Nyheder

Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020

Ordet ‘bør­ne­kul­tur’ blev regi­stre­ret før­ste gang af Dansk Sprog­nævn i 1971. Som forsk­nings­om­rå­de bli­ver ordet i dag brugt om kul­tur skabt af voks­ne for børn, kul­tur skabt af voks­ne sam­men med børn, og kul­tur skabt af børn.  Bogen Bør­ne­kul­tur i Dan­mark 1945–2020 er et kamp­skrift for udvik­ling af og forsk­ning i bør­ne­kul­tur. Bogen er støt­tet af en lang ræk­ke fon­de og udgi­vet i sam­ar­bej­de med Insti­tut for Kom­mu­ni­ka­tion på KU. Redak­tø­rer­ne ind­le­der med orde­ne: Dansk bør­ne­kul­tur har i dag inter­na­tio­nal gennemslagskraft…verden over. Hvad der inspi­re­rer — og udfor­drer — kine­se­re og ame­ri­ka­ne­re, austra­li­e­re og japa­ne­re, rus­se­re og sydafrikanere…er det sær­li­ge syn […]

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema ogi skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har […]

Hørings­svar til påtænkt revi­sion af læreplaner

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har føl­gen­de kom­men­ta­rer til de revi­de­re­de lære­pla­ner, hvor ’holo­caust og andre fol­ked­rab’ til­fø­jes til ker­ne­stof­fet. Udfor­drin­ger gene­relt Ved 2017 refor­men blev ker­ne­stof­punk­ter­ne for­mu­le­ret rela­tivt åbent og det aktu­el­le for­slag om at skri­ve kon­kre­te begi­ven­he­der ind i ker­ne­stof­fet kan opfat­tes som en til­ba­ge­ven­den til en mere detal­je­ret og sty­ret lære­plan, med min­dre plads til ele­vind­dra­gel­se, lokal til­pas­ning, didak­ti­se­ring og stu­di­e­ret­ning­s­to­ning. For­sla­get er udtryk for en ten­dens til øget sty­ring, som giver den enkel­te lærer min­dre manøv­re­dyg­tig­hed og det kan få kon­se­kven­ser for lære­res og ele­vers moti­va­tion for at arbej­de fag­ligt i faget. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen fin­der det natur­lig­vis rele­vant, at under­vis­nin­gen i gymnasieskolen […]

Anast­a­sia Chri­sten­sen fra Ros­borg Gym­na­si­um vin­der historiekonkurrencen

Anast­a­sia Chri­sten­sen fra Ros­borg Gym­na­si­um i Vej­le vandt årets før­ste­pris på 10.000 kr., som søn­dag blev uddelt på Histo­ri­ske Dage i Øks­ne­hal­len i Køben­havn. Anast­a­sia impo­ne­re­de jury­en med sit flot­te, kre­a­ti­ve og detal­je­re­de bræt­spil om udvan­drin­gen til Ame­ri­ka fra Euro­pa. Spil­let pas­se­de per­fekt inden for ram­men af årets tema, som var ”en ny begyn­del­se”. Anden­præ­mi­en på 5.000 kr. gik til Sigrid Tret­tvik Peter­sen fra Oure Kost­gym­na­si­um for beret­nin­gen ”Fra stats­lig opdra­gel­ses­an­stalt til kost­gym­na­si­um – histo­ri­en bag Vej­strup­lunds hvi­de faca­der”. Der hand­ler om Vej­strup­lund Pige­hjem, som hav­de til huse sam­me sted, hvor Oure Kost­gym­na­si­um i dag lig­ger. Tred­je­præ­mi­en på 3.000 kr. […]

Rusland på tværs

En sag kan ses fra fle­re sider, og det er oftest lære­rigt at for­sø­ge på det. Den­ne bogs erklæ­re­de mål er at få os til at se Rusland i et nyt og bed­re lys. Rusland i almin­de­lig­hed og præ­si­dent Putin i sær­de­les­hed har ellers ikke man­ge ven­ner i Dan­mark, så bogen udfyl­der unæg­te­lig et tom­rum i den dan­ske dis­kus­sion, også og navn­lig for­di der er tale om en sam­men­hæn­gen­de og gene­rel frem­stil­ling. Og kro­nen på vær­ket blev udvik­lin­gen i Ukrai­ne efter den oran­ge revo­lu­tion. Skal man tro for­fat­te­ren, har rus­ser­ne udvik­let et alvor­ligt for­føl­gel­ses­kom­pleks. For­fat­te­ren har været kor­re­spon­dent for Politiken […]

Fra pest til corona

Det hand­ler alt­så om en mere leven­de og spæn­den­de for­mid­ling af histo­ri­en, og i de fle­ste af de 15 bind under­teg­ne­de har læst, er det i høj grad lyk­ke­des Bogen er nr. 50 i seri­en 100 dan­marks­hi­sto­ri­er. Den hand­ler, som tit­len anty­der, om syg­dom­me – især epi­de­mi­er – gen­nem histo­ri­en. Seri­en er her­med halvvejs, og det er vel en oplagt anled­ning til se lidt mere gene­relt på hvor­dan seri­ens bøger er udfor­me­de og hvil­ke anven­del­ses­mu­lig­he­der, de har. Bøger­ne har typisk fem kapit­ler. Det før­ste er en intro­duk­tion til bogens emne, ger­ne for­mid­let gen­nem en eller fle­re kon­kre­te, ofte dra­ma­ti­ske situ­a­tio­ner. Det […]

The Silk Routes

The first con­ta­ct betwe­en the peop­le who inha­bi­ted the remo­te areas of Eura­sia took pla­ce in pre­hi­story. In later peri­ods, various pro­ducts found their way from East to West and vice ver­sa. In addi­tion to arti­fa­cts, mate­ri­als, resour­ces, ani­mals and plants, the exchan­ge of ideas, know­led­ge and expe­ri­en­ces, human migra­tion, but also the trans­mis­sion of various pat­ho­gens were sig­ni­fi­cant. The most famous rou­te or the net­work of roads con­nected east and west of Eura­sia was cal­led the Silk Road. The name Silk Road (Sei­den­straße) was coi­ned by the Ger­man geo­grap­her Fer­di­nand von Rich­t­ho­fen in the second half of the 19th century. […]

Noter #232: For­tæl­lin­ger om Rusland

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, For­e­nin­gen af lære­re i sam­funds­fag og reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen afholdt i decem­ber 2021 det sto­re kur­sus ”For­tæl­lin­ger om Rusland” på Has­se­ris Gym­na­si­um. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har med det­te num­mer af Noter valgt at føl­ge op på kur­set med et tema med sam­me titel. Ind­hol­det er dog ander­le­des end kur­set, idet kun en af det­te blads bidrag­sy­de­re også holdt fored­rag på Has­se­ris Gym­na­si­um. Lige nu udspil­ler kri­sen i det øst­li­ge Ukrai­ne sig med Rusland som en hove­d­ak­tør, og den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion kan meget vel været ændret, i tiden mel­lem dis­se linjer skri­ves (red. d. 15.2.2022) og bla­det når ud til med­lem­mer­ne. Rusland lader således […]

Noter #231: Antik­ken — Det evi­ge Rom

Det­te num­mer af Noter hand­ler om ”Antik­ken”. Der­med udgi­ver vi i vari­a­tio­nens navn et num­mer, som er tra­di­tio­nelt i og med, at dets tema udsprin­ger af en klas­sisk peri­o­di­se­ring inden­for histo­ri­e­fa­get. Det er imid­ler­tid vores ind­tryk, at inter­es­sen for antik­ken er i vækst. Her­til kom­mer antik­kens evi­ge rele­vans, idet vi alle er omgi­vet af arven fra antik­ken eksem­pel­vis i arki­tek­tu­ren, i rets­sy­ste­met, i spro­get, og selv­føl­ge­lig også i vores lære­pla­ner. I avis­ar­tik­ler fore­kom­mer ofte brug af antik­kens histo­rie til både at for­stå sene­re histo­ri­ske fæno­me­ner men også til illu­stra­tion af vores egen tid. Et eksem­pel her­på kun­ne være anven­del­sen af […]

Døde­ns sto­re billedbog

Såle­des slut­ter coun­trysan­ger John­ny Cash (1932–2003) san­gen om apo­ka­lyp­sen When the Man comes aro­und. Num­me­ret er skre­vet med udgangs­punkt i Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvor Døden en per­so­ni­fi­ce­ret som den fjer­de (eller den ble­ge) ryt­ter. Åben­ba­rin­gen er fra omkring år 100 e.kr. og i de næste 900 år leven­de Døden mere som et uaf­vær­ge­ligt fæno­men end en per­son. Omkring år 800 beslut­te­de den orto­dok­se kir­ke at afka­no­ni­se­re Johan­nes Åben­ba­rin­gen, hvil­ket før­te til at den romersk-katol­­ske kir­ke opskrev åben­ba­rin­gens betyd­ning. Her­ef­ter blev Døden per­son, som sær­ligt knyt­ter sig til den vest­eu­ro­pæ­i­ske fore­stil­lings­ver­den. Ste­fan Pajung og Søren Hein Ras­mus­sen har skre­vet en bog om […]