Uom­gæn­ge­ligt værk om Muhammad

I en tid hvor islam og mus­li­mer dis­ku­te­res vold­somt, er det oplagt at skri­ve en bog om, hvor­dan Muham­mad er ble­vet opfat­tet gen­nem tiden, både af mus­li­mer­ne selv og i Vesten. Mus­li­mer­nes Muham­mad – og alle andres er Jakob Sko­v­gaard-Peter­sens (JS‑P) bud på, hvad ”en vel­o­ri­en­te­ret dan­sker bør vide om Muham­mad” (s. 9); bogen er skre­vet ”… for at ind­le­de en roli­ge­re og mere reflek­te­ret sam­ta­le om Muham­mad og islam ”(s. 420). Lad det være slå­et fast, at det i høj grad lyk­kes JS‑P at rea­li­se­re beg­ge intentioner.

Mus­li­mer­nes Muham­mad – og alle andres” er vir­ke­lig en dæk­ken­de titel. For bogen er net­op en meta­hi­sto­rie, som i 15 velskrev­ne kapit­ler for­tæl­ler histo­ri­en om, hvor­dan pro­fe­ten er ble­vet for­mid­let og for­tol­ket fra efter han døde i 632 frem til i dag.

Frem­stil­lin­gen er stærkt bun­det til de kil­der, der fin­des til Muham­mads liv og ger­nin­ger. Dis­se kil­der er sene og pro­ble­ma­ti­ske, der­for er vores viden om Muham­mad spar­som og usik­ker. Den­ne man­gel­ful­de viden om den histo­ri­ske Muham­mad har natur­lig­vis åbnet mulig­hed for meget for­skel­lig­ar­te­de for­tolk­nin­ger af Muham­mads karak­ter, hand­lin­ger og ide­er.  Net­op den nuan­ce­re­de, bre­de og skar­pe for­mid­ling af de man­ge ofte ind­byr­des diver­ge­ren­de for­stå­el­ser af, hvad Muham­mad har gjort og sagt, er en af de sto­re styr­ker i Sko­v­gaard-Peter­sens bog.

JS‑P går kro­no­lo­gisk frem. Han beskri­ver og dis­ku­te­rer hvor­dan islam og Muham­mad er ble­vet for­stå­et og prak­ti­se­ret op gen­nem histo­ri­en. Men Mus­li­mer­nes Muham­mad er ikke (kun) en bog om reli­gions­hi­sto­rie. Dels ind­dra­ges rig­tigt meget — og meget for­skel­lig­ar­tet — histo­risk stof, hvoraf en stor del var ret ukendt for den­ne anmel­der. Dels er der mere tema­ti­ske og spæn­den­de kapit­ler, fx om Dan­sker­nes Muham­mad (kap.7), Tea­trets Muham­mad (8) og Mas­se­me­di­er­nes Muham­mad (13).

Som pro­fes­sor i islam og den ara­bi­ske ver­den på Køben­havns Uni­ver­si­tet er JS‑P godt inde i stof­fet og han for­mår uhil­det at for­mid­le de man­ge højak­tu­el­le og sen­si­ti­ve pro­blem­stil­lin­ger og debat­ter, der de sid­ste årti­er har været knyt­tet til islam og mus­li­mer i Danmark.

Det mær­kes ikke mindst i kap. 14. Skan­da­ler­nes Muham­mad, hvor JS‑P først gen­nem­går den vold­som­me har­me i man­ge mus­lim­ske lan­de, som Sal­man Rus­h­di­es roman ”De sata­ni­ske vers” skab­te. Roma­nen udlø­ste som bekendt en fatwa fra Irans aya­tol­lah Kho­me­i­ni i 1989 mod for­fat­te­ren. Der­næst behand­ler JS‑P skan­da­len omkring Jyl­lands-Postens Muham­mad-teg­nin­ger i 2005-06. Her var JS‑P som leder af det den­gang nyop­ret­te­de Dansk-Egyp­ti­ske Dia­log Insti­tut i Cairo selv stærkt invol­ve­ret, da han måt­te for­sva­re de dan­ske prin­cip­per omkring pres­se- og ytrings­fri­hed over for en ara­bi­sk offent­lig­hed. Selv om JS‑P per­son­ligt ikke brød sig om tegningerne.

Som en pud­sig sløj­fe på teg­ning-kri­sen for­tæl­ler JS‑P om en syrisk Tv-serie (Ver­dens Tag) på 30 afsnit(!), som hand­ler om Ahmad Ibn Fad­lans rej­se i 921–922 fra Bag­dad mod nord. Han møder dan­ske vikin­ger. Ahmad hjæl­per vikin­ger­ne og civi­li­se­rer dem med de red­ska­ber og ind­sig­ter, man på den­ne tid hav­de i Bag­dad, men ikke i Euro­pa. Det ske­te ved små fored­rag om fx hygiej­ne. Seri­ens bud­skab er at Muham­mad, som dan­sker­ne nu for­hå­ner, har skabt den civi­li­sa­tion, som også lig­ger til grund for den danske.

Sådan er bogen fuld af inter­es­san­te histo­ri­er og per­son­lig­he­der, som for de fle­stes ved­kom­men­de er ukend­te for selv vel­o­ri­en­te­re­de dan­ske­re. Men bogen er ikke uden fejl. Flem­m­ing Rose anmeld­te den på udgi­vel­ses­da­gen meget rosen­de i Infor­ma­tion, men påpe­ge­de en ræk­ke min­dre fak­tu­el­le fejl i for­bin­del­se med JS-P’s for­mid­ling af for­lø­bet omkring Jyl­lands-Postens Muhammad-tegninger.

Og som tid­li­ge­re dra­ma-lærer stud­se­de den­ne anmel­der over, at JS‑P s. 179 påstår, at tea­tret – for­stå­et som pro­fes­sio­nel­le aktø­rers opfø­rel­ser af styk­ker for et beta­len­de publi­kum – opstod omkring år 1500. I kej­ser­ti­dens Rom fand­tes pro­fes­sio­nel­le sku­e­spil-trup­per, der spil­le­de for publi­kum, der hav­de købt deres billetter.

Men det er min­dre væsent­li­ge ind­ven­din­ger. Som hel­hed er Mus­li­mer­nes Muham­mad – og alle andres en solid og given­de læse­op­le­vel­se. Man­ge histo­rie­kol­le­ger vil bli­ve klo­ge­re, mere viden­de — og godt under­holdt — ved at læse Jakob Sko­v­gaard-Peter­sens frem­ra­gen­de bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.