I en tid, hvor elevernes historiske overblik synes at blive mere og mere fragmenteret, er Allan Ahle og Nikolaj Petersens Verdenshistorisk overblik et velkomment og ambitiøst forsøg på at skabe en kort, moderne verdenshistorie, der faktisk inddrager hele verdens historie – og ikke kun Vestens. Bogen er på ca. 150 sider, men formår alligevel at dække de væsentligste linjer i verdenshistorien fra oldtiden til i dag. Det er en bog, der også tager klimaets indvirkning alvorligt og som tydeliggør, at Europas dominans ikke har været en selvfølge. Bogens kapitler er struktureret ud fra den tidsmæssige opdeling, som vi kender fra … Continue reading “Anmeldelse — Verdenshistorisk overblik”
Den foreliggende bog om rollespil i historieundervisningen består i virkeligheden af en bog, der introducerer til emnet og 6 hæfter, der dækker rollespil til følgende emner: ”Valg i den romerske republik”, ”Jellingstenen”, ”Hekseforfølgelser – sagen mod Anne Palles”, ”Versaillestraktaten”, ”Augustoprøret” og ”Jordskredsvalget”. Der er tale om variationer over Tuxens egen rollespilsmodel (Tuxen-modellen), og man bør læse introduktionen i bogen for at få en bedre fornemmelse for, hvilke muligheder og fokuspunkter de forskellige tilgange indebærer. Tuxen-modellen foreskriver en kort intro til rollespillet efterfulgt af et strategimøde, så selve forhandlingen og til slut fremlæggelse af forhandlingsresultatet. Derudover anbefaler forfatteren, at man bruger … Continue reading “Anmeldelse — Historie i spil — Rollespil i undervisningen”
Den foreliggende bog er Thiedeckes sidste i serien om skæbnestunder i Danmarkshistorien. Skæbnestund lyder ærefrygtindgydende, men betyder i virkeligheden blot ”vigtigt, afgørende øjeblik” ifølge Den Danske Ordbog. Som sådan kan det måske være en anden indgang til begrebet ”brud”, som vi godt kan lide at bruge i historieundervisningen. Og hvor langt varer dette ”øjeblik”? Thiedecke fører historien helt op til i dag, hvilket jeg personligt godt kan lide, selvom risikoen er, at noget kan gå i en helt anden retning. Forfatteren nævner selv ”Grønlandskrisen 2025”, som en skæbnestund, der er uafsluttet. Det gør kun afsnittet mere interessant, og der er … Continue reading “Anmeldelse — Skæbnestunder i Danmarkshistorien 1933–2025”
Denne bog har indienskender cand.phil. Peter Johansen skrevet under skærpet tilsyn af redaktør Morten Hilligsø Munk, som har sørget for at gøre bogen spiselig for unge mennesker. For flere detaljer om de to herrers samarbejde henvises til bogens webinar, som ligger på Youtube. Bogen er et omfattende værk og er opdelt i tre dele. De to første kapitler handler om Indien i dag og de fire gennemgående skoler inden for indisk historieskrivning. Herefter følger otte kapitler om Indiens historie, hvor to er dedikeret til henholdsvis tiden før Islams komme, muslimernes Indien, briternes Indien og endelig tiden efter uafhængigheden. Endelig følger … Continue reading “Anmeldelse — Kampen om Indiens historie”
Kunsthistoriker Sine Krogh og lektor i tysk Anna Sandberg, Københavns Universitet, har skrevet en fin lille bog om de kulturelle eftervirkninger af det traume, som ramte Danmark med nederlaget i 1864. Nederlaget betød, Selv om de færreste i dag skænker denne monumentale begivenhed mange tanker, er der ingen tvivl om, at den har spillet en afgørende rolle for danskerne i mange, mange år. Min morfar, der døde som en ung mand i 1920, var hele sit voksne liv optaget af sagen som medlem af foreningen ”To Hjerter”, der symboliserede den tætte forbindelse mellem danskerne nord og syd for Kongeåen – den nye … Continue reading “Anmeldelse — Nederlagets ekko, 1864”
Kære læser I dette nummer af Noter sætter vi fokus på krigens mange ansigter. Gennem analyser, historiske nedslag og personlige vidnesbyrd undersøger vi, hvordan krig former samfund, fortællinger og vores forståelse af hinanden. I bladet kan du bl.a. læse artikler af Troels Burchall Henningsen, Marck Schack, Christian Axboe Nielsen, Thea Sindbæk Andersen, Lea Sose, Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard, der fra forskellige faglige perspektiver belyser krig som politisk fænomen, retligt problem, historisk erfaring og didaktisk udfordring. Troels Burchall Henningsen diskuterer, med inspiration fra Clausewitz, forholdet mellem krig og politik og præsenterer fire måder at forstå krigens rolle i … Continue reading “Noter #248 — Krig”
Nyt undervisningsmateriale udarbejdet i samarbejde mellem HistorieLab, The American International School Cyprus, Contested Histories, Education for the 21st century og EuroClio. EU har bidraget til finansiering af projektet. Herunder kan du læse forordet og derefter dokumentet, som også kan downloades. Forordet:Når vi undersøger, hvordan historien fremstilles i det offentlige rum, kan vi se hvordan fortiden former vores forståelse af nutiden. Bevæger man sig gennem byen, møder man — også som elev — forskellige udtryk for kulturarv. Det kan være statuer, gadenavne, bygninger og andre mindesmærker med historisk betydning. Hver enkelt bærer på sin egen kulturelle, æstetiske, materielle og kollektive værdi, … Continue reading “Monument(al) Challenges”
Sidste efterår var der breaking news og gul bjælke alle vegne, da de to brødre og kamphaner, Noel og Liam Gallagher, endelig og langt om længe genforenedes med henblik på denne sommers måske største musikbegivenhed: det genopståede Oasis’ turné, der skulle bringe dem rundt i Storbritannien og alle os, der var unge i 1990’erne kunne kun drømme om at få billetter til at skråle med på Wonderwall og Don’t look back in anger. Oasis’ genforening trækker tråde tilbage til dengang, Storbritannien var cool. Da New Labour tog verden (eller måske mere Vesteuropa) med storm, Tony Blair kunne gå på vandet, og … Continue reading “Noter #247 — Hvad nu, Storbritannien?”
Nærværende bog har de miljø- og klimamæssige forandringer, der har ændret vores verden gradvist de sidste 250 år som omdrejningspunkt. Den behandler emnet gennem en række historiske cases med det underliggende syn på historien, ”at man kan blive klogere – måske endda mere handlekompetent – af at studere sammenlignelige historiske begivenhedsforløb” (s. 160). De forskellige cases omhandler den stinkende by, luftforurening, landbrugets rolle, klimakrisen samt et afsluttende kapitel, der stiller spørgsmålet: ”Hvordan løser vi klimakrisen?” De forskellige kapitler følges af en række kilder og spørgsmål eller opgaver, der ofte har fokus på de aktører, der til forskellig tid og inden … Continue reading “Anmeldelse — Den grønne Danmarkshistorie”
Det gode forlag Frydenlund har valgt at udgive anden udgave af David Janos, ”Israel 1948–2025”. Bogen er kronologisk opbygget og starter med Theodor Herzls reaktion på Dreyfus-sagen og på de russiske pogromer i sidste del af 1800-tallet. Hovedparten af kapitlerne handler om perioden fra Israels oprettelse i 1948 til i dag. Perioden frem til 1973 og Yom Kippur-krigen har et entydigt fokus på Israels krige og konflikter med nabolandene. Behandlingen af perioden efter 1973 og frem til 2025 fortsætter dette fokus, men suppleres med en hel del faktabokse, der dels handler om andre israelske forhold som værnepligt, etnisk diversitet blandt … Continue reading “Anmeldelse — Israel 1948–2025”
