Folk flyg­te­de i vild panik, men den sor­te død løb hur­ti­ge­re, og hver­ken sal­mer eller sal­ver hav­de nogen effekt. Når man fik blo­digt opkast, sor­te plet­ter og buler på stør­rel­se med høn­se­æg, var man fær­dig. I åre­ne 1346–1353 døde op mod 30 % af Euro­pas befolk­ning. Det var langt­fra før­ste eller sid­ste gang, at epi­de­mi­er slog dan­ske­re ihjel i tusind­vis. Siden fulg­te bl.a. tuber­kulo­se, kop­per, den span­ske syge og aids. Epi­de­mi­er­ne udlø­ste dog ikke kun død og øde­læg­gel­se, men ofte sam­men­hold, sam­funds­sind og effek­tiv syg­doms­be­kæm­pel­se. Nuti­dens ind­sats mod covid-19 med sel­vi­so­la­tion, smit­te­o­p­spor­ing og vac­ci­ne hvi­ler net­op på for­ti­dens blo­di­ge erfaringer.

Følg med læge og histo­ri­ker Mor­ten Arni­ka Skyds­gaard fra Steno Muse­et, Aar­hus Uni­ver­si­tet, når han fører os leven­de gen­nem 700 års syg­doms­be­fængt danmarkshistorie.

(fra for­la­gets omtale)

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lykkedes

Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har.

Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det lever det­te binds 1. kap. (Mas­se­død) fint op til. Det refe­re­rer spæn­den­de kil­de­be­skri­vel­ser af Den Sor­te Døds ‘ankomst’ til Euro­pa i 1347 og dens hær­gen i Dan­mark i 1600-tallet.

Kapi­tel to giver så emnets for­hi­sto­rie. I ”Fra pest til Cor­o­na” hed­der det Fra jæge­re til jaget, og hand­ler om spe­dalsk­hed i Mid­delal­de­ren, kop­pe epi­de­mi­er i 1700-tal­let og ikke mindst om en fortrængt kold­fe­ber-epi­de­mi, der ram­te den fat­ti­ge land­be­folk­ning i Sydsjæl­land og på Lol­land-Fal­ster i 1831.

Det læng­ste kapi­tel er ofte det tred­je. Her udfol­des det cen­tra­le i emnet, og der gås i dyb­den med ana­ly­se og dis­kus­sion. I det­te bind hed­der kap. 3 Uhum­ske byer og har fokus på de syg­dom­me, der opstod i de sto­re byers fat­tig­kvar­te­rer i 1800-tal­let: bar­sels­fe­ber, kole­ra og tuber­kulo­se. Her udfol­der Skyds­gaard især de epi­de­mi­ske syg­dom­mes soci­a­le bag­grund og for­tæl­ler også om læge­vi­den­ska­bens opda­gel­se og bekæm­pel­se af de syg­doms­frem­kal­den­de mikrober.

Kapi­tel fire har som regel fokus på kon­se­kven­ser­ne af de cen­tra­le begi­ven­he­der. I det­te bind hed­der det Medi­cin­ske mirak­ler, og det hand­ler om udvik­lin­gen af peni­cil­li­nen og poliovaccinen.

I sid­ste kapi­tel træk­kes der typisk per­spek­ti­ver til nuti­den. I ”Fra pest til cor­o­na” hed­der det Sta­ten tager affæ­re, og det foku­se­rer på hvor­dan den dan­ske stat især fra Den Span­ske Syge i 1918 har age­ret meget aktivt i bekæm­pel­sen af epi­de­mi­ske syg­dom­me. Det eksem­pli­fi­ce­res fint med AIDS pan­de­mi­en i 1980’erne og helt aktu­elt med Covid 19-tiltagene.På den hjem­mesi­de, for­la­get har lan­ce­ret til seri­en, hed­der det: Bog­se­ri­en er også en ny måde at for­tæl­le histo­rie på. Hver bog tager afsæt i en vig­tig begi­ven­hed, et års­tal og en sær­lig tema­tik, som bli­ver et vin­due til at ople­ve og for­stå Dan­marks histo­rie. Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des. Sær­lig styr­ker de fle­ste bøgers velvalg­te bil­ledsi­de med omhyg­ge­li­ge bil­led­tek­ster den­ne dimension.

Læs­ning af bogen er en ren for­nø­jel­se, man føler sig i høj grad klo­ge­re på emnet. ”Fra pest til cor­o­na” er eksem­pla­risk pæda­go­gisk historieformidling

Det gæl­der også for ”Fra pest til cor­o­na”. Bil­ledsi­den vir­ker både dra­ma­tisk og rele­vant. For­si­de­bil­le­det til kap. 3: Uhum­ske byer er det berøm­te foto­gra­fi fra 1870 af Peder Mad­sens Gang, hvor uhum­sk­he­den nær­mest kan iagt­ta­ges, mens bil­le­det til kapi­tel 4 anslår en helt anden stem­ning: her ser man fem mødre der i 1959 står uden­for Bleg­dams­ho­spi­ta­let og kig­ger ind gen­nem vin­du­er­ne til deres poli­o­ram­te børn, som lig­ger i iso­la­tion. Bil­le­det til kapit­let Sta­ten tager affæ­re er umid­del­bart mere kede­ligt. Her ser vi Sund­heds­mi­ni­ster Magnus Heu­ni­cke i marts 2020 med en plan­che over smit­te­kur­ver; til gen­gæld spil­ler net­op den­ne plan­che og Heu­ni­ck­es frem­læg­gel­se af den en stor rol­le i kapitlet.

De fle­ste af Dan­marks­hi­sto­ri­er­ne hand­ler om en ret kort peri­o­de eller epi­so­de i histo­ri­en, som fx Ceci­lie Bøn­ne­lyck­es bind 14 om Sæde­lig­heds­fejden i 1887–1890 eller Kir­sten Sin­clairs bind 41 om Kari­ka­turkri­sen 2005-06. Fær­re beskri­ver læn­ge­re for­løb som Lou­i­se Nyholm Kal­le­strups bind 38 om hek­sej­agt fra ca. 1500–1700 eller det­te bind om syg­dom­me, der føl­ger sit emne fra jæger-sam­ler sam­fun­det til i dag

Det er en van­ske­lig opga­ve Mor­ten Arni­ka Skyds­gaard har stil­let sig med den­ne bog: at for­mid­le en ræk­ke syg­dom­mes opstå­en, karak­ter, for­løb og bekæm­pel­se over stort set hele histo­ri­en. Som både læge og histo­ri­ker har Skyds­gaard gode for­ud­sæt­nin­ger for at løf­te opga­ven Og han gør det frem­ra­gen­de. Læs­ning af bogen er en ren for­nø­jel­se, man føler sig i høj grad klo­ge­re på emnet. ”Fra pest til cor­o­na” er eksem­pla­risk pæda­go­gisk histo­ri­e­for­mid­ling, også for­di frem­stil­lin­gen er kry­dret med man­ge kon­kre­te og leven­de eksempler.

Under læs­nin­gen slog det mig, at bogen snildt kun­ne anven­des til kro­no­lo­gi-for­lø­bet i slut­nin­gen af 3g. Ved hjælp af bogens beskri­vel­se og dis­kus­sion af syg­dom­me og syg­doms­be­kæm­pel­se gen­nem tiden får den i kort form sam­men­fat­tet man­ge helt over­ord­ne­de dimen­sio­ner i histo­ri­e­fa­get: videnskabs‑, kultur‑, soci­al- og stats­hi­sto­rie. Og så er emnet jo hyperaktuelt!

Anbe­fa­les på det varmeste

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *