Nyheder

Tys­kland anno 2024 er svært at bli­ve klog på. Hel­dig­vis vil det Noter, du sid­der med i hån­den sam­men med årets Has­­se­ris-kur­sus for­sø­ge at gøre os klo­ge­re på net­op det: Hvad er den tyske histo­ri­ske arv, og hvor står Tys­kland i dag? Vi lover ikke for meget, når vi siger, at du både bli­ver taget til­ba­ge til sla­get mel­lem ger­ma­ne­re og rome­re i Teu­to­bur­ger­sko­ven, til sla­get mel­lem histo­ri­o­gra­fi­ske opfat­tel­ser af tysk histo­rie, til sla­get mel­lem tyske­re og unga­re­re på en legen­da­risk fod­bold­af­ten i Bern i Schweiz og til nuti­dens slag mel­lem poli­ti­ske og øko­no­mi­ske orto­dok­si­er. Her­over­for er der også alt det […]

Langt de fle­ste af os kom­mer for­bi Ita­li­ens histo­rie i vores histo­ri­e­un­der­vis­ning i gym­na­siesko­len — og et utal af stu­di­e­tu­re går net­op til det dra­gen­de støv­leland i Mid­del­ha­vet. I vores under­vis­ning og på rej­ser­ne er det ofte det antik­ke Romer­ri­ge: dets monu­men­tale stør­rel­se, sty­re­for­mer­nes tid­li­ge basa­le grund­for­mer eller kej­se­rer­nes per­son­li­ge intri­gan­te livs­for­tæl­lin­ger, der fasci­ne­rer. Eller vi dyk­ker ned i renæs­san­cen i Nor­di­ta­li­en, hvor peri­o­dens mul­ti­ge­ni­er, som eksem­pel­vis Leo­nar­do da Vin­ci og Michelan­ge­lo ændre­de for­stå­el­sen af kunst og viden­skab for sted­se — og sam­ti­dens eks­pan­de­ren­de bysta­ters riva­li­se­ring mel­lem hin­an­den skab­te kolos­sal mer­kan­til vækst og udvik­ling samt evin­de­li­ge kri­ge. Langt de fle­ste af […]

Det­te tema­num­mers fokus på antro­po­cæn føl­ger op på histo­ri­e­di­dak­tisk net­værks kon­fe­ren­ce ’Histo­rie som sko­le­fag i antro­po­cæn tid’, som blev afholdt i marts. Tema­et er des­u­den rele­vant pga. den nye til­fø­jel­se om bære­dyg­tig­hed i ung­doms­ud­dan­nel­ser­nes for­måls­pa­ra­graf, og sidst men ikke mindst for­di, der er afsat 26 mil­li­o­ner på den ved­tag­ne finans­lov (2024–2025) til et kom­pe­ten­ce­løft til under­vis­ning i bære­dyg­tig­hed for under­vi­se­re på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. I det­te num­mer af Noter har du der­for mulig­hed for at kom­me med på en forun­der­lig tur, hvor artik­ler­nes for­fat­te­re kom­mer med kon­struk­ti­ve per­spek­ti­ver på, hvor­dan histo­ri­e­fa­get kan for­hol­de sig til de kom­plek­se begre­ber antro­po­cæn og […]

I besty­rel­sen har vi gen­nem de sid­ste 5–6 år haft man­ge frugt­ba­re sam­ta­ler om fagets udvik­ling med vores nor­ske og sven­ske kol­le­ger. Vi vil ger­ne udbre­de drøf­tel­ser­ne om fagets frem­tid og invi­te­re jer dan­ske histo­ri­e­un­der­vi­se­re med i nog­le af over­vej­el­ser­ne og under­sø­gel­ser­ne. Når man læser histo­ri­e­fa­ge­nes ’lære­pla­ner’ i de 3 lan­de, er det tyde­ligt, hvor meget de min­der om hin­an­den. Pro­blem­o­ri­en­te­ring, nutids­o­ri­en­te­ring, histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug står alle som cen­tra­le begre­ber, der defi­ne­rer faget i både Nor­ge, Sve­ri­ge og Dan­mark. Nog­le vil­le måske også bemær­ke, at Skan­di­navi­ens histo­ri­e­fag på lidt for­skel­li­ge måder står mel­lem de tyske og angel­sak­si­ske fag­tra­di­tio­ner. Net­op fagets […]