Begyn­del­sen til enden på olie­al­de­ren

Oliekrisen Book Cover
Olie­kri­sen 100 dan­marks­hi­sto­ri­er Mogens Rüdi­ger Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2019 Bog, e‑bog 100 sider https://unipress.dk/udgivelser/o/oliekrisen/

Olie. Et lil­le ord på fire sor­te bog­sta­ver. Men med stor betyd­ning. Olie­kri­sen ram­te Vesten i 1973, og den slog Dan­mark ekstra hårdt. Siden Anden Ver­denskrig hav­de det sor­te guld givet dan­sker­ne ener­gi til køle­ska­be, nye biler og mere vel­væ­re. Men da de olie­pro­du­ce­ren­de lan­de sat­te pri­ser­ne op og skru­e­de ned for for­sy­nin­ger­ne, måt­te dan­sker­ne tage kol­de bru­se­ba­de og fin­de det var­me tøj frem. Kri­sen fik poli­ti­ker­ne til at sat­se på det lige så sor­te kul, ind­til mil­jø og kli­ma for alvor kom på dags­or­de­nen i 1990’erne. Så skul­le dan­sker­ne skif­te den sor­te ener­gi ud med den rene gas, vind­møl­ler og sol­cel­ler. Både for at sik­re strøm og var­me i hver­da­gen og for at gøre pla­ne­ten grøn igen.

Tænd læse­lam­pen, og læs om bil­frie søn­da­ge, når Mogens Rüdi­ger, histo­ri­ker ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, for­tæl­ler om olie­kri­se og dan­sker­nes brug af ener­gi.


Som det ikke kan være gået hen over hove­d­et på læse­re af Noters anmel­del­ses­sek­tion, er det efter­hån­den 2 år siden, at Aar­hus Uni­ver­si­tet søsat­te pro­jek­tet ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. Pro­jek­tet har ind­til vide­re været en stor suc­ces. Det har det, tror jeg, for­di dets måde at for­tæl­le histo­rie på, er langt mere tids­sva­ren­de end det vil­le være at udgi­ve end­nu en (nok så bindstærk) auto­ri­ta­tiv Dan­marks­hi­sto­rie.
Hver af de ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” tager udgangs­punkt i en kon­kret begi­ven­hed, og bru­ger den som pris­me til at for­tæl­le en histo­rie om såvel dens for­ud­sæt­nin­ger, som dens efter­føl­gen­de kon­se­kven­ser. Ikke mindst den betyd­ning for­tæl­lin­ger om begi­ven­he­den har fået (histo­ri­e­brugs­per­spek­ti­vet) spil­ler en stor rol­le i man­ge af bøger­ne.
De bed­ste af bøger­ne i seri­en er rasen­de godt for­talt, og utro­ligt spæn­den­de at læse. Men bøger­nes kon­cept er ikke blot for­mid­lings­mæs­sigt velvalgt. Også erken­del­ses­mæs­sigt læg­ger de op til at tæn­ke struk­tur- og begi­ven­heds­hi­sto­rie sam­men på en pro­duk­tiv måde.
Den begi­ven­hed, som det fore­lig­gen­de bind sæt­ter af fra, er olie­kri­sen i 1973, som giver mulig­hed for at for­tæl­le histo­ri­en om den for­holds­vis kor­te peri­o­de, hvor en livs­form base­ret på rige­li­ge mæng­der af fos­sil ener­gi vok­se­de frem, og så småt er på vej til at bli­ve afvik­let igen. Vi kan såle­des i dag se kri­sen i 1973 i et gan­ske andet per­spek­tiv, end man gjor­de i sam­ti­den.
Mogens Rüdi­ger kom­mer selv ind på, at histo­ri­en om olie­kri­ser­ne kan skri­ves på for­skel­li­ge måder: ”Langt de fle­ste – mig selv inklu­si­ve – har skre­vet histo­ri­en ind i en poli­tisk for­tæl­ling. Andre har dyr­ket det tek­no­lo­gi­ske. Her præ­sen­te­rer jeg en tred­je for­tæl­ling. En kul­tur­hi­sto­risk for­stå­el­se af olie­kri­ser­ne og deres betyd­ning kræ­ver andet og mere end poli­tik og tek­no­lo­gi. Den kræ­ver fokus på hver­da­gen og på, hvor­dan ener­gi­en bru­ges og for­bru­ges i det dag­li­ge, i land­bru­get, i indu­stri­en, i trans­por­ten og i hjem­met” (s. 5).
Bogen fal­der i 4 hoved­af­snit. I det før­ste anslås tema­et ved at for­tæl­le om kol­de bade og bil­fri søn­da­ge i vin­te­r­en 1973–74, men den umid­del­ba­re, inter­na­tio­na­le bag­grund for kri­sen for­kla­res også. Næste hoved­af­snit hand­ler om den ”Moder­ni­se­ring af hver­da­gen” som ske­te i olie­al­de­rens stor­heds­tid (ca. 1945–1973). Der er ikke mindst fokus på de ændre­de bolig­for­mer, indret­nin­gen af boli­ger­ne og den betyd­ning det hav­de for ener­gi­for­bru­get.
Tred­je hoved­af­snit har over­skrif­ten ”Dilem­ma­er”. Her hører vi om, hvor­dan olie­kri­sen påvir­ke­de poli­tik og dag­lig­liv. De umid­del­ba­re kon­se­kven­ser var kortva­ri­ge og over­fla­di­ske. I sid­ste halv­del af 1970’erne steg for­bru­get af fos­si­le brænds­ler igen, og nåe­de et høj­de­punkt inden den anden olie­kri­se i 1979.
I 1980’erne for­søg­te man (med held) at begræn­se afhæn­gig­he­den af olie fra Mel­le­mø­sten, dels ved at få gang i pro­duk­tio­nen af olie og natur­gas i Nord­s­ø­en, men også gen­nem en kraf­tig udbyg­ning af kraft­var­me­pro­duk­tio­nen base­ret på impor­te­ret kul. Pla­ner­ne om dansk ato­me­ner­gi blev lagt i skuf­fen i 1979 på grund af fol­ke­lig mod­stand.
Udbyg­nin­gen af ved­va­ren­de, ikke-fos­sil ener­gi tog først fart med ener­gi­pla­nen ”Ener­gi 2000” fra 1990. De dilem­ma­er, afsnit­tet kom­mer ind på, hand­ler om hvor­dan den vok­sen­de bevidst­hed om CO2-udled­nin­ger­nes betyd­ning for den lang­sig­te­de kli­ma­ud­vik­ling, så småt begynd­te at påvir­ke synet boli­gin­dret­ning, trans­port, mad og tøj.
I det sid­ste hoved­af­snit rid­ses nog­le per­spek­ti­ver for den frem­ti­di­ge omstil­ling af ener­gi­for­bru­get op – nu hvor den ryk­ker sta­dig tæt­te­re på hver­da­gen.
”Olie­kri­sen” hører ikke til de bedst for­tal­te bøger i ”100 danmarkshistorie”-serien. Det over­ra­sker måske ikke, hvis man har læst noget af det Mogens Rüdi­ger ellers har skre­vet. I dele af bogen er der rig­tigt man­ge tal. Tek­sten får sine ste­der nær­mest karak­ter af kom­men­te­ret, sta­ti­stisk tabel­værk. Hvis man i høje­re grad hav­de anvendt det eksem­pla­ri­ske prin­cip, kun­ne man måske have været kom­met nær­me­re den erklæ­re­de hen­sigt om at vise ener­giomstil­lin­gens betyd­ning i hver­da­gen.
Men selv­om for­tæl­lin­gen ikke spr­ud­ler, er det bestemt spæn­den­de at læse om de sene­ste knapt 100 års dan­marks­hi­sto­rie i ener­giomstil­lin­gens per­spek­tiv. ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” har til­fø­jet end­nu en rele­vant for­tæl­ling.

Skriv en kommentar