Kategori: Historiedidaktik

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i skolefaget […]

Inspira­tion til faggruppen

Bogen består af 26 små kapit­ler om en ræk­ke for­skel­li­ge tema­er knyt­tet til histo­ri­e­un­der­vis­ning. Den er ret­tet mod lærer­stu­de­ren­de og histo­ri­e­læ­re­re i grund­sko­len, men langt det meste er også rele­vant for lære­re på ung­­doms- og vok­se­nud­dan­nel­ser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kom­mer til udtryk på den måde at kapit­ler­ne er udsty­ret med arbejds- og stu­di­espørgs­mål til den lærer­stu­de­ren­de og at for­fat­ter­ne nog­le ste­der hen­ven­der sig direk­te til en histo­ri­e­læ­rer­læ­ser. Der­for kun­ne man også sag­tens bru­ge nog­le af dem som udgangs­punkt for et fag­grup­pe­mø­de. Der er også gode hen­vis­nin­ger efter hvert kapi­tel, bl.a. til inter­es­san­te og […]

Histo­ri­e­fag­lig arbejdsbog

Hvis jeg skal næv­ne ét punkt, hvor histo­ri­e­fa­get har ændret sig, siden jeg begynd­te at under­vi­se på STX i 2007, vil sva­ret være meto­de. Hvor kil­de­kri­tik tid­li­ge­re var den helt domi­ne­ren­de meto­de, som ele­ver­ne skul­le mestre, præ­sen­te­res de nu for at væld af meto­di­ske til­gan­ge og værk­tø­jer til faget. Nog­le vil mene, at det er i en sådan grad, at meto­de­fo­kus­set ender i en begrebs­brug for begre­ber­nes skyld, der nog­le gan­ge synes vig­ti­ge­re end sel­ve den histo­ri­ske peri­o­de, mens man som radi­kal post­mo­der­ne histo­ri­ker vil mene, at man slet ikke kan sige ”den histo­ri­ske peri­o­de”. I vir­ke­lig­he­den vil de fleste […]

Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og motivation

METTE BORITZ: ’Muse­ums­un­der­vis­ning’, Syd­dansk Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 259 sider. 275 kr. I bogen ’Muse­ums­un­der­vis­ning – med san­ser og mate­ri­a­li­tet på kul­tur­hi­sto­ri­ske muse­er’, under­sø­ger Met­te Boritz, hvor­dan muse­er­ne kan styr­ke ele­ver­nes ople­vel­ser og til­eg­nel­se af viden ved en øget foku­se­ring på sans­nin­ger og akti­ve­rin­ger af muse­er­nes rum og gen­stan­de.Når en 6. klas­se på besøg på fri­lands­mu­se­et bli­ver bedt om at lave mid­dag til her­ska­bet ved at fyre op i kom­fu­ret, bage kager og dæk­ke bord, får alle ele­ver­ne opga­ver og arbej­der aktivt med muse­ets inte­r­i­ør og gen­stan­de. Dis­se san­se­li­ge og kro­p­s­li­ge prak­si­ser­fa­rin­ger er afgø­ren­de for, at et muse­ums­be­søg bli­ver godt og lære­rigt — det […]

I histo­ri­e­di­dak­tik­kens maskinrum

Der vil ved­bli­ven­de være tale om et meget omfat­ten­de tids- og resur­se­spild, så læn­ge under­vis­nings­fa­get histo­rie ikke er mere på bøl­ge­læng­de med læg­folks histo­ri­e­in­ter­es­ser end til­fæl­det ofte er i dag (s. 207).” Så skar­pt kan Ber­nard Eric Jen­sen for­mu­le­re sig i sit opgør med den tra­di­tio­nel­le histo­ri­e­fag­lig­hed. Gen­nem årti­er har han i adskil­li­ge publi­ka­tio­ner leve­ret afgø­ren­de bidrag til udvik­ling af dansk histo­ri­e­di­dak­tik med histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug som nøg­le­be­gre­ber. Med historiebevidsthed/fortidsbrug har han sam­men­fat­tet og vide­re­ud­vik­let sin forsk­ning. Han argu­men­te­rer for at ind­fø­re ”et mere frugt­bart og inklu­sivt histo­ri­e­be­greb end det histo­ri­e­fag­li­ge, der fort­sat dan­ner nor­men inden for histo­ri­e­fa­get (s.426).” Og […]

Histo­ri­e­læ­re­rens øvelsesbog

Per Fibæk Laur­sen er en af mine hel­te. Han har gen­nem en stor pro­duk­tion af pæda­­go­­gisk-didak­ti­­ske bøger stil­let skar­pt på rela­tio­nen mel­lem lærer og elev – den er nem­lig den, der bety­der noget, når ele­ven skal flyt­tes fag­ligt. Det er – i hvert fald som udgangs­punkt – ikke meto­den, der ændrer noget. Vi er som gym­na­si­e­læ­re­re gen­nem åre­ne ble­vet præ­sen­te­ret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er ble­vet udråbt som den hel­li­ge gral. Hvem har ikke hørt om begre­ber som syn­lig læring, tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de, ny skrift­lig­hed og Coo­pe­ra­ti­ve Lear­ning. Hver især har dis­se ”dil­ler” […]