Græn­selan­det

Græn­selan­det

Hertugdømmet Book Cover
Her­tug­døm­met 100 dan­marks­hi­sto­ri­er Car­sten Por­skrog Ras­mus­sen Århus Uni­ver­si­tets­for­lag 2019 Bog, ebog 100 sider Se hos AU

For­vir­ren­de og fasci­ne­ren­de. Sådan er Søn­derjyl­lands histo­rie. Hele mise­ren begynd­te i 1232, da kong Val­de­mar Sejr love­de lands­de­len til sin søn Abel som her­tug­døm­me. Så var der ro på bags­mæk­ken, tro­e­de Val­de­mar. Det gik helt ander­le­des. Lands­de­len blev her­tug­døm­me i 600 år og vok­se­de i den tid væk fra Dan­mark. Nok kom Søn­derjyl­land til­ba­ge til den dan­ske kon­ge i 1460, men det var sta­dig her­tug­døm­me og noget for sig. Så den sto­re natio­na­le dan­marks­hi­sto­rie om et sam­let rige pas­ser Søn­derjyl­land ikke ind i. I 1800-tal­let kom dan­ske­re og tyske­re op at slås om lands­de­len. Kam­pen gjaldt også for­ti­den, for hvem hav­de histo­risk ret til områ­det?
Car­sten Por­skrog Ras­mus­sen, muse­ums­in­spek­tør ved Muse­um Søn­derjyl­land, føl­ger lands­de­lens histo­rie og vig­ti­ge poli­ti­ske begi­ven­he­der i næsten 600 år. (for­la­gets omta­le)


Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til her­tug af Jyl­land – og det betød i prak­sis Søn­derjyl­land. Bogen føl­ger – og afkla­rer – den kom­pli­ce­re­de udvik­ling, hvor her­tug­døm­met bli­ver en sær­lig stat, for­bun­det med både Dan­mark og Hol­sten.

Car­sten Por­skrog behand­ler en ræk­ke poli­ti­ske nøg­le­si­tu­a­tio­ner og vig­ti­ge beslut­nin­ger, der for­mer Slesvigs sær­li­ge histo­rie, alt sam­men knyt­tet til en dyna­stisk stats­op­fat­tel­se. Frem­stil­lin­gen afrun­des i 1799, da Slesvig til­sy­ne­la­den­de har fun­det sig til­ret­te i den patri­o­ti­ske dan­ske hel­stat. Kort efter bli­ver den revo­lu­tio­næ­re natio­na­lis­me sat på dagor­de­nen, og nye kon­flik­ter bry­der frem. Men det er en helt anden histo­rie, som en sene­re bog i 100­dan­marks­hi­sto­rie-seri­en vil behand­le.

Afgræns­nin­gen fra det øvri­ge Jyl­land begynd­te for alvor, da Abel-søn­nen Val­de­mar i 1252 fik over­dra­get Søn­derjyl­land som såkaldt ’fane­len’. Der­med fik han sær­skilt magt over områ­det, men også pligt til at støt­te kon­gen mili­tært. Abel-slæg­ten fast­holdt den­ne her­tug­magt i mere end 100 år. Der­ef­ter fik hol­sten­ske gre­ver kon­trol med her­tug­døm­met, der nu skif­te­de navn til Slesvig. Sam­ti­dig blev den hol­sten­ske og den slesvig­ske adel mere og mere inte­gre­ret. Udvik­lin­gen er sty­ret af dyna­sti­ske arve­krav, og med Ribe­bre­vet i 1460 blev den dan­ske kon­ge Chri­sti­an I aner­kendt som her­tug af Slesvig og gre­ve af Hol­sten sam­ti­dig med, at han lover at hol­de de to lan­de ”evigt udelt sam­men.” Car­sten Por­skrog pro­ble­ma­ti­se­rer betyd­nin­gen af den­ne pas­sus, der kom til at spil­le en afgø­ren­de rol­le i den slesvigsk-hol­sten­ske natio­na­lis­mes histo­ri­e­op­fat­tel­se.

Her viser den århu­si­an­ske 100-model sin beret­ti­gel­se. Det er i det tema­ti­ske læng­desnit, den histo­ri­ske for­stå­el­se vok­ser frem både med hen­syn til det slesvig­ske sær­præg og til sam­spil­let mel­lem her­tug­døm­met og kon­ge­ri­get.

Knud Holch Ander­sen

De føl­gen­de dan­ske kon­ger var også her­tu­ger af Slesvig, men gen­brug­te Val­de­mar Sej­rs gam­le model: at for­sør­ge ’ledi­ge’ søn­ner med en her­tug-sta­tus. Efter­hån­den blev det noget af et klu­de­tæp­pe, men fra 1582 var mag­ten stort set delt mel­lem kon­gen og her­tu­gen af Got­torp, der også hav­de besid­del­ser i Hol­sten. Den magt­ful­de adel var dog under fæl­les­sty­re. Car­sten Por­skrog kan kon­klu­de­re, at de to her­tug­døm­mer var fæl­les om ”at være delt på sam­me ind­vik­le­de måde.”

På et helt afgø­ren­de punkt blev udvik­lin­gen deter­mi­ne­ret af noget helt andet end dyna­stipo­li­tik i form af refor­ma­tio­nen, der i en nor­disk sam­men­hæng har sit udgangs­punkt i Her­tug Chri­sti­ans – den sene­re Chri­sti­an III – domæ­ne i Hader­s­lev-Tør­ning amter i det nord­li­ge Slesvig alle­re­de i 1526. Afgø­ren­de for frem­ti­den blev Lut­hers krav om præ­di­ken og sal­mesang på fol­kets sprog. Det betød, at Slesvig fik to kir­ke- og sko­le­sprog, dansk og tysk efter en deling, der stort set føl­ger den nuvæ­ren­de dansk-tyske græn­se. De fle­ste voks­ne søn­derjy­der kun­ne læse alle­re­de omkring 1700, og med sko­le­loven i 1814 blev den­ne deling helt afgø­ren­de for udvik­ling af et sprog­fæl­les­skab hen over dia­lek­ter­ne.

Med sven­ske­kri­ge­ne og Got­torp-slæg­tens ind­gif­ten i det rus­si­ske Roma­nov-dyna­sti blev mod­sæt­nin­ger­ne i her­tug­døm­mer­ne til livs­far­lig stor­po­li­tik for Dan­mark. Med fre­den i 1720 fik Fre­de­rik IV over­dra­get den got­tor­p­ske del af Slesvig, og han kun­ne året efter lade sig ’arve­hyl­de’ som ene­her­re i her­tug­døm­met efter den dan­ske kon­ge­lovs model. Her frem­hæ­ver Car­sten Por­skrog den afgø­ren­de histo­ri­ske kends­ger­ning, at de dybt­gå­en­de juri­di­ske og admi­ni­stra­ti­ve — ens­ret­ten­de — refor­mer, ene­væl­den gen­nem­før­te i Dan­mark, ikke fandt vej til Slesvig. Her her­ske­de fort­sat den bro­ge­de mang­fol­dig­hed. Det blev der først ændret på, da preus­ser­ne kom med ’den sto­re kost’ efter 1864.

Slesvig har ofte fået en noget sted­mo­der­lig behand­ling i de tra­di­tio­nel­le peri­o­de­op­del­te dan­marks­hi­sto­ri­er. Her viser den århu­si­an­ske 100-model sin beret­ti­gel­se. Det er i det tema­ti­ske læng­desnit, den histo­ri­ske for­stå­el­se vok­ser frem både med hen­syn til det slesvig­ske sær­præg og til sam­spil­let mel­lem her­tug­døm­met og kon­ge­ri­get.
Og får læse­ren mod på mere, er såvel Danmarkshistorien.dk som 100danmarkshistorier.dk klar med kil­der, noter og lit­te­ra­tur.

Skriv en kommentar