Noter #237: Skab Historie

En stor del af formålet med historiefaget i både grund- og gymnasieskoler er at styrke elevernes bevidsthed om, at de er historieskabte såvel som historieskabende. Denne tematik var central ved Historiedidaktisk Netværks konference “Skab Historie” i marts i år og dette nummer af Noter deler både navn og tema med konferencen. Der bygges videre på ideen om historiebevidsthed som en central del af demokratisk dannelse, og der reflekteres i artiklerne over, hvordan vi som undervisere kan opkvalificere, synliggøre og, ja; undervise på en måde, så eleverne netop opnår erkendelse af dem selv (og deres undervisere) som historieskabte og ‑skabende væsner.

De første to artikler giver læseren et indblik i gevinsterne ved inddragelse af rolle- og dilemmaspil i undervisningen. Marianne Dietz præsenterer i sin artikel “Historiske rollespil: en vej til bevidsthed om at være historieskabt og historieskabende” brugen af rollespil i undervisningen med fokus på, hvordan det giver grobund for historisk empati og at dette er afgørende for erkendelsen af andres og egne historieskabte og historieskabende dimensioner. Artiklen følges af Jens Aage Poulsens artikel “En historiedidaktisk tilgang til at skabe historie” der indeholder scenariedidaktiske refleksioner om, hvordan kreative læreprocesser med eleverne som medskabere af historien er centrale og fremhæver vigtigheden i at appellere til elevernes møde med fortiden for derigennem at reflektere over deres fremtid og bedre forstå deres nutid/samtid. Begge artikler fremhæver med hver deres afsæt, hvordan dilemmaspillet om Grønlands skæbne i 1952 kan bruges i undervisningen.

Herefter præsenterer Peter Brodersen i artiklen “Oplevelse, anslag og forforståelse — Didaktisk dramaturgi i historieundervisningen”, hvordan man som underviser kan anvende oplevelser som anslag til et forløb og derigennem øge elevernes indlevelse og nysgerrighed for den fortid, der undersøges. Med udgangspunkt i en undervisnings-case om 1. verdenskrig fremlægger Brodersen nogle konkrete didaktisk-dramaturgiske greb og fremhæver kvaliteterne ved at overføre det dramaturgiske anslag til sin undervisningspraksis.

I sin artikel “At skabe historier og krigsforestillinger om Afghanistan 2001–2021” behandler Claus Haas erindringskulturen omkring faldne soldater med afsæt i en konkret mindehøjtidelighed på flagdagen i 2021. Han argumenterer for, at denne dag i 2021 med rette kan undersøges med fokus på fungerende og egne krigsforestillinger hos eleverne for derigennem at rette fokus på historiebevidsthed og historieskabelse.

Emilie Kjersgaard Mortensen reflekterer i sin artikel “Lag på lag af historieskabelse i Oksbøl” over muligheden for at arbejde mere synligt med historiebevidsthed i undervisningen. Med udgangspunkt i et interview med udstillingsansvarlig inspektør ved Vardemuseerne, Stina Troldtoft Andresen og egne oplevelser fra museet, gennemgår hun forskellige lag af historieskabelse i og omkring museet FLUGT, og hun argumenterer for brugen af museet som case i undervisningen med henblik på synliggørelse og opkvalificering af historiebevidsthed.

Temaet afrundes med Amalia Dea Bonné og Mikkel Aslak Koudal Andersens artikel “Podcast i historieundervisning”. De giver her deres bud på hvorfor og hvordan, mediet kan bruges meningsfuldt i faget og inddrager eksempler på podcast, der kan anvendes, og som gør særlig god brug af de kvaliteter, podcastmediet rummer i undervisningssammenhænge. Endelig giver de nogle forslag til, hvordan eleverne selv kan producere podcast i historieundervisningen.

I “Det Didaktiske Hjørne” præsenterer Maria Valentin Christensen sit fagdidaktiske projekt om faglig læsning i historie. Hun understreger sin oplevelse med elevernes manglende træning i faglig læsning og hvordan dette bliver en hæmsko for deres forståelse af de historiske tekster og derfor også dele af faget. Hun fremlægger undersøgelsens resultater og kommer med et bud på nogle didaktiske redskaber i forbindelse med den faglige læsning i faget.

Søren Bentzen, der er ansat KVUC og har undervist ordblindehold i flere år, fortæller i et interview om sine erfaringer med ordblindevenlig historieundervisning.

Hanne Kragelund Hjort fremlægger i sin artikel “Genstande i historieundervisningen”, sine erfaringer med at inddrage genstande i sin undervisning. Hun konkretiserer i artiklen, hvordan hun sammen med eleverne har brugt genstande som kildemateriale i et forløb om Japan, samt hvordan genstande er blevet inddraget, da det viser sig, at en elev er aktiv vikinereenactor.

God læselyst, Amalia Bonné og Emilie Kjersgaard Mortensen

Historiske rollespil – en vej til bevidsthed om at være historieskabt og historieskabende af Marianne Dietz	6
En historiedidaktisk tilgang til at skabe historie af Jens Aage Poulsen	12
Oplevelse, anslag og forforståelse – didaktisk dramaturgi i historieundervisningen af Peter Brodersen	18
At skabe historier og krigsforestillinger om Afghanistan 2001–2021 af Claus Haaas	24
Lag på lag af historieskabelse i Oksbøl. En didaktisk refleksion om synliggørelse af historiebevidsthedsprocesser med udgangspunkt i museum FLUGT i Oksbøl af Emilie Kjersgaard Mortensen	30
Podcast i historieundervisning af Amalia Dea Bonné & Mikkel Aslak Koudal	44
Faglig læsning i historie — et fagdidaktisk projekt af Marie Valentin Christensen	48
Interview Med Søren Bentzen om ordblindevenlig historieundervisning af Amalia Dea Bonné	50
Genstande i historieundervisningen af Hanne Kragelund	52