LARS BOJE MORTENSEN: ”Saxo”. Aar­hus Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 100 sider, illu­stre­ret. 100 kr.

Der fin­des seks eksi­ste­ren­de over­sæt­tel­ser til dansk af Saxos dan­marks­hi­sto­rie, hvor den sene­ste og mest vel­lyk­ke­de er Peter Zee­bergs fra 2005. En kom­plet engelsk nyover­sæt­tel­se udkom des­u­den i 2015 og fik efter­føl­gen­de en pris af the Ame­ri­can Histo­ri­cal Asso­ci­a­tion for årets bed­ste kil­deud­gi­vel­se. Der­med er der åbnet for, at et af hoved­vær­ker­ne i dansk og nor­disk histo­ri­eskriv­ning for alvor kan bli­ve en del af en glo­bal lit­terær arv.
Det er der også god grund til, hvis man skal tro den­ne præ­sen­ta­tion af Saxos dan­marks­hi­sto­rie, som udkom­mer i Aar­hus Uni­ver­si­tets serie 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. For­fat­te­ren er Lars Boje Mor­ten­sen, der er pro­fes­sor og leder af Cen­tre for Medi­e­val Lit­te­ra­tu­re ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet. Han anlæg­ger natur­ligt nok et lit­terært per­spek­tiv på Saxos krø­ni­ke, men læse­ren får også meget andet inter­es­sant at vide.
Kapi­tel 1 er en over­ord­net intro­duk­tion til vær­kets til­bli­vel­se og virk­nings­hi­sto­rie, her­un­der dets betyd­ning for nuti­dens grund­fo­re­stil­lin­ger om dansk mid­delal­der. Sam­ti­dig giver kapit­let et kort rids over de poli­ti­ske betin­gel­ser for Saxos værk med fokus på Det Tysk-romer­ske Riges svæk­kel­se og den dan­ske kon­ges mulig­hed for frem­ti­dig eks­pan­sion.
Det kor­te kapi­tel 2 er et over­blik over krø­ni­kens 16 bøger, mens kapi­tel 3 præ­sen­te­rer Saxo i hans sam­tid med fokus på det nord­fran­ske kul­tur­cen­trum, som han blev en del af. Kapi­tel 4 hand­ler om de ni før­ste bøger i krø­ni­ken, der som bekendt rum­mer en mere fan­ta­si­fuld sagn­hi­sto­rie end egent­lig histo­ri­eskriv­ning.
Det afslut­ten­de fem­te kapi­tel er det læng­ste og også det mest inter­es­san­te, i hvert fald for den­ne læser. Her får vi nem­lig hele histo­ri­en om læs­nin­gen af Saxo, der for­lø­ber i tre peri­o­der. Den før­ste peri­o­de er mid­delal­de­ren, hvor der eksi­ste­re­de 10–15 eksem­pla­rer af krø­ni­ken. Den anden peri­o­de stræk­ker sig fra 1514, hvor vær­ket blev trykt i Paris, til begyn­del­sen af 1800-tal­let. Det er også i den­ne peri­o­de, at Anders Søren­sens Vedels over­sæt­tel­se udkom og gjor­de Saxo mere til­gæn­ge­lig. Den tred­je peri­o­de begyn­der med den roman­ti­ske ide­a­lis­me, hvor Saxo for alvor blev kendt og popu­lær, især på grund af Grundtvigs gen­digt­ning og Inge­manns gen­brug. Den­ne peri­o­de er iføl­ge Lars Boje Mor­ten­sen ikke afslut­tet, trods kil­de­kri­tik­kens afslø­ring af mang­ler­ne ved Saxos krø­ni­ke som histo­ri­eskriv­ning. Hvor­dan det hæn­ger sam­men, kan man læse mere om i den­ne over­sku­e­li­ge og velskrev­ne intro­duk­tion til et lit­terært mester­værk i dansk historieskrivning.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *