loven, og vi taler om fri­sind, dansk­hed og demo­kra­ti. Men fak­tisk fandt Grund­loven fra 1849 sin form midt i euro­pæ­isk bor­ger­krig og revo­lu­tion, hvor de gam­le monar­ki­er faldt på stri­be. Fol­ke­lig blev Grund­loven kun gen­nem poli­tisk import fra det sto­re udland. Et rent dansk pro­dukt vil­le ikke have været nær så demo­kra­tisk. Og selv om demo­krat og demo­kra­ti hur­tigt blev mode­ord her­hjem­me, var det nye fol­ke­sty­re mest for de få. Var man fru­en­tim­mer eller fol­ke­hold, frem­med eller fal­lent, fat­tig eller for­bry­der – eller bare et fjols – kun­ne man sta­dig godt glem­me alt om poli­tisk ind­fly­del­se. (For­la­gets omtale)

I Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lags nye Dan­marks­hi­sto­rie, er turen den­ne gang kom­met til Grund­loven. For­fat­te­ren er histo­ri­ker Ber­tel Nygaard, som for­tæl­ler om Grund­lovens til­bli­vel­se og efter­mæ­le
I bogen giver Ber­tel Nygaard en trans­na­tio­nal og fler­ty­dig for­tæl­ling om Grund­lovens til­bli­vel­se, hvor det bli­ver klart at udvik­lin­gen i sam­ti­dens Euro­pa er helt afgø­ren­de for udvik­lin­gen af demo­kra­ti­et i Dan­mark. Her under­stre­ges det spe­ci­elt at revo­lu­tio­ner­ne i Frank­rig og Tys­kland spil­le­de en helt afgø­ren­de rol­le for de natio­nal­li­be­ra­les mulig­he­der for at pres­se den ene­væl­di­ge stats­magt til at afgi­ve magten.

Bogen inde­hol­der også en detal­je­ret og spæn­den­de ana­ly­se både af tiden op til og af mart­s­da­ge­ne, samt en ana­ly­se af de hek­ti­ske dage, hvor Orla Leh­mann og de øvri­ge natio­nal­li­be­ra­le ved både at repræ­sen­te­re ”Revo­lu­tio­nen” og ved at de frem­stil­le­de sig selv som bol­vær­ket mod den selv­sam­me trus­sel kun­ne fremtvin­ge en Dansk Revolution.

Ende­lig inde­hol­der bogen også et afslut­ten­de kapi­tel om Grund­loven i efter­ti­den, som viser at først efter Besæt­tel­sen er man kom­met frem til noget der lig­ner kon­sensus mel­lem de poli­ti­ske par­ti­er om, hvil­ken sty­re­form der skal eksi­ste­re i Danmark.

Sam­let set er bogen en smukt udfor­met moder­ne dan­marks­hi­sto­rie, som både ind­dra­ger den inter­na­tio­na­le kon­tekst og viser kon­flik­ter­ne i sam­fun­dets udvik­ling. Bogen bør ejes af enhver gym­na­si­e­læ­rer og kan i uddrag sag­tens bru­ges i under­vis­nin­gen. Her kan man både dis­ku­te­re den som eksem­pel på histo­ri­e­for­mid­ling, men også udvalg­te kapit­ler omkring Casi­no-mødet og udvik­lin­gen i 1840’erne kun­ne være spæn­den­de at læse i under­vis­nin­gen. Ende­lig bør det bemær­kes at der til den­ne udgi­vel­se, såvel som til de øvri­ge bind lig­ger et fored­rag på Danmarkshistorien.dk, hvor for­fat­te­ren i kort form præ­sen­te­rer ind­hol­det i bogen på en måde så ele­ver­ne kan for­stå det.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *