Nyheder

Langt de fle­ste af os kom­mer for­bi Ita­li­ens histo­rie i vores histo­ri­e­un­der­vis­ning i gym­na­siesko­len — og et utal af stu­di­e­tu­re går net­op til det dra­gen­de støv­leland i Mid­del­ha­vet. I vores under­vis­ning og på rej­ser­ne er det ofte det antik­ke Romer­ri­ge: dets monu­men­tale stør­rel­se, sty­re­for­mer­nes tid­li­ge basa­le grund­for­mer eller kej­se­rer­nes per­son­li­ge intri­gan­te livs­for­tæl­lin­ger, der fasci­ne­rer. Eller vi dyk­ker ned i renæs­san­cen i Nor­di­ta­li­en, hvor peri­o­dens mul­ti­ge­ni­er, som eksem­pel­vis Leo­nar­do da Vin­ci og Michelan­ge­lo ændre­de for­stå­el­sen af kunst og viden­skab for sted­se — og sam­ti­dens eks­pan­de­ren­de bysta­ters riva­li­se­ring mel­lem hin­an­den skab­te kolos­sal mer­kan­til vækst og udvik­ling samt evin­de­li­ge kri­ge. Langt de fle­ste af […]

Det­te tema­num­mers fokus på antro­po­cæn føl­ger op på histo­ri­e­di­dak­tisk net­værks kon­fe­ren­ce ’Histo­rie som sko­le­fag i antro­po­cæn tid’, som blev afholdt i marts. Tema­et er des­u­den rele­vant pga. den nye til­fø­jel­se om bære­dyg­tig­hed i ung­doms­ud­dan­nel­ser­nes for­måls­pa­ra­graf, og sidst men ikke mindst for­di, der er afsat 26 mil­li­o­ner på den ved­tag­ne finans­lov (2024–2025) til et kom­pe­ten­ce­løft til under­vis­ning i bære­dyg­tig­hed for under­vi­se­re på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. I det­te num­mer af Noter har du der­for mulig­hed for at kom­me med på en forun­der­lig tur, hvor artik­ler­nes for­fat­te­re kom­mer med kon­struk­ti­ve per­spek­ti­ver på, hvor­dan histo­ri­e­fa­get kan for­hol­de sig til de kom­plek­se begre­ber antro­po­cæn og […]

I besty­rel­sen har vi gen­nem de sid­ste 5–6 år haft man­ge frugt­ba­re sam­ta­ler om fagets udvik­ling med vores nor­ske og sven­ske kol­le­ger. Vi vil ger­ne udbre­de drøf­tel­ser­ne om fagets frem­tid og invi­te­re jer dan­ske histo­ri­e­un­der­vi­se­re med i nog­le af over­vej­el­ser­ne og under­sø­gel­ser­ne. Når man læser histo­ri­e­fa­ge­nes ’lære­pla­ner’ i de 3 lan­de, er det tyde­ligt, hvor meget de min­der om hin­an­den. Pro­blem­o­ri­en­te­ring, nutids­o­ri­en­te­ring, histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug står alle som cen­tra­le begre­ber, der defi­ne­rer faget i både Nor­ge, Sve­ri­ge og Dan­mark. Nog­le vil­le måske også bemær­ke, at Skan­di­navi­ens histo­ri­e­fag på lidt for­skel­li­ge måder står mel­lem de tyske og angel­sak­si­ske fag­tra­di­tio­ner. Net­op fagets […]

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber i Has­se­ris et kur­sus, der har fokus på glo­ba­li­se­rings­fæ­no­me­net og stil­ler spørgs­må­let ”Glo­ba­li­se­ring — mel­lem håb og frygt?”. Det­te num­mer læg­ger sig op af det­te tema med både loka­le og glo­ba­le bril­ler og spre­der sig fra antik­ke vink­ler til højak­tu­el­le tema­er. I de to før­ste artik­ler er der fokus på den uni­ver­sel­le histo­ri­eskriv­ning — men­ne­ske­he­dens histo­rie. I ”Glo­bal­hi­sto­rie før og nu” gen­nem­går ph.d. Benja­min Peder­sen den histo­ri­ske udvik­ling af uni­ver­sal­hi­sto­ri­en fra antik­ken til i dag. Pro­fes­sor Poul Due­da­hl dyk­ker i ”Glo­ba­li­se­ringsom freds­ska­bel­se — Om UNESCO’s for­søg på at […]