For­si­de af Noter #236

Sil­ke­vej­en er både nog­le helt kon­kre­te kara­va­ne­ru­ter, der siden old­ti­den har koblet Fjer­nø­sten, Cen­tra­la­si­en og Euro­pa sam­men, men begre­bet er også en mere luf­tig idé om han­del og magt. Ad Sil­ke­vej­en har for­nem­me han­delsva­rer bevæ­get sig fra øst mod vest, og sam­ti­dig vid­ner byer­ne langs Sil­ke­vej­en om legen­da­ri­ske hær­fø­re­res stor­hed og fald. Dis­se kon­tra­ster og para­dok­ser går nær­væ­ren­de Noter ombord i, lige­som vi på Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens rej­se­kur­sus til okto­ber 2023 går på opda­gel­se i den histo­ri­ske og kul­tu­rel­le arv i net­op nog­le af Sil­ke­ve­jens byer i Kasak­h­stan, Kir­gi­si­stan og Usbekistan.

Den før­ste arti­kel i det­te num­mer af Noter er Anne Hede­a­ger Krags (mag. art. i nor­disk for­hi­sto­risk arkæ­o­lo­gi og seni­o­r­for­sker ved Natio­nal­mu­se­et) for­kla­ring på sil­kens betyd­ning og dens bevæ­gel­se ad Sil­ke­vej­en mod Euro­pa. I artik­len læg­ges der vægt på Sil­ke­ve­jens betyd­ning for sam­han­del mel­lem ver­dens­de­le­ne, og det er tyde­ligt, hvor­dan den for­nem­me sil­ke får en sær­stil­ling i den euro­pæ­i­ske elite.

I den anden arti­kel (er et genop­tryk) af Mirja Thaulow (Cand. Phil i Etno­gra­fi og Ph.d., Aar­hus Uni­ver­si­tet) er fokus på Timur Lenks betyd­ning for histo­ri­e­for­tæl­lin­gen i Usbe­ki­stan. Her læg­ges væg­ten på, både hvor­dan Timur Lenk isce­ne­sat­te sig selv i sam­ti­den, og hvor­dan Timur Lenk-figu­ren er afgø­ren­de for dan­nel­sen af en usbe­kisk natio­na­li­den­ti­tet efter selv­stæn­dig­he­den og i nutiden.

Den tred­je arti­kel er et nuti­digt per­spek­tiv på idéen om Sil­ke­vej­en, idet Jør­gen Del­man (pro­fes­sor eme­ri­tus i Kinastu­di­er, Køben­havns Uni­ver­si­tet, PhD) går i dyb­den med kine­ser­nes for­søg på at revi­ta­li­se­re Sil­ke­vej­en i storska­la-pro­jek­tet The Belt and Road Ini­ti­a­ti­ve (BRI). Paral­lel­ler­ne til old­ti­dens Sil­ke­vej er heri tyde­li­ge i ønsket om han­del, samt at impli­ka­tio­ner­ne ofte bre­der sig til andre sam­funds­mæs­si­ge områ­der end net­op han­del alene.

I “Det didak­ti­ske hjør­ne” præ­sen­te­rer i før­ste arti­kel lek­tor Lars Løb­ner Han­sen, lek­tor Maren Aarup Schjør­ring og pro­fes­sor Niko­laj Elf noget af deres forsk­ning i pæda­go­gi­kum­kan­di­da­ters arbej­de med det fag­di­dak­ti­ske pro­jekt, som skal laves i løbet af pæda­go­gi­kum. Der beskri­ves at kan­di­da­ter­ne ofte er meget ale­ne om deres fag­di­dak­ti­ske pro­jek­ter, men at vi i dag net­op har værk­tø­jer der mulig­gør sam­ar­bej­de på tværs af matrik­ler­ne. Som vil give nog­le bed­re ram­mer for kan­di­da­ter­ne for aktivt at få reflek­te­ret over pro­ces­ser­ne i arbejdet.

Lek­tor og for­fat­ter Iman Has­sa­ni føl­ger op med artik­len “Palæsti­nen­ser­nes erin­drings­hi­sto­rie” med nog­le didak­ti­ske over­vej­el­ser om anven­del­se af tea­ter i under­vis­nin­gen. Her med udgangs­punkt i tea­ter­styk­ket “Mera­mieh” opsat af den palæsti­nen­si­ske tea­ter­grup­pe Al Harah. Et styk­ke hvor der kan ind­dra­ges fag­li­ge reflek­sio­ner om både histo­ri­e­be­vidst­hed, om at være histo­ri­e­skabt og ‑ska­ben­de samt erindringshistorie.

Til sidst præ­sen­te­rer lek­tor Lars Due Arnov over­vej­el­ser omkring tek­no­lo­gi­for­stå­el­se og anven­del­sen af IT i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen. Der bli­ver dis­ku­te­ret kon­kre­te red­ska­ber og øvel­ser som anven­del­se af flow­charts og mind­maps samt ide­er til hvor­dan man kan reme­di­e­re det fag­li­ge stof. Men også kon­kre­te digi­ta­le værk­tø­jer som kan give histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen et nyt pust dis­ku­te­res. Selv­føl­ge­lig er der i artik­len også over­vej­el­ser om bru­gen af Chat­G­PT med præ­sen­ta­tion af kon­kre­te øvelser.

Sil­ke og Sil­ke­vej­en igen­nem 1200 år (ca. 0–1200 e.Kr.)
af Anne Hede­a­ger Krag
4
Timur Lenk før og nu — et spørgs­mål om ima­ge
af Mirja Thaulow
12
Kinas Sil­ke­vejsi­ni­ti­a­tiv — geopo­li­tisk drøm med udfor­drin­ger
af Jør­gen Delman
18
Fag­di­dak­tisk pro­jekt som afsæt for at moti­ve­re ele­ver i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen
af Lars Løb­ner Han­sen, Maren Aarup Schjør­ring og Niko­laj Elf
36
Palæsti­nen­ser­nes erin­drings­hi­sto­rie
af Iman Hassani
42
For­tid og frem­tid — Tek­no­lo­gi­for­stå­el­se i histo­rie
af Lars Due Arnov
44
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

PSGL – kontakt
Nor­disk samarbejde

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *