Af 
I en tid hvor islam og muslimer diskuteres voldsomt, er det oplagt at skrive en bog om, hvordan Muhammad er blevet opfattet gennem tiden, både af muslimerne selv og i Vesten. Muslimernes Muhammad – og alle andres er Jakob Skovgaard-Petersens (JS‑P) bud på, hvad ”en velorienteret dansker bør vide om Muhammad” (s. 9); bogen er skrevet ”… for at indlede en roligere og mere reflekteret samtale om Muhammad og islam ”(s. 420). Lad det være slået fast, at det i høj grad lykkes JS‑P at realisere begge intentioner.
Muslimernes Muhammad – og alle andres” er virkelig en dækkende titel. For bogen er netop en metahistorie, som i 15 velskrevne kapitler fortæller historien om, hvordan profeten er blevet formidlet og fortolket fra efter han døde i 632 frem til i dag.
Fremstillingen er stærkt bundet til de kilder, der findes til Muhammads liv og gerninger. Disse kilder er sene og problematiske, derfor er vores viden om Muhammad sparsom og usikker. Denne mangelfulde viden om den historiske Muhammad har naturligvis åbnet mulighed for meget forskelligartede fortolkninger af Muhammads karakter, handlinger og ideer. Netop den nuancerede, brede og skarpe formidling af de mange ofte indbyrdes divergerende forståelser af, hvad Muhammad har gjort og sagt, er en af de store styrker i Skovgaard-Petersens bog.
JS‑P går kronologisk frem. Han beskriver og diskuterer hvordan islam og Muhammad er blevet forstået og praktiseret op gennem historien. Men Muslimernes Muhammad er ikke (kun) en bog om religionshistorie. Dels inddrages rigtigt meget — og meget forskelligartet — historisk stof, hvoraf en stor del var ret ukendt for denne anmelder. Dels er der mere tematiske og spændende kapitler, fx om Danskernes Muhammad (kap.7), Teatrets Muhammad (8) og Massemediernes Muhammad (13).
Som professor i islam og den arabiske verden på Københavns Universitet er JS‑P godt inde i stoffet og han formår uhildet at formidle de mange højaktuelle og sensitive problemstillinger og debatter, der de sidste årtier har været knyttet til islam og muslimer i Danmark.
Det mærkes ikke mindst i kap. 14. Skandalernes Muhammad, hvor JS‑P først gennemgår den voldsomme harme i mange muslimske lande, som Salman Rushdies roman ”De sataniske vers” skabte. Romanen udløste som bekendt en fatwa fra Irans ayatollah Khomeini i 1989 mod forfatteren. Dernæst behandler JS‑P skandalen omkring Jyllands-Postens Muhammad-tegninger i 2005-06. Her var JS‑P som leder af det dengang nyoprettede Dansk-Egyptiske Dialog Institut i Cairo selv stærkt involveret, da han måtte forsvare de danske principper omkring presse- og ytringsfrihed over for en arabisk offentlighed. Selv om JS‑P personligt ikke brød sig om tegningerne.
Som en pudsig sløjfe på tegning-krisen fortæller JS‑P om en syrisk Tv-serie (Verdens Tag) på 30 afsnit(!), som handler om Ahmad Ibn Fadlans rejse i 921–922 fra Bagdad mod nord. Han møder danske vikinger. Ahmad hjælper vikingerne og civiliserer dem med de redskaber og indsigter, man på denne tid havde i Bagdad, men ikke i Europa. Det skete ved små foredrag om fx hygiejne. Seriens budskab er at Muhammad, som danskerne nu forhåner, har skabt den civilisation, som også ligger til grund for den danske.
Sådan er bogen fuld af interessante historier og personligheder, som for de flestes vedkommende er ukendte for selv velorienterede danskere. Men bogen er ikke uden fejl. Flemming Rose anmeldte den på udgivelsesdagen meget rosende i Information, men påpegede en række mindre faktuelle fejl i forbindelse med JS-P’s formidling af forløbet omkring Jyllands-Postens Muhammad-tegninger.
Og som tidligere drama-lærer studsede denne anmelder over, at JS‑P s. 179 påstår, at teatret – forstået som professionelle aktørers opførelser af stykker for et betalende publikum – opstod omkring år 1500. I kejsertidens Rom fandtes professionelle skuespil-trupper, der spillede for publikum, der havde købt deres billetter.
Men det er mindre væsentlige indvendinger. Som helhed er Muslimernes Muhammad – og alle andres en solid og givende læseoplevelse. Mange historiekolleger vil blive klogere, mere vidende — og godt underholdt — ved at læse Jakob Skovgaard-Petersens fremragende bog.
Af 