For fol­kets fri­hed

For fol­kets fri­hed

For fol­kets fri­hed” er en anto­lo­gi i to dele: 1. del er en sam­ling af essays eller kro­nik­ker, som Mar­tin A. Han­sen skrev til bl.a. det ille­ga­le blad ”Folk og fri­hed” efter han blev aktiv i mod­stands­be­væ­gel­sen i som­me­ren 1944. De fle­ste tek­ster er fra 1944–45 og så ebber det ud frem til 1953. 2. del er artik­ler om Mar­tin A. Han­sens tek­ster skre­vet af lit­te­ra­ter og teo­lo­ger. De cite­rer og kom­men­te­rer tek­ster­ne i 1. del og de bru­ger dem til at lave bio­gra­fi­ske læs­nin­ger af for­fat­te­rens novel­ler.

Bogcover

Det mest inter­es­san­te ved anto­lo­gi­en er så afgjort 1. del, hvor man får et første­hånd­s­ind­blik i for­fat­te­rens syn på for­skel­li­ge tema­er fra 1944–1953.

Fle­re tek­ster kun­ne bru­ges som kil­de til synet på mod­stands­be­væ­gel­sen før befri­el­sen, hvor alt jo ven­der imod tysker­ne. Mar­tin A. Han­sen føler i 1944 at det er nød­ven­digt at for­sva­re de men­ne­sker, som går ind i mod­stand­s­kam­pen og ser det som et kri­stent valg at gøre det. Han undrer sig over at nog­le dan­ske­re ikke kan tage imod det offer, som det er at give sit liv i mod­stand­s­kam­pen.

Bøn­der­nes øko­no­mi­ske gevinst ved besæt­tel­sen beskri­ves i ”Brev fra Køben­havn”, hvor den køben­havn­ske for­tæl­ler skri­ver til sin bror på lan­det efter at have været på visit. På lan­det hør­te og så køben­hav­ne­ren at bøn­der­ne kri­ti­se­re­de sabo­ta­ge og fol­ke­strej­ke i Køben­havn i deres nye habit­ter uden at have rørt en fin­ger for mod­stands­be­væ­gel­sen. Her var der opbak­ning til sam­ar­bejds­po­li­tik­ken og den lukra­ti­ve han­del med tysker­ne.

I 1953 ser han til­ba­ge på fol­ke­strej­ken og udgi­ver nog­le dag­bogs­op­teg­nel­ser fra juli 1944 sam­men med nog­le eftertan­ker. I først­nævn­te kan man læse om Schal­burg-kor­p­sets ter­ror mod civi­le, om de man­ge ryg­ter i sam­ti­den og hvor­dan han for­sø­ger at fin­de ud af om det er depar­te­ments­ty­ret eller fri­heds­rå­det, der bestem­mer og at arbej­der­ne på B & W begynd­te at strej­ke for­di spær­re­ti­den for­hin­dre­de dem i at pas­se deres kolo­ni­ha­ver (!).  Mar­tin A. Han­sen ser fol­ke­strej­ken som almin­de­li­ge dan­ske­res und­si­gel­se af poli­ti­ker­ne og sam­ar­bejds­po­li­tik­ken og util­freds­hed med besættelsesvilkårene,mere end en ide­o­lo­gisk kamp mod nazis­men.


”Sådan set pas­ser dis­se par fri­fin­del­ser som laag på gry­de til Hartvig Fri­sch ankla­ge mod Fri­heds­rå­det, som han beskyl­der for Mord: Bag dem smi­ler den sca­ve­ni­an­ske Sfinks: Vi bifaldt Fri­kor­p­set og vi ankla­ge­de mod­stands­be­væ­gel­sen for Ter­r­o­ris­me (…) det valg bin­der jer end­nu ”

Mar­tin A. Han­sen (s. 135)

I ”Dia­log om drab og ansvar” lader han Sokra­tes og den samvit­tig­heds­tyn­ge­de Simi­as dis­ku­te­re stik­ker­lik­vi­de­rin­ger. Sokra­tes ender med at bil­li­ge drab på stik­ke­re, bl.a. for­di det tun­ge ansvar ”en Dag ved aaben og rede­lig ret­ter­gang og med vor gam­le Dom­stols ord kan læg­ges også på alle os, som bør være med at bære det, for­di vi, selv­om vi ikke selv har hand­let, saa dog har ønsket hand­ling” (s.46). Den fri­ken­del­se kun­ne rets­op­gø­ret som bekendt ikke leve­re.

Mar­tin A. Han­sen hud­flet­ter sam­ar­bejds­po­li­ti­ker­ne og undrer sig over at de ikke stil­les til ansvar efter kri­gen. Da en dansk SS-mand og to fri­kor­ps­mænd fri­fin­des ved Køben­havns Byret i august 1945 med den begrun­del­se at de dan­ske myn­dig­he­der opfor­dre­de dem til at tje­ne tysker­ne skri­ver han: ”Sådan set pas­ser dis­se par fri­fin­del­ser som laag på gry­de til Hartvig Fri­sch ankla­ge mod Fri­heds­rå­det, som han beskyl­der for Mord: Bag dem smi­ler den sca­ve­ni­an­ske Sfinks: Vi bifaldt Fri­kor­p­set og vi ankla­ge­de mod­stands­be­væ­gel­sen for Ter­r­o­ris­me (…) det valg bin­der jer end­nu ” (s.135).

I et par tek­ster ser man også at Mar­tin A. Han­sen hæl­de­de til at støt­te Knud Kri­sten­sen i Syds­lesvig-spørgs­må­let, men han skri­ver mær­ke­ligt nok kun om det ind­til 1945 — eller også har redak­tø­ren fra­valgt tek­ster om det.

Nog­le af tek­ster­ne kun­ne sag­tens bru­ges i under­vis­nin­gen. Redak­tør Jør­gen Jør­gen­sen har i et efter­skrift for­kla­ret tek­ster­nes refe­ren­cer til lit­te­ra­tur og sam­ti­di­ge begi­ven­he­der –  dis­se kom­men­ta­rer vil­le jeg også udle­ve­re til ele­ver­ne. Ellers anbe­fa­les bogen til sko­lens bibli­o­tek.

For­mand | Historielaerer.dk |

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.