Fra Uafhængighedserklæringen til Black Lives Matter
Denne gennemreviderede 2. udgave af Jørn Brøndals bog om den afroamerikanske befolknings historie indeholder en ny indledning samt to nye kapitler, der fører historien frem til i dag – med Black Lives Matter, politivold og udviklingen under Trump.
Som europæere kigger vi fra tid til anden på det mystiske land på den anden side af Atlanterhavet, og fra tid til anden virker det som om, USA ligger på en anden planet. Hvordan kan mennesker, som vi langt hen af vejen deler historie, kultur og sprog med, alligevel kan være så anderledes. Jørn Brøndals bog er ikke et dårligt sted at begynde, hvis man vil lære noget om vores kusiner og fætre på den anden siden af dammen. Førsteudgave af Brøndals Det sorte USA kom i 2016, og selv om det ikke virker som længe siden, er der alligevel sket ikke så lidt på de sidste fire år, som jo tilfældigvis falder sammen med Donald Trumps embedsperiode.
Så kompliceret som USA’s historie er, kan man dog trøste sig ved, at den trods alt ikke er så lang, idet det jo er naturligt at lade USA’s historie begynde i 1776. Det er selvfølgelig lidt en tilsnigelse, for verden, end ikke den amerikanske begyndte jo i 1776, og man kan også argumentere for, at det sorte USA begyndte før 1776. Det gør Brøndal dog ikke; og det behøver han heller ikke. Det amerikanske dilemma, som bliver bogens gennemgående tema begyndte jo i 1776, da alle mænd (dvs. ’men’ der ifølge min ordbog kan oversættes til både mænd og menneske, men dilemmaet mellem sorte og hvide forbliver det samme) blev erklæret lige og frie i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring samtidig med at slaveriet fortsatte. Dette dilemma – eller paradoks, bliver bogens omdrejningspunkt.
Brøndal bryder i Det sorte USA dilemmaet op i fire perioder med hver sit karakteristiske forhold mellem sorte og hvide amerikanere. Den første del handler således om det faktiske slaveris historie i USA; dvs. fra De Forenede Staters grundlæggelse til Den Amerikanske Borgerkrigs afslutning og den trods alt noget tøvende frisættelse af slaverne.
Den anden del beskriver det berygtede Jim Crow-arrangement, som det foldede sig ud efter borgerkrigen og den noget mislykkede rekonstruktion. Jim Crow-lovene og ikke mindst den manglende lovgivning/retshåndhævelse kom til at fylde meget i ikke bare sydstaterne, men også i nordstaterne, som jo ellers havde kæmpet og vundet krigen – bl.a. på grund af modstand mod slaveriet. I nordstaterne var der således også kun i nogen grad en accept af de sorte som ligeværdige medborgere.
Den tredje del af bogen handler om borgerrettighedsbevægelsens storhedstid begyndende med Rosa Park og afsluttende med mordet på Martin Luther King og borgerrettighedens udtoning i halvfjerdserne. Kapitlet beskriver borgerrettighedsbevægelsen, som dog dårligt kan beskrives som en bevægelse, men snarere som en række bevægelser, der både samarbejdede og modarbejdede hinanden.
Den fjerde og sidste del behandler tiden efter borgerrettighedsbevægelsens storhedstid med særlig fokus på Barack Obama og hans betydning for USA og særligt de sorte i USA, og den forsøger ligeledes at gøre en slags status over, hvordan det forholder sig i dag; mere herom senere.
Et gennemgående træk ved Brøndals Det sorte USA er, at den er usædvanligt velskrevet. Ikke blot fordi der er meget få formelle fejl; sådanne kan jo dog tilgives, hvis antallet er beskedent. Det er ikke blot det, der gør Det sorte USA velskrevet; i stedet er det et sprog, som flyder let og levende. Det betyder ikke, at det intellektuelle niveau fejler noget. Det betyder tværtimod, at selv om indholdet er komplekst, så er det en letlæst bog; faktisk er det en fornøjelse at læse den. Endvidere er det en fornøjelse, at der stadig er forfattere, der taler om slaver i stedet for det identitetspolitiske udtryk, slavegjorte; fordømmelsen af slaveriet bliver hverken større eller mindre af, at man gør sproget mindre mundret.
Brøndal konstaterer imidlertid, at de fleste BLM-demonstrationer har været fredelige; hvilket for så vidt også er rigtigt (og ifølge wiki sikkert mere end 90 %), men det er måske lige let nok at overse de mange tilfælde med vold og ødelæggelser blot fordi der har været flere fredelige end voldelige demonstrationer. Forbes opgør BLM-protesterne til at have kostet 18 menneskeliv de første tre måneder efter George Floyd – og der findes også andre opgørelser, som man kan google sig til; det er også let at google sig til billeder af bål og brand i gaderne.
Således er det også lidt ærgerligt, at Brøndal er faldet for fristelsen til at lade George Floyd ramme fortællingen ind. Sagen havde en tyngde i nyhederne, der gjorde bogen aktuel, og formidlingsmæssigt gav det jo også bogen en håndfast ramme. George Floyd er imidlertid ikke en Rosa Parks, langt mindre en Martin Luther King. Det er også problematisk entydigt at tale om drabet som racistisk motiveret. Det var et drab; faktisk er det noget forbandet svineri (pardon mit franske). Det hverken kan eller skal undskyldes, men at antyde, at det end ikke bør diskuteres, hvorvidt to hvide, en asiat og en sort betjent begår racistisme på en sort mand, er mangelfuldt.
Dette må ikke ses, som et argument for, at der ikke findes racisme, men det er måske en tanke værd om det grundlæggende problem stadig er racisme eller strukturel racisme; det kunne jo være, at det i højere grad er blevet et socialt problem. Dette antyder Brøndal heldigvis også i afslutningen, hvor han gennemgår nutidens problematikker, og det er i denne forbindelse en skam, at Brøndal ikke inddrager fx Professor Thomas Sowell, der peger på at en families interesse for uddannelse i højere grad end farve har betydning børnenes karrieremuligheder – og i parentes bemærket er Sowell selv sort og fra meget beskedne kår.
USA er betændt og i konflikt med sig selv – det er det ikke let at skrive om eller forholde sig afbalanceret til, og på trods af mine anker, mener jeg stadig at Jørn Brøndals Det sorte USA er en læseværdig bog; særligt de første tre kapitler er formidable. Bogen bør derfor også befinde sig på alle skolebiblioteker, så den kan findes frem til SRP-skrivningen og lignende.
God læselyst!