Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Nyheder

Anmel­del­se — Ver­dens­hi­sto­risk overblik

I en tid, hvor ele­ver­nes histo­ri­ske over­blik synes at bli­ve mere og mere frag­men­te­ret, er Allan Ahle og Niko­laj Peter­sens Ver­dens­hi­sto­risk over­blik et vel­kom­ment og ambi­tiøst for­søg på at ska­be en kort, moder­ne ver­dens­hi­sto­rie, der fak­tisk ind­dra­ger hele ver­dens histo­rie – og ikke kun Vestens. Bogen er på ca. 150 sider, men for­mår alli­ge­vel at dæk­ke de væsent­lig­ste linjer i ver­dens­hi­sto­ri­en fra old­ti­den til i dag. Det er en bog, der også tager kli­ma­ets ind­virk­ning alvor­ligt og som tyde­lig­gør, at Euro­pas domi­nans ikke har været en selv­føl­ge. Bogens kapit­ler er struk­tu­re­ret ud fra den tids­mæs­si­ge opde­ling, som vi ken­der fra … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Ver­dens­hi­sto­risk overblik”

Anmel­del­se — Histo­rie i spil — Rol­le­spil i undervisningen

Den fore­lig­gen­de bog om rol­le­spil i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen består i vir­ke­lig­he­den af en bog, der intro­du­ce­rer til emnet og 6 hæf­ter, der dæk­ker rol­le­spil til føl­gen­de emner: ”Valg i den romer­ske repu­blik”, ”Jel­ling­s­te­nen”, ”Hek­se­for­føl­gel­ser – sagen mod Anne Pal­les”, ”Ver­sail­le­strak­ta­ten”, ”Augu­stop­rø­ret” og ”Jord­s­kredsval­get”. Der er tale om vari­a­tio­ner over Tuxens egen rol­le­spils­mo­del (Tuxen-model­­len), og man bør læse intro­duk­tio­nen i bogen for at få en bed­re for­nem­mel­se for, hvil­ke mulig­he­der og fokus­punk­ter de for­skel­li­ge til­gan­ge inde­bæ­rer. Tuxen-model­­len fore­skri­ver en kort intro til rol­le­spil­let efter­fulgt af et stra­te­gi­mø­de, så sel­ve for­hand­lin­gen og til slut frem­læg­gel­se af for­hand­lings­re­sul­ta­tet. Der­u­d­over anbe­fa­ler for­fat­te­ren, at man bru­ger … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Histo­rie i spil — Rol­le­spil i undervisningen”

Anmel­del­se — Skæb­ne­stun­der i Dan­marks­hi­sto­ri­en 1933–2025

Den fore­lig­gen­de bog er Thie­deck­es sid­ste i seri­en om skæb­ne­stun­der i Dan­marks­hi­sto­ri­en. Skæb­ne­stund lyder ære­fryg­tind­g­y­den­de, men bety­der i vir­ke­lig­he­den blot ”vig­tigt, afgø­ren­de øje­blik” iføl­ge Den Dan­ske Ord­bog. Som sådan kan det måske være en anden ind­gang til begre­bet ”brud”, som vi godt kan lide at bru­ge i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen. Og hvor langt varer det­te ”øje­blik”? Thie­decke fører histo­ri­en helt op til i dag, hvil­ket jeg per­son­ligt godt kan lide, selv­om risi­ko­en er, at noget kan gå i en helt anden ret­ning. For­fat­te­ren næv­ner selv ”Grøn­land­skri­sen 2025”, som en skæb­ne­stund, der er uaf­slut­tet. Det gør kun afsnit­tet mere inter­es­sant, og der er … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Skæb­ne­stun­der i Dan­marks­hi­sto­ri­en 1933–2025”

Anmel­del­se — Kam­pen om Indi­ens historie

Den­ne bog har indi­en­sken­der cand.phil. Peter Johan­sen skre­vet under skær­pet til­syn af redak­tør Mor­ten Hil­ligsø Munk, som har sør­get for at gøre bogen spi­se­lig for unge men­ne­sker. For fle­re detal­jer om de to her­rers sam­ar­bej­de hen­vi­ses til bogens webi­nar, som lig­ger på Youtu­be. Bogen er et omfat­ten­de værk og er opdelt i tre dele. De to før­ste kapit­ler hand­ler om Indi­en i dag og de fire gen­nem­gå­en­de sko­ler inden for indisk histo­ri­eskriv­ning. Her­ef­ter føl­ger otte kapit­ler om Indi­ens histo­rie, hvor to er dedi­ke­ret til hen­holds­vis tiden før Islams kom­me, mus­li­mer­nes Indi­en, bri­ter­nes Indi­en og ende­lig tiden efter uaf­hæn­gig­he­den. Ende­lig føl­ger … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Kam­pen om Indi­ens historie”

Anmel­del­se — Neder­la­gets ekko, 1864

Kunst­hi­sto­ri­ker Sine Krogh og lek­tor i tysk Anna Sand­berg, Køben­havns Uni­ver­si­tet, har skre­vet en fin lil­le bog om de kul­tu­rel­le efter­virk­nin­ger af det trau­me, som ram­te Dan­mark med neder­la­get i 1864. Neder­la­get betød, Selv om de fær­re­ste i dag skæn­ker den­ne monu­men­tale begi­ven­hed man­ge tan­ker, er der ingen tvivl om, at den har spil­let en afgø­ren­de rol­le for dan­sker­ne i man­ge, man­ge år. Min mor­far, der døde som en ung mand i 1920, var hele sit voks­ne liv opta­get af sagen som med­lem af for­e­nin­gen ”To Hjer­ter”, der sym­bo­li­se­re­de den tæt­te for­bin­del­se mel­lem dan­sker­ne nord og syd for Kon­ge­å­en – den nye … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Neder­la­gets ekko, 1864”

Noter #248 — Krig

Kære læser I det­te num­mer af Noter sæt­ter vi fokus på kri­gens man­ge ansig­ter. Gen­nem ana­ly­ser, histo­ri­ske nedslag og per­son­li­ge vid­nes­byrd under­sø­ger vi, hvor­dan krig for­mer sam­fund, for­tæl­lin­ger og vores for­stå­el­se af hin­an­den.  I bla­det kan du bl.a. læse artik­ler af Tro­els Bur­chall Hen­nings­en, Marck Scha­ck, Chri­sti­an Axboe Niel­sen, Thea Sind­bæk Ander­sen, Lea Sose, Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaard, der fra for­skel­li­ge fag­li­ge per­spek­ti­ver bely­ser krig som poli­tisk fæno­men, ret­ligt pro­blem, histo­risk erfa­ring og didak­tisk udfor­dring.  Tro­els Bur­chall Hen­nings­en dis­ku­te­rer, med inspira­tion fra Clau­sewitz, for­hol­det mel­lem krig og poli­tik og præ­sen­te­rer fire måder at for­stå kri­gens rol­le i … Con­ti­nue rea­ding “Noter #248 — Krig”

Monument(al) Chal­len­ges

Nyt under­vis­nings­ma­te­ri­a­le udar­bej­det i sam­ar­bej­de mel­lem Histo­ri­e­Lab, The Ame­ri­can Inter­na­tio­nal School Cyprus, Con­te­sted Histo­ri­es, Educa­tion for the 21st cen­tury og Euro­Clio. EU har bidra­get til finan­si­e­ring af pro­jek­tet. Her­un­der kan du læse for­or­det og der­ef­ter doku­men­tet, som også kan down­lo­a­des. For­or­det:Når vi under­sø­ger, hvor­dan histo­ri­en frem­stil­les i det offent­li­ge rum, kan vi se hvor­dan for­ti­den for­mer vores for­stå­el­se af nuti­den. Bevæ­ger man sig gen­nem byen, møder man — også som elev — for­skel­li­ge udtryk for kul­tu­rarv. Det kan være sta­tu­er, gade­nav­ne, byg­nin­ger og andre min­des­mær­ker med histo­risk betyd­ning. Hver enkelt bærer på sin egen kul­tu­rel­le, æste­ti­ske, mate­ri­el­le og kol­lek­ti­ve vær­di, … Con­ti­nue rea­ding “Monument(al) Challenges”

Noter #247 — Hvad nu, Storbritannien?

Sid­ste efter­år var der bre­aking news og gul bjæl­ke alle veg­ne, da de to brød­re og kamp­ha­ner, Noel og Liam Gal­lag­her, ende­lig og langt om læn­ge gen­for­e­ne­des med hen­blik på den­ne som­mers måske stør­ste musik­be­gi­ven­hed: det genop­stå­e­de Oasis’ tur­né, der skul­le brin­ge dem rundt i Stor­bri­tan­ni­en og alle os, der var unge i 1990’erne kun­ne kun drøm­me om at få bil­let­ter til at skrå­le med på Won­derwall og Don’t look back in anger. Oasis’ gen­for­e­ning træk­ker trå­de til­ba­ge til den­gang, Stor­bri­tan­ni­en var cool. Da New Labour tog ver­den (eller måske mere Vest­eu­ro­pa) med storm, Tony Blair kun­ne gå på van­det, og … Con­ti­nue rea­ding “Noter #247 — Hvad nu, Storbritannien?”

Anmel­del­se — Den grøn­ne Danmarkshistorie

Nær­væ­ren­de bog har de mil­jø- og kli­ma­mæs­si­ge for­an­drin­ger, der har ændret vores ver­den grad­vist de sid­ste 250 år som omdrej­nings­punkt. Den behand­ler emnet gen­nem en ræk­ke histo­ri­ske cases med det under­lig­gen­de syn på histo­ri­en, ”at man kan bli­ve klo­ge­re – måske end­da mere hand­le­kom­pe­tent – af at stu­de­re sam­men­lig­ne­li­ge histo­ri­ske begi­ven­heds­for­løb” (s. 160). De for­skel­li­ge cases omhand­ler den stin­ken­de by, luft­foru­re­ning, land­bru­gets rol­le, kli­ma­kri­sen samt et afslut­ten­de kapi­tel, der stil­ler spørgs­må­let: ”Hvor­dan løser vi kli­ma­kri­sen?” De for­skel­li­ge kapit­ler føl­ges af en ræk­ke kil­der og spørgs­mål eller opga­ver, der ofte har fokus på de aktø­rer, der til for­skel­lig tid og inden … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Den grøn­ne Danmarkshistorie”

Anmel­del­se — Isra­el 1948–2025

Det gode for­lag Fry­den­lund har valgt at udgi­ve anden udga­ve af David Janos, ”Isra­el 1948–2025”. Bogen er kro­no­lo­gisk opbyg­get og star­ter med Theo­dor Her­zls reak­tion på Drey­­fus-sagen og på de rus­si­ske pogro­mer i sid­ste del af 1800-tal­let. Hoved­par­ten af kapit­ler­ne hand­ler om peri­o­den fra Isra­els opret­tel­se i 1948 til i dag. Peri­o­den frem til 1973 og Yom Kip­­pur-kri­­gen har et enty­digt fokus på Isra­els kri­ge og kon­flik­ter med nabo­lan­de­ne. Behand­lin­gen af peri­o­den efter 1973 og frem til 2025 fort­sæt­ter det­te fokus, men sup­ple­res med en hel del fak­ta­bok­se, der dels hand­ler om andre isra­el­ske for­hold som vær­nepligt, etnisk diver­si­tet blandt … Con­ti­nue rea­ding “Anmel­del­se — Isra­el 1948–2025”