Af 
Kære læser
I dette nummer af Noter sætter vi fokus på krigens mange ansigter. Gennem analyser, historiske nedslag og personlige vidnesbyrd undersøger vi, hvordan krig former samfund, fortællinger og vores forståelse af hinanden.
I bladet kan du bl.a. læse artikler af Troels Burchall Henningsen, Marck Schack, Christian Axboe Nielsen, Thea Sindbæk Andersen, Lea Sose, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, der fra forskellige faglige perspektiver belyser krig som politisk fænomen, retligt problem, historisk erfaring og didaktisk udfordring.
Troels Burchall Henningsen diskuterer, med inspiration fra Clausewitz, forholdet mellem krig og politik og præsenterer fire måder at forstå krigens rolle i international politik; som politisk institution, læringsproces, accelerator for magt og status samt som transformator af samfund og international orden.
Marck Schack analyserer, hvordan folkeretten er under massivt pres i en tid præget af krig og stormagtskonflikter. Med afsæt i aktuelle konflikter gennemgår han reglerne for både brugen af militær magt og krigens førelse og viser, hvordan spændingen mellem ret og magt i dag er særligt skærpet.
Christian Axboe Nielsen viser med krigene i det tidligere Jugoslavien som eksempel, hvordan krig ikke blot ødelægger samfund, men også fælles sandheder og historisk ansvar. Han argumenterer for, at nationalisme og selektiv historieskrivning kan forlænge konflikter og underminere forsoning.
I forlængelse heraf analyserer Thea Sindbæk Andersen, hvordan krigen i Bosnien-Hercegovina fortsætter som en kamp om erindring. Hun viser, hvordan politiske og etniske skel har skabt dybt forskellige fortællinger om krigen, som videreføres gennem politik, mindesmærker og undervisning.
Lea Sose præsenterer et undervisningsforløb om Balkankrigene, der kombinerer analyse af centrale aktører og arbejde med internationale domme. Særligt sættes der fokus på eftertiden og den fortsatte kamp om fortolkningen af krigen i politik, populærkultur og sport. Forløbet viser, hvordan elever kan arbejde med historiebrug og forstå, at krig ikke slutter med fredsaftaler, men lever videre i kollektive erindringer.
Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard argumenterer for, at krig i historieundervisningen, kan gøres mere levende gennem rollespil og dilemmaer. Med Perserkrigene som eksempel viser de, hvordan elevaktivering og historisk empati kan styrke både engagement og faglig forståelse.
Udover artikler rummer nummeret også to digte af Dino Copelj, der med stor personlig kraft giver stemme til de minder og traumer, som rækker langt ud over krigens afslutning.
I udenfor tema har vi en artikel om brugen af generativ AI i historieundervisningen af Karsten Kortbøl fra den norske historielærerforening. Han afsøger muligheder og begrænsninger ift. at bruge AI-chatbotter til at arbejde med elevernes historiske empati.
God læselyst!
| Temaartikler | |
| Krigens rolle i international politik Af Troels Burchall Henningsen | 4 |
| I krig med reglerne Af Marc Schack | 10 |
| Krig, sandhed, historie Af Christian Axboe Nielsen | 16 |
| Grusom krig på Balkan sluttede for 30 år siden. Kampen om historien fortsætter Af Tea Sindbæk Andersen | 20 |
| Digte om krig Af Dino Copelj | 26 |
| Krig, folkedrab og eftertid: hvorfor undervise i Balkankrigene? Af Lea Sose | 30 |
| Perserkrigene som rollespil Af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard | 36 |
| Uden for tema | |
| Nyt fra bestyrelsen | 40 |
| Nyt fra fagkonsulenten | 42 |
| Kan vi snakke med fortiden gjennom KI? Af Karsten Korbøl | 46 |
| Anmeldelser | 50 |
Forfatter(e)
Formand
