Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og moti­va­tion

Når san­ser, mate­ri­a­li­tet og del­ta­gel­se kan ska­be læring og moti­va­tion

Bogens omslag

METTE BORITZ: ’Muse­ums­un­der­vis­ning’, Syd­dansk Uni­ver­si­tets­for­lag 2018. 259 sider. 275 kr.

bogen ’Muse­ums­un­der­vis­ning – med san­ser og mate­ri­a­li­tet på kul­tur­hi­sto­ri­ske muse­er’, under­sø­ger Met­te Boritz, hvor­dan muse­er­ne kan styr­ke ele­ver­nes ople­vel­ser og til­eg­nel­se af viden ved en øget foku­se­ring på sans­nin­ger og akti­ve­rin­ger af muse­er­nes rum og gen­stan­de.
Når en 6. klas­se på besøg på fri­lands­mu­se­et bli­ver bedt om at lave mid­dag til her­ska­bet ved at fyre op i kom­fu­ret, bage kager og dæk­ke bord, får alle ele­ver­ne opga­ver og arbej­der aktivt med muse­ets inte­r­i­ør og gen­stan­de. Dis­se san­se­li­ge og kro­p­s­li­ge prak­si­ser­fa­rin­ger er afgø­ren­de for, at et muse­ums­be­søg bli­ver godt og lære­rigt — det viser både Boritz’ under­sø­gel­ser og den forsk­ning, som lig­ger til grund for hen­des under­sø­gel­ser. Muse­et bli­ver for 6. klas­sen et nyt lærings­rum, hvor man kan ska­be iden­ti­fi­ka­tion via hver­dags­li­vets gen­stan­de og på den­ne måde lever ele­ver­ne sig ind i for­ti­den som også kan være en ind­gang til mere abstrak­te for­stå­el­ser af for­ti­den som fx klas­se­struk­tu­rer og køns­rol­ler.


Boritz’ under­sø­gel­se kan i de enkel­te histo­ri­e­fag­grup­per anven­des til at bli­ve mere opmærk­som på hvil­ke didak­ti­ske kva­li­te­ter en bestemt rund­vis­ning til­by­der, og på den måde måske gøre muse­er­ne end­nu mere attrak­ti­ve for lære­re og ele­ver.

Niels Nød­de­bo Peter­sen


I mod­sæt­ning til den soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske til­gang, som Boritz abon­ne­rer på, så præ­sen­te­rer hun også eksemp­ler på, hvor­dan muse­ums­un­der­vis­ning ikke bør være, nem­lig de situ­a­tio­ner hvor rund­vis­nin­ger kun foku­se­rer på et fag­ligt ind­hold, der ude­luk­ken­de for­mid­les via ord og ikke for­mår at ind­dra­ge gen­stan­de, rum eller soci­a­le akti­vi­te­ter. Den læring eller det udbyt­te, som muse­er­ne kan til­by­de, er der­for meget for­skel­lig­ar­tet: Man kan ople­ve rund­vis­nin­ger, hvor den fak­tu­el­le viden er i fokus, og man kan ople­ve under­vis­ning, hvor udbyt­tet hand­ler mere om ind­le­vel­se, moti­va­tion og kva­li­fi­ce­ring af histo­ri­e­be­vidst­he­der. Når muse­ums­un­der­vis­nin­gen for­mår at gøre det for­ti­di­ge leven­de via gen­stan­de og rum­li­ge erken­del­ser, så vil ele­ver­nes for­stå­el­se for sam­spil­let mel­lem for­tid, nutid og frem­tid poten­ti­elt bli­ve styr­ket og der­med også kva­li­fi­ce­re ele­ver­nes histo­ri­e­be­vidst­hed.
Efter et muse­ums­be­søg vil det være rele­vant for et hold at arbej­de med, hvor­dan en udstil­ling kan for­tol­kes. Hvil­ket histo­ri­e­syn repræ­sen­te­rer en udstil­ling? Hvor­dan frem­stil­les for­skel­li­ge aktø­rer og gen­stan­de i udstil­lin­gen i for­hold til den viden kur­si­ster­ne har, og det de har læst i histo­ri­ske frem­stil­lin­ger?
Boritz’ under­sø­gel­se kan i de enkel­te histo­ri­e­fag­grup­per anven­des til at bli­ve mere opmærk­som på hvil­ke didak­ti­ske kva­li­te­ter en bestemt rund­vis­ning til­by­der, og på den måde måske gøre muse­er­ne end­nu mere attrak­ti­ve for lære­re og ele­ver. Vi ved fra Youth & History (Ung­dom og histo­rie i Dan­mark) under­sø­gel­sen, at ele­ver­nes histo­ri­e­be­vidst­hed i høje­re grad præ­ges af muse­ums­be­søg end af den klas­si­ske klas­se­rums­un­der­vis­ning, hvor lære­bo­gen sta­dig står cen­tralt.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.