Nyheder

For­ti­den i historiefaget

Jeg har i min afhand­ling om for­ti­dens rol­le i histo­ri­e­fa­get bl.a. vist at ele­ver sjæl­dent møder eller arbej­der med et for­tids­per­spek­tiv i under­vis­nin­gen (Bjer­re 2019). Fagets sty­redo­ku­men­ter, lære­mid­ler og prak­sis appel­le­rer kun sjæl­dent til, at ele­ven skif­ter per­spek­tiv og ind­le­ver sig i de for­ti­di­ge sce­na­ri­er, der arbej­des med. I den­ne arti­kel præ­sen­te­rer jeg kort mine ana­ly­se­greb, og giver på den bag­grund et bud på, hvor­dan lære­re kan arbej­de med for­tids­per­spek­ti­ver – og ikke mindst hvor­dan det­te kan gøres på en histo­ri­e­fag­ligt kva­li­fi­ce­ret måde.  Jeg for­sker i grund­sko­le­fa­get, men vil her per­spek­ti­ve­re til gym­na­si­et gen­nem en ana­ly­se af fire for­skel­li­ge typer […]

Tysker­ne og nazismen

”Tysker­ne og nazis­men” dæk­ker over den sto­re for­tæl­ling om hvor­dan demo­kra­ti­et kol­lap­se­de i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland og gav plads til nazis­men og der­ef­ter skub­be­de ver­den ud i krig. Emnet er oplagt og selv­om der fin­des under­vis­nings­bø­ger med lig­nen­de snit, så er det dej­ligt og vel­kom­ment med et nyt bud på histo­ri­en. For­fat­ter­ne er beg­ge fra Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um og har fle­re tit­ler på CV’et. Man mær­ker et sik­kert greb om gen­ren og der ind­le­des lige­frem med et meto­disk kapi­tel, hvis pri­mæ­re sig­te er at bere­de læse­ren på at læg­ge vægt på bil­le­der som kil­de. Oplagt! Om noget brug­te og mis­brug­te nazi­ster­ne billeder […]

Pestens tid. Syg­dom, sam­fund og behand­ling, 1100–1711

I for­or­det til den­ne bog, læg­ger cand.mag. Kri­sti­an Brøn­dum op til, at læse­ren med den­ne bog i hån­den skal kun­ne reflek­te­re over sam­spil­let mel­lem sam­fund, syg­dom­me og men­tale fore­stil­lin­ger. Bogen er byg­get op i fem kapit­ler som på for­skel­lig vis behand­ler udvik­lin­gen af et mere moder­ne syn på syg­dom­me. Bogens før­ste kapi­tel ”Syg­dom, kri­sten­dom og de klo­ge folk” beskri­ver hvor­dan syg­dom­me var en del af det, som Brøn­dum kal­der en magisk-reli­­gi­øs fore­stil­lings­ver­den. Tidens læger var en blan­ding af ”klo­ge­folk” med en prak­tisk viden om syg­dom­me og gejst­li­ge, som så syg­dom­me som udtryk for synd. Fæl­les for de to grup­per var, […]

Fra land til by

Lands­by­en Åsted og sta­tions­by­en Tol­ne lig­ger beg­ge min­dre end 20 kilo­me­ter fra Fre­de­riks­havn. Men for 100 år siden kun­ne den­ne afstand udgø­re to ver­de­ner: Land med sto­re soci­a­le skel, præ­get af begræns­nin­ger og for man­ge men­ne­sker dår­li­ge bolig- og leve­vil­kår, fami­li­er med man­ge børn – ægte som uæg­te – under sam­me tag, ofte med for­æl­dre på aftægt. Og med hårdt fysi­ske arbej­de fra en tid­lig alder, på arbejds­gi­ve­rens vil­kår. Byen som man­ge på lan­det hør­te om og måske også ople­ve­de som fri­hed og mulig­he­der, også for unge fra små kår på lan­det. Min mor­far kom fra et sådant små­kårs­hjem: et lil­le hus­mands­sted hvor faderen […]

Noter #230: Ud af kriser

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reak­tions­møn­stre. I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det europæiske […]

Noter #229: Grønland

I år er det 300 år siden, at den dansk-nor­­ske mis­sio­nær Hans Ege­de — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grøn­land. Der­med er der en god anled­ning til, at vi i det­te num­mer af Noter stil­ler skar­pt på for­hol­det mel­lem Dan­mark og Grøn­land før og nu. Her­un­der også på Hans Ege­de og på den erindringspolitiske for­tolk­nings­kamp, der i de sene­re år har udspil­let sig omkring hans per­son, der ses som et sym­bol på den dansk-grøn­land­­ske rela­tion. Thor­kild Kjær­gaard bidra­ger med en arti­kel, der giver et fyl­digt portræt af men­ne­sket og mis­sio­næ­ren Hans Ege­de og […]

Vin­de­re af histo­rie­kon­kur­ren­cen 2021

Søn­dag den 6. juni blev der afholdt PRISOVERRÆKKELSE I HISTORIEKONKURRENCEN 2021! Begi­ven­he­den fandt sted på Køben­havns Bymu­se­um. 1. pri­sen på 10.000,- kr. gik til Petra Faye Vil­lad­sen og Pil Pre­­cht-Storm fra Rysenste­en Gym­na­si­um for bidra­get ”Den lil­le pan­de­mi­hånd­bog”. 2. pri­sen på 5000,- kr. gik til Nyn­ne Hus­by Scheu­er og Juli­us Øster­bye, Esper­gær­de Gym­na­si­um, der hav­de bidra­get med en video om cor­ona­kri­sen. 3. pri­sen på 3000,- kr. gik til Nico­lai Riis­gaard, Janet Kamal og Luc­ca Ayte­miz fra Bjer­ring­bro Gym­na­si­um, som hav­de pro­du­ce­ret en rap-sang om finanskri­sen. Jury­ens spe­ci­al­pris – et bog­ga­ve­kort på 1000,- kr. sponso­re­ret af Inter­net­bog­hand­len SAXO.com, gik til Tobias […]

Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU. I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i skolefaget […]

Inspira­tion til faggruppen

Bogen består af 26 små kapit­ler om en ræk­ke for­skel­li­ge tema­er knyt­tet til histo­ri­e­un­der­vis­ning. Den er ret­tet mod lærer­stu­de­ren­de og histo­ri­e­læ­re­re i grund­sko­len, men langt det meste er også rele­vant for lære­re på ung­­doms- og vok­se­nud­dan­nel­ser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kom­mer til udtryk på den måde at kapit­ler­ne er udsty­ret med arbejds- og stu­di­espørgs­mål til den lærer­stu­de­ren­de og at for­fat­ter­ne nog­le ste­der hen­ven­der sig direk­te til en histo­ri­e­læ­rer­læ­ser. Der­for kun­ne man også sag­tens bru­ge nog­le af dem som udgangs­punkt for et fag­grup­pe­mø­de. Der er også gode hen­vis­nin­ger efter hvert kapi­tel, bl.a. til inter­es­san­te og […]

Den moder­ne verden

Under­teg­ne­de er tid­li­ge­re gym­na­si­e­læ­rer og nu pen­sio­ne­ret. Måske en gam­mel Jeroni­mus? Når jeg får bøger til anmel­del­se, tæn­ker jeg tit på, om gym­na­siets bog­kæl­der er luk­ket og sluk­ket og bøger­ne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wag­ner: På spo­ret af oplys­ning­sti­den.  Anmel­del­sen er på histo­ri­e­hjem­mesi­den. Til den­ne peri­o­de, som Jonas behand­ler, kan jeg i flæng næv­ne: Niels Høf­f­dings glim­ren­de under­vis­nings­bø­ger til gym­na­si­et om den fran­ske revo­lu­tion, Erik Jen­sen og Bir­ger Kle­dals om indu­stri­a­li­se­rin­gen, Hen­rik Sko­v­gaard Niel­sen om impe­ri­a­lis­men osv. osv. listen er næsten uen­de­lig. Alle fra star­ten slut­nin­gen af 1970erne og […]