Af 
Kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, Københavns Universitet, har skrevet en fin lille bog om de kulturelle eftervirkninger af det traume, som ramte Danmark med nederlaget i 1864.
Nederlaget betød,
- at Danmark mistede omkring 2/5 af sin befolkning og areal
- at Danmark måtte tage til takke med at blive en småstat i verden
- at titusindvis af dansksindede måtte leve under tysk regimente frem til genforeningen 1920
- at 6.000 danske mænd mistede livet som soldater på tysk side under Første Verdenskrig
Selv om de færreste i dag skænker denne monumentale begivenhed mange tanker, er der ingen tvivl om, at den har spillet en afgørende rolle for danskerne i mange, mange år. Min morfar, der døde som en ung mand i 1920, var hele sit voksne liv optaget af sagen som medlem af foreningen ”To Hjerter”, der symboliserede den tætte forbindelse mellem danskerne nord og syd for Kongeåen – den nye grænse.
Men dette er ikke en almindelig historiebog, for forfatterne vælger at formidle og analysere de mange spor, som nederlaget har skabt i den danske kultur, som de selv skriver: ”Denne bog handler om 1864: om reaktionerne på krigen og det tabte Slesvig og de mentale ekkoer på kort og lang afstand. Den har den kulturelle erindring som omdrejningspunkt, dvs. de måder, hvorpå 1864 siden er blevet bearbejdet, fremstillet og repræsenteret i kunst og kultur som malerier, romaner, sange, monumenter og mindeår.” (s.7)
For 1864 blev sat i scene på mange forskellige måder i de efterfølgende årtier. I skulpturer, malerier, digte, sange, skønlitteratur, film og tv.
Der gås kronologisk frem og mange forskellige ekkoer inddrages, som normalt ikke omtales udførligt i de historiske fremstillinger. Nedenfor omtales en lille del af ekkoerne i bogen.
Nogle malere valgte at formidle den positive historie med danskerne, der havde spillet en helterolle som i Otto Baches maleri ”Oberst Max Müller ved Sankelmark”, der i dag kan ses på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Og netop dette museum er et direkte resultat af 1864-nederlaget. Brygger Jacobsen (Carlsberg) skabte dette museum for at opildne den danske befolkning til patriotisme og fædrelandsånd.
Inden for litteraturen og digtningen var 1864 også central. I disse år blev en stor del af den nationalromantiske digtning skabt, som vi kender det fra Højskolesangbogens fædrelandssange som ”Venner ser på Danmarks kort” af Chr. Richardt og ”Det haver så nyligen regnet” af Johan Ottosen.
Forfatterne har også et fint blik for litteraturen. Den absolutte bestseller blev P.F. Rists ”En Rekrut fra fire og treds” fra 1889. Den skildrer på den ene side krigens blodige virkelighed, men også de positive sider med kammeratskab, opofrelse og heltemod, hvor hovedpersonen Felix formulerer sit ønske for fremtiden med ordene: ”nye længsler efter at kæmpe for fædrelandet og ny tro på i nye kampe at kunne vinde sejr for landet og hæder for sig selv”. (s.54) En anden heltefortælling leverer Wilhelm Dinesen (far til Karen Blixen) med sin ”Fra ottende brigade” fra 1877, og hans bog var med til at gøre Dybbøl Mølle til det kollektive erindringssted, som det stadig er i dag.
På den anden side står forfattere som J.P. Jacobsen med romanen ”Niels Lyhne” (1880) og ikke mindst Herman Bang med romanen ”Tine”, der udkom i 25-året for krigen i 1889. I Bangs roman er det en helt anden historie, der fortælles. Her bliver krigens meningsløshed og destruktivitet fremhævet og hovedpersonen er den livskraftige og glade Tine, der i fortvivlelse ender med at begå selvmord. Selv om Herman Bang blev fordømt af mange toneangivende borgerlige og nationale kræfter, viste den alligevel sin livskraft. For i 100-året 1964 skabte Knud Leif Thomsen filmen med samme navn, hvor Lone Hertz fik en Bodil for sin præstation som Tine.
Tom Buk-Swienty skabte med Slagtebænk Dybbøl (2008) Dommedag Als (2010) den moderne fortælling om 1864, og Slagtebænk Dybbøl blev grundlaget for Ole Bornedals tv-serie og film ”1864 – brødre i krig”. Folketinget havde i anledning af 150-året givet 100 millioner kroner til projektet, men både fra faghistorisk og politisk hold var der kritik af filmens og dens vinkling af historien. Kampen om tolkningen af 1864 er ikke slut endnu – og stopper den nogensinde?
Som sædvanlig i denne serie er bogen fint illustreret og overkommelig i omfang, og forfatterne formår at give en vigtig del af den danske historie og kultur et troværdigt og velformuleret udtryk.
Ulrik Grubb
