Ene­væl­de

Ene­væl­de

Enevældens tid Book Cover
Ene­væl­dens tid Ras­mus The­strup Øster­gaard Systi­me 2018 Bog 150 sider https://shop.systime.dk/dk/enevaeldens-tid-27741.html

Når vi tæn­ker på ene­væl­den, bli­ver det nemt ene­væl­den som det for­æl­de­de og uri­me­li­ge system, som demo­kra­ti­et aflø­ste i 1848–49. Der­for er det glim­ren­de, at der nu kom­mer en lære­bog, der under­sø­ger ene­væl­dens tidsal­der på dens egne betin­gel­ser. For­di det var en peri­o­de, hvor ”væsent­li­ge dele af det moder­ne Dan­marks fun­da­ment blev støbt”, som Ras­mus The­strup Øster­gaard skri­ver i for­or­det og påvi­ser i bogen.
”Ene­væl­dens tid” behand­ler i seks hoved­af­snit for­skel­li­ge vink­ler på tiden 1660–1789. Det kan fore­kom­me lidt mær­ke­ligt, at bogen afslut­tes i 1789, men på den anden side mar­ke­rer den fran­ske revo­lu­tion jo opgø­ret med den almæg­ti­ge kon­ge, og stof om den dan­ske ene­væl­des afslut­ning kan let fin­des andre ste­der, så på den led giver det udmær­ket mening.

Bogens hoved­af­snit har for­skel­li­ge fokus, og det er ikke som sådan en kro­no­lo­gisk gen­nem­gang, nær­me­re en under­sø­gel­se af for­skel­li­ge aspek­ter ved ene­væl­dens tid. Resul­ta­tet bli­ver da også noget for­skel­ligt, og det skyl­des også, at bogen aldrig har et enty­digt fokus på dansk(-norsk) ene­væl­de.

Før­ste afsnit er logisk nok ”Ene­væl­dens ind­fø­rel­se”. Her er lagt et euro­pæ­isk per­spek­tiv, og begi­ven­he­der­ne i Dan­mark omkring 1660 næv­nes blot på et par linjer, hvil­ket er besyn­der­ligt kort­fat­tet, selv­om kil­de 1.3 uddy­ber. Man sav­ner også en egent­lig defi­ni­tion af ene­væl­de. Afsnit to behand­ler ene­væl­dens øko­no­mi­ske fun­da­ment over­ra­sken­de let­for­stå­e­ligt, men uden at behand­le mer­kan­ti­lis­men. Afsnit tre hand­ler om mag­tens sel­vi­s­ce­ne­sæt­tel­se. Det er langt og grun­digt, og har man­ge udtryks­for­mer med, male­ri­er, cere­mo­ni­er, mønt­er, hyl­dest­digt mm., og er klart et af bogens mest spæn­den­de afsnit. Det gæl­der også bogens fem­te afsnit, nem­lig ene­væl­dens moder­ni­se­ring af Danmark(-Norge) set ud fra fem begre­ber: nations­byg­ning, seku­la­ri­se­ring, viden­skab, kapi­ta­lis­me og indi­vi­du­a­li­se­ring. Det fun­ge­rer godt og er fyl­digt i tekst og kil­der. Bogens to øvri­ge afsnit, afsnit fire om for­bry­del­se og straf og seks om glo­ba­li­se­rin­gens før­ste fase, er mere løs­rev­ne, og kan vir­ke som sidespor. Afsnit fire går i dyb­den omkring straf (med nog­le lidt besyn­der­li­ge per­spek­ti­ve­rin­ger til rets­op­gø­ret efter besæt­tel­sen og USA’s brug af døds­straf), mens afsnit seks bli­ver en noget forj­a­get gen­nem­gang af for­skel­li­ge aspek­ter ved Euro­pas for­hold til den nye ver­den, hvor både pira­te­ri og den colum­bi­an­ske udveks­ling (af dyr, plan­ter og syg­dom­me), sølv­pri­ser og ædle vil­de behand­les i for­bi­far­ten. Det vil lige­som både for meget og for lidt.
Så for en umid­del­bar betragt­ning vir­ker bogens fokus uklart. Imid­ler­tid er bogens ind­falds­vin­kel pro­jekt­ar­bej­de (her­un­der stør­re opga­ver som SRP), og på den bag­grund vir­ker val­get af fle­re fokus gen­nemtænkt. Afsnit­te­ne tre og fem kan bru­ges i for­hold til fx sam­funds­fag, afsnit tre med fx dansk. Bogen har for­slag til pro­jekt­ar­bej­de i de for­skel­li­ge afsnit.

Bogens styr­ke er imid­ler­tid først og frem­mest det rige udvalg af kil­der. Her er vir­ke­lig noget at kom­me efter for den nys­ger­ri­ge elev eller lærer, og man­ge af tek­ster­ne har en umid­del­bar appel, som fx den­ne:

”Muske­te­ren Hin­rich Puf­f­vogel skød en matros ned bag­fra på gaden. Puf­f­vogel var ankla­get for strøm­pe­ty­ve­ri og vil­le egent­ligt først have skudt sin ser­gent, men kun­ne ikke fin­de ham, hvor­for han skød den før­ste den bed­ste”.

(del af kil­de 4.5)

Her er da noget at tale om! Og der er bønskrif­ter, Hol­berg-epi­st­ler, køb­mands­reg­nin­ger, inter­es­san­te tal og tabel­ler og bil­led­ma­te­ri­a­le i over­flod, og meget af det er ikke set før i under­vis­nings­bø­ger. Det er glim­ren­de. En del uddrag fra moder­ne histo­ri­ebø­ger (fx fra John Darwins suveræ­ne ”After Tamer­la­ne” (2007)s. 120–121) fore­kom­mer noget løs­rev­ne fra den stør­re sam­men­hæng, de er skre­vet i, og for nog­les ved­kom­men­de også ret util­gæn­ge­li­ge for ele­ven pga. aka­de­misk sprog. Men dem kan man så væl­ge til eller fra.

Der er dog også et par ind­ven­din­ger. Her sav­nes Kon­ge­loven 1665 (men den kan selv­føl­ge­lig let fin­des onli­ne). (fx på Danmarkhistorien.dk, red.) Der sav­nes også en beskri­vel­se af oplys­ning­sti­den, der næv­nes i bogen og som jo må være bag­grun­den for at for­stå kil­der af fx Vol­tai­re og Hol­berg. Og for­skel­len på ene­væl­de og oplyst ene­væl­de. For­u­den alt­så de før­nævn­te: ene­væl­de og mer­kan­ti­lis­me.

Bogen anbe­fa­les til (tvær­fag­ligt) pro­jekt­ar­bej­de og klart som inspi­re­ren­de lærer­ek­sem­pla­rer til fag­grup­pen, men om den er vel­eg­net til det typi­ske under­vis­nings­for­løb må være op til den enkel­te lærers vur­de­ring. Til for­la­get: papirkva­li­te­ten er for rin­ge, hvil­ket blev bevist empi­risk under skriv­nin­gen af den­ne anmel­del­se, det er ikke slidstærkt nok og oplø­ses nær­mest af spildt kaf­fe. Og for­si­de­bil­le­det er alt­så uret­fær­digt uin­spi­re­ren­de i for­hold til ind­hol­det.

Skriv en kommentar