Af 
I denne lille bog byder Rasmus Kjærgaard Petersen på en række værktøjer til arbejdet med den grundbog, som han udgav sammen med Jakob Buhl Jensen i år. Bogen starter med 15 arbejdsspørgsmål til hver af bogens ti kapitler, som kan bruges når man giver en lektie for. Dernæst følger ti bilagssæt bestående af 3–6 materialer til […]
I forordet til denne bog, lægger cand.mag. Kristian Brøndum op til, at læseren med denne bog i hånden skal kunne reflektere over samspillet mellem samfund, sygdomme og mentale forestillinger. Bogen er bygget op i fem kapitler som på forskellig vis behandler udviklingen af et mere moderne syn på sygdomme. Bogens første kapitel ”Sygdom, kristendom og […]
Niels Boel er uddannet i statskundskab, filmvidenskab og fransk. Han arbejder desuden som journalist, konsulent og foredragsforhold om forhold i Latinamerika. Det er derfor en vidende mand som i seks tematiske kapitler gennemgår Latinos i USA. De seks temaer som behandles er: Latinoer i USA det politiske system med fokus på latinoernes rolle USA’s nye arbejderklasse Rettigheder og […]
I Aarhus Universitetsforlags nye Danmarkshistorie, er turen denne gang kommet til Grundloven. Forfatteren er historiker Bertel Nygaard, som fortæller om Grundlovens tilblivelse og eftermæleI bogen giver Bertel Nygaard en transnational og flertydig fortælling om Grundlovens tilblivelse, hvor det bliver klart at udviklingen i samtidens Europa er helt afgørende for udviklingen af demokratiet i Danmark. Her […]
(Du skal være medlem af foreningen og logget ind for at se indholdet.)
Denne sommers agurketid har bl.a. været præget af en debat om revolutionsbegrebet med Enhedslisten i en ufrivillig hovedrolle. Det beslægtede begreb ”reformer” har gennem en længere periode ændret betydning. Hvor det tidligere blev forbundet med udbygning af velfærdsstaten, er dets konnotationer i dag stort set det modsatte.
Sådanne ændringer af begrebernes betydning og kampene herom, siger noget væsentligt om vores samfunds udvikling — ”Historien” om man vil. De fleste er enige om, at formålet
med historiefaget i gymnasieskolen er at kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Hvad det så vil sige kan vi altid strides om. Når vi (og vores elever) skal forstå den samtid vi lever i og gøre os forestillinger om fremtiden er vi henvist til at gøre det gennem sproget. Men det sprog vi bruger bærer præg af fortiden, og bl.a.
af diskursive kampe om begrebernes betydning. Begrebshistorien bygger på en forestilling om, at der eksisterer en række grundbegreber (f.eks. demokrati, folk, nation, frihed, arbejde, familie…), som vi bygger vores forståelse af verden på. Nogle har måske en sofistikeret indsigt i
begreberne, mens andre anvender dem mere naivt, men de er mere eller mindre uomgængelige
i forståelsen af den moderne verden.
I dette nr. af Noter sætter vi fokus på begrebshistorien ud fra en betragtning om, at den ikke blot er en langhåret, akademisk modestrømning, men at beskæftigelse med begrebernes
historie kan bidrage væsentligt til at
kvalificere vores elevers historiebevidsthed.