Af 
Da denne bog første gang udkom, fik den en noget hård medfart, da den blev anmeldt i Noter (nr. 203, december 2014). Den har dog en del kvaliteter, som er bibeholdt i andenudgaven, blandt andet en række tilknyttede kilder på forlagets hjemmeside. Hovedparten af den nye udgave er identisk med den tidligere udgave, og derfor kan det undre, at Serdal Benli ikke længere er angivet som medforfatter. Under alle omstændigheder er Deniz B. Serinci også på egen hånd en erfaren skribent, der har foretaget en opdatering af en ofte velskrevet fremstilling af Tyrkiets historie. Opdateringen kommer også til udtryk i et pænere layout, hvor kortene nu er farvelagte og dermed fremstår mere tydelige. Mange af billederne er desuden i farver, og det er med til at give bogen et mere tidssvarende udtryk.
Indholdsmæssigt følger bogen grundstrukturen fra den oprindelige udgave. De indledende tre kapitler er stort set tilsvarende førsteudgaven og rummer først en meget kortfattet præsentation af Osmannerrigets udvikling og fald frem mod det moderne Tyrkiets grundlæggelse under Atatürk; Osmannerrigets inddragelse i Første Verdenskrig er her meget overfladisk behandlet, mens der ofres mere plads på det armenske folkemord.
Jeppe Bæk Meier
Der er dog alt i alt tale om en fornuftig og brugbar grundbog i Tyrkiets historie, så hvis man mangler en sådan, er denne hermed anbefalet.
Kapitel 2 følger kronologisk og detaljeret Tyrkiets politiske udvikling indtil 2013, mens kapitel 3 behandler mere samfundsmæssige emner. De efterfølgende fem tematiske kapitler om Tyrkiets forhold til henholdsvis islam, alevierne, kurderne, EU og Mellemøsten rummer en del genbrug fra førsteudgaven, men er også opdaterede i forhold til den seneste udvikling. Det giver for eksempel god mening i forhold til Tyrkiets mulige eller umulige optagelse i EU.
Helt nye er kapitel 9 om den syriske borgerkrig og kapitel 10 om omvæltningerne i tyrkisk politik 2016–2018. Det er forholdsvis korte kapitler (8 og 5 sider), der virker noget indforstået skrevet og mest af alt virker som vedhæftninger til den oprindelige bog. Hvis man allerede har førsteudgaven som klassesæt, er det altså ikke nødvendigvis på grund af disse to kapitler, at man skal erstatte den med den nye udgave.
Der er dog alt i alt tale om en fornuftig og brugbar grundbog i Tyrkiets historie, så hvis man mangler en sådan, er denne hermed anbefalet.
