Sæde­lig­heds­fejden

Sædelighedsfejden Book Cover
Sæde­lig­heds­fejden 100 dan­marks­hi­sto­ri­er Ceci­lie Bøn­ne­lycke Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2018 Bog 100 sider https://unipress.dk/udgivelser/s/s%C3%A6delighedsfejden/

I Aar­hus Uni­ver­si­tets serie 100 dan­marks­hi­sto­ri­er præ­sen­te­rer Ceci­lie Bøn­ne­lycke, der er inspek­tør på Lan­gelands Muse­um, Sæde­lig­heds­fejden i et bredt per­spek­tiv. Sæde­lig­heds­fejden bli­ver ofte betrag­tet som et lit­terært fæno­men, der udspil­ler sig i for­læn­gel­se af Georg Bran­des´ felt­tog mod den for­stok­ke­de dan­ske lit­te­ra­tur. Ud over Bran­des ind­ta­ger Hen­rik Ibsen og Bjørn­stjer­ne Bjørn­son her hoved­rol­ler­ne med deres for­skel­li­ge hold­nin­ger til kysk­hed og ”hand­ske­moral”. Den­ne vin­kel bely­ser Bøn­ne­lycke også.

Udgangs­punk­tet for skil­drin­gen af fejden er dog poli­tisk, nem­lig en skan­da­løs hæn­del­se i den sydøstsjæl­land­ske by Sto­re Hed­din­ge den 28. janu­ar 1887, hvor smør­gros­sist Carl Con­rad Fre­de­rik Inge­man-Peter­sen ankla­ge­de den kon­ser­va­ti­ve god­se­jer og kul­tus­mi­ni­ster Jacob Sca­ve­ni­us for at gå på ”hore­hus”. Inge­man-Peter­sens ankla­ge, der er den røde tråd i Bøn­ne­lyck­es bog, før­te til en lang rets­sag, der først blev afslut­tet i april 1890. Sca­ve­ni­us vandt sagen i juri­disk hen­se­en­de, men den blev hans poli­ti­ske død, for året efter blev han fyret af Estrup.

Sæde­lig­heds­fejden fik der­med også poli­ti­ske kon­se­kven­ser, men det er bestemt ikke den ene­ste grund til at beskæf­ti­ge sig med debat­ten om seksu­al­moral og dob­belt­moral i 1800-tal­lets Dan­mark. Ceci­lie Bøn­ne­lycke præ­sen­te­rer nem­lig sæde­lig­heds­be­gre­bet i bre­de­re for­stand og kom­mer blandt andet ind på læge­vi­den­ska­bens legi­ti­me­ring af køns­rol­ler­ne og mod­sæt­nin­gen mel­lem på den ene side sam­ti­dens bor­ger­li­ge ide­a­ler om kysk­hed og på den anden side den lov­re­gu­le­re­de prosti­tu­tion.

Sæde­lig­heds­fejden ændre­de måske i prak­sis ikke så meget omkring seksu­al­mora­len i Dan­mark, men Bøn­ne­lycke fast­hol­der med god ret, at den sat­te en for­an­drings­pro­ces i gang, som kan for­føl­ges helt op til nuti­dens debat om MeToo og Wein­ste­in- og Zen­tro­pa-sager­ne. Den­ne debat hand­ler den­ne yderst velskrev­ne og viden­de bog natur­lig­vis også om.

Skriv en kommentar