Af 
Kære læser,I dette nummer af Noter sætter vi fokus på hvordan historiefaget kan bidrage til elevernes forståelse af nutidens klima- og bæredygtighedsudfordringer, og hvordan vi som undervisere kan arbejde med disse temaer i praksis. I bladet kan du bl.a. læse artikler af Bo Fritzbøger, Denise Lindegaard Nielsen, Elisabeth Lollike Ørsted, Mogens Rüdiger, Rune Valentin Hansen og Anne Brædder, der fra forskellige perspektiver belyser, hvordan bæredygtighed kan integreres i historieundervisningen, både som fagligt indhold og som pædagogisk tilgang. Bo Fritzbøger beskriver udviklingen af begrebet bæredygtig udvikling fra FN’s miljøkonference i Stockholm i 1972 til nutidens 17 verdensmål. Læseren får her mulighed […]
Af 
Historielærerforeningen har til efteråret planlagt et spændende og unikt rejsekursus til Tunesien. I den forbindelse har vi denne udgave af Noter sat fokus på landet for til dels at vise hvor spændende Tunesien er og præsentere nogle emner der kan være relevante for historieundervisningen. Selve turen til Tunesien kombinerer mødet med Tunesiens rige historie og lokale tunesere, der på en eller anden måde er tilknyttet uddannelse i landet. I bladet ses dette gennem bidrag fra tre forskellige tunesiske forfattere, som vi forventer at møde på turen, samt artikler skrevet med et udefra perspektiv og som har fokus på situationen i […]
Af 
Tyskland anno 2024 er svært at blive klog på. Heldigvis vil det Noter, du sidder med i hånden sammen med årets Hasseris-kursus forsøge at gøre os klogere på netop det: Hvad er den tyske historiske arv, og hvor står Tyskland i dag? Vi lover ikke for meget, når vi siger, at du både bliver taget tilbage til slaget mellem germanere og romere i Teutoburgerskoven, til slaget mellem historiografiske opfattelser af tysk historie, til slaget mellem tyskere og ungarere på en legendarisk fodboldaften i Bern i Schweiz og til nutidens slag mellem politiske og økonomiske ortodoksier. Heroverfor er der også alt det […]
Af 
Langt de fleste af os kommer forbi Italiens historie i vores historieundervisning i gymnasieskolen — og et utal af studieture går netop til det dragende støvleland i Middelhavet. I vores undervisning og på rejserne er det ofte det antikke Romerrige: dets monumentale størrelse, styreformernes tidlige basale grundformer eller kejserernes personlige intrigante livsfortællinger, der fascinerer. Eller vi dykker ned i renæssancen i Norditalien, hvor periodens multigenier, som eksempelvis Leonardo da Vinci og Michelangelo ændrede forståelsen af kunst og videnskab for stedse — og samtidens ekspanderende bystaters rivalisering mellem hinanden skabte kolossal merkantil vækst og udvikling samt evindelige krige. Langt de fleste af […]
Af 
Dette temanummers fokus på antropocæn følger op på historiedidaktisk netværks konference ’Historie som skolefag i antropocæn tid’, som blev afholdt i marts. Temaet er desuden relevant pga. den nye tilføjelse om bæredygtighed i ungdomsuddannelsernes formålsparagraf, og sidst men ikke mindst fordi, der er afsat 26 millioner på den vedtagne finanslov (2024–2025) til et kompetenceløft til undervisning i bæredygtighed for undervisere på de gymnasiale uddannelser. I dette nummer af Noter har du derfor mulighed for at komme med på en forunderlig tur, hvor artiklernes forfattere kommer med konstruktive perspektiver på, hvordan historiefaget kan forholde sig til de komplekse begreber antropocæn og […]
I bestyrelsen har vi gennem de sidste 5–6 år haft mange frugtbare samtaler om fagets udvikling med vores norske og svenske kolleger. Vi vil gerne udbrede drøftelserne om fagets fremtid og invitere jer danske historieundervisere med i nogle af overvejelserne og undersøgelserne. Når man læser historiefagenes ’læreplaner’ i de 3 lande, er det tydeligt, hvor meget de minder om hinanden. Problemorientering, nutidsorientering, historiebevidsthed og historiebrug står alle som centrale begreber, der definerer faget i både Norge, Sverige og Danmark. Nogle ville måske også bemærke, at Skandinaviens historiefag på lidt forskellige måder står mellem de tyske og angelsaksiske fagtraditioner. Netop fagets […]
Af 
Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS (Foreningen af Lærere i Samfundsfag) afholder i december i Hasseris et kursus, der har fokus på globaliseringsfænomenet og stiller spørgsmålet ”Globalisering — mellem håb og frygt?”. Dette nummer lægger sig op af dette tema med både lokale og globale briller og spreder sig fra antikke vinkler til højaktuelle temaer. I de to første artikler er der fokus på den universelle historieskrivning — menneskehedens historie. I ”Globalhistorie før og nu” gennemgår ph.d. Benjamin Pedersen den historiske udvikling af universalhistorien fra antikken til i dag. Professor Poul Duedahl dykker i ”Globaliseringsom fredsskabelse — Om UNESCO’s forsøg på at […]
Af 
I dette nummer af Noter er det målet, at du bliver introduceret til, hvordan man kan undervise i ’Holocaust og andre folkedrab’ og forberedt til generalforsamlingskurset i november. Et kursus som fokuserer på ’Undervisning i svære emner’. Baggrunden for temaet er tilføjelsen ’Holocaust og andre folkedrab’ til læreplanens kernestofområde, som blev tilføjet sidste år. Man kan finde mere inspiration til dette tema på: www. aldrigmere.dk. Temaartiklerne indeholder refleksioner over undervisning i svære emner med udgangspunkt i Holocaust og folkedrab. De indeholder bl.a. definitioner, perspektiver, konkrete øvelsesforslag samt berører de etiske overvejelser man som lærer kan opleve, når man underviser i […]
En stor del af formålet med historiefaget i både grund- og gymnasieskoler er at styrke elevernes bevidsthed om, at de er historieskabte såvel som historieskabende. Denne tematik var central ved Historiedidaktisk Netværks konference “Skab Historie” i marts i år og dette nummer af Noter deler både navn og tema med konferencen. Der bygges videre på ideen om historiebevidsthed som en central del af demokratisk dannelse, og der reflekteres i artiklerne over, hvordan vi som undervisere kan opkvalificere, synliggøre og, ja; undervise på en måde, så eleverne netop opnår erkendelse af dem selv (og deres undervisere) som historieskabte og ‑skabende væsner. […]
Af 
Silkevejen er både nogle helt konkrete karavaneruter, der siden oldtiden har koblet Fjernøsten, Centralasien og Europa sammen, men begrebet er også en mere luftig idé om handel og magt. Ad Silkevejen har fornemme handelsvarer bevæget sig fra øst mod vest, og samtidig vidner byerne langs Silkevejen om legendariske hærføreres storhed og fald. Disse kontraster og paradokser går nærværende Noter ombord i, ligesom vi på Historielærerforeningens rejsekursus til oktober 2023 går på opdagelse i den historiske og kulturelle arv i netop nogle af Silkevejens byer i Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan. Den første artikel i dette nummer af Noter er Anne Hedeager […]