Alt om kon­spira­tions­te­o­ri­er

Alt om kon­spira­tions­te­o­ri­er

MARIA BROCKHOFF m.fl: ”Den skjul­te sand­hed — Kon­spira­tions­te­o­ri­er, magt og kon­flikt”. Klim 2018, 207 sider, illu­stre­ret i far­ver, 250 kr.

I den­ne bog giver de tre ide­hi­sto­ri­ke­re Maria Bro­ck­hoff, Rik­ke Peters og Mik­kel Thorup en intro­duk­tion til stu­di­et af kon­spira­tions­te­o­ri­er. Bogen er delt i to dele, hvor 2/3 af bogen dæk­ker for­skel­li­ge teo­re­ti­ske aspek­ter af stu­di­et af kon­spira­tions­te­o­ri­er, mens den sid­ste 1/3 er fem mere grun­di­ge eksemp­ler på for­skel­li­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er. Før vi star­ter, så lad os lige tage bogens defi­ni­tion på begre­bet, ”… nem­lig anta­gel­ser om, at der bag en bestemt hæn­del­se kan fin­des en skjult plan eller årsag, som ikke er umid­del­bart til­gæn­ge­lig for alle. Årsa­gen hol­des bevidst skjult af en eller fle­re per­so­ner eller instan­ser og det anta­ges at hæn­del­sen ind­går i en stør­re plan med en ond­s­in­det hen­sigt, der vil få alvor­li­ge kon­se­kven­ser for man­ge men­ne­sker.”

Her­med er der lagt op til en bred, men også funk­tio­nel defi­ni­tion, som fol­des ud i resten af bogen.

I bogens før­ste kapi­tel gen­nem­gås de grund­læg­gen­de ken­de­tegn ved kon­spira­tions­te­o­ri­er i Antik­ken (frygt for sla­ve­op­rør, poli­ti­ske magt­kam­pe), Mid­delal­de­ren (kam­pen mod Satan), Renæs­san­cen (trus­ler mod sta­ten og sam­fun­det), Oplys­ning­sti­den (ond­s­in­de­de magt­ha­ve­re), den indu­stri­el­le revo­lu­tion (trus­sel om oprør fra arbej­de­re eller lave­stå­en­de racer) samt i det 20. og i det 21.århundrede. I andet kapi­tel beskri­ves hvor­dan kon­spira­tio­ner kan ses som en lokal, en glo­bal eller en kos­misk kon­spira­tions­te­o­ri. Det­te har kon­se­kven­ser for kon­spira­tions­te­o­ri­ens karak­ter og mun­der ud i føl­gen­de over­sku­e­li­ge og nyt­ti­ge ana­ly­se ske­ma (s.62)

LokalGlo­balKos­misk
Ærin­deAt pla­ce­re skyldAt kon­so­li­de­re eller ned­bry­de magt­po­si­tio­nerAt kæm­pe om hele ver­den
Logisk præ­fe­ren­ceInduk­tivDeduk­tivDeduk­tiv seman­tisk
DataAt søge efter bevi­serAt fin­de enkelt­be­gi­ven­he­der og pla­ce­re dem i en kon­kret stør­re sam­men­hængTolk­ning af tegn i en sym­bolsk sam­men­hæng
Kro­no­lo­giTil­ba­ge­sku­en­deBag­ud- og fremadsku­en­dePro­fe­tisk
Rum­lig orga­ni­se­ringAt fin­de
ger­nings­ste­det
At fin­de fjen­dens hoved­kvar­terFjen­den er overalt


I kapi­tel 3 under­sø­ges kon­spira­tions­te­o­ri­ens nar­ra­ti­ve og kro­no­lo­gi­ske struk­tur på en måde som lig­ger godt op af det histo­ri­e­be­vidst­heds­be­greb som ken­des fra STX.

I kapi­tel 4 er fokus på både ven­stre- og høj­re­o­ri­en­te­re­de kon­spira­tions­te­o­ri­er (se spe­ci­elt det oply­sen­de ske­ma s.75), men også kon­spira­tions­te­o­ri­ens evne til både at kri­ti­se­re og kon­so­li­de­re mag­ten frem­hæ­ves.

I kapi­tel 5 under­sø­ges kon­spira­tions­te­o­ri­er i ”et viden­ska­be­ligt lys”, hvor en inter­es­sant poin­te er, at kon­spira­tions­te­o­ri­er på den ene side frem­hæ­ver at være ”mere sand” end viden­ska­ben og på den anden side kri­ti­se­rer den offi­ci­el­le viden­skab for at have glemt viden­ska­bens san­de for­mål.

I kapi­tel 6 under­sø­ges kon­spira­tions­te­o­ri­er som en slags ”reli­gion for atei­ster”. Her bru­ges Pop­pers fal­si­fi­ka­tions­prin­cip til at under­stre­ge at en kon­spira­tions­te­o­ri net­op ikke er en viden­skab, men sam­ti­dig frem­hæ­ves at kon­spira­tions­te­o­ri­er i lyset af moder­ni­te­ten der­med kan være en slags ratio­nel mystik.

I kapi­tel 7 er tema­et de sær­li­ge ken­de­tegn ved kon­spira­tions­te­o­ri­er i det 21. århund­re­de og spe­ci­elt betyd­nin­gen af web 2.0 for dis­se. Ten­den­sen til at dan­ne ekkorum gør at sær­ligt kon­spira­tions­te­o­ri­er og kon­spira­tions­te­o­ri­er bli­ver mere udbredt.

Som afslut­ning på før­ste del er kapi­tel 8 en gen­nem­gang af, hvor­dan tro­en på net­op kon­spira­tions­te­o­ri­er er med til at mind­ske bor­ger­nes akti­ve del­ta­gel­se i sam­fun­det, da det jo alli­ge­vel ikke bety­der noget hvem man selv væl­ger.
I bogens anden del ser man hvor­dan dis­se teo­re­ti­ske til­gan­ge kan bru­ges til at behand­le kon­spira­tions­te­o­ri­er i Mel­le­mø­sten, Anders Brei­vik-sagen, Nation of Islams ide­er om Sha­ba­zz stam­me, 9/11-kon­spira­tio­ner og ende­lig kon­spira­tions­te­o­ri­er i Sov­je­tu­ni­o­nen og Rusland.

Som det frem­går af oven­stå­en­de dæk­ker den­ne bog der­for man­ge spæn­den­de greb og inde­hol­der også en ræk­ke inter­es­san­te kon­spira­tions­te­o­ri­er. Des­u­den kan man sag­tens bli­ve inspi­re­ret af bogens brug af gra­fi­ske model­ler og figu­rer. Bogen er der­for langt hen af vej­en et must-read. På den anden side er man­ge af emner­ne kun kort behand­let og er beskre­vet på et rela­tivt højt teo­re­tisk niveau, som kræ­ver en form for bear­bejd­ning før den kan bru­ges i under­vis­nin­gen. Des­u­den sav­nes der fle­re kil­de­tekster og eksemp­ler, som måske kan hen­tes i Han­sen & Vollmond’s Hvem stod bag (2014). Bogen anbe­fa­les der­for til pri­vat brug og til sko­lens bibli­o­tek.

Skriv en kommentar