Af 
Stort, stort tillykke til de kreative, ambitiøse og dygtige historieelever, der lørdag d. 9. marts blev kåret som vindere i årets Historiekonkurrence. Forlaget Praxis’ pris til det mest innovative bidrag gik til det kreative makkerpar Malou og Sofie fra Hasseris, som havde hæklet og strikket trøjer, udstyret 94-årige Bodil og 20-årige Myroslav med trøjerne og interviewet dem om oplevelsen af hhv. besættelsen og Ukraine-krigen. Forlaget Columbus’ Juryens Specialpris gik til Ida, Luna, Mathilde og Juliane fra Allerød Gymnasium, der har skrevet en flot populærvidenskabelig artikel om tysk historieopfattelse og erindringskultur. Forlaget Systimes Førstepræmie gik til Søren og Emil fra Kruses … Continue reading “Historiekonkurrencen 2023–2024: Årets vindere”
Af 
I bestyrelsen har vi gennem de sidste 5–6 år haft mange frugtbare samtaler om fagets udvikling med vores norske og svenske kolleger. Vi vil gerne udbrede drøftelserne om fagets fremtid og invitere jer danske historieundervisere med i nogle af overvejelserne og undersøgelserne. Når man læser historiefagenes ’læreplaner’ i de 3 lande, er det tydeligt, hvor meget de minder om hinanden. Problemorientering, nutidsorientering, historiebevidsthed og historiebrug står alle som centrale begreber, der definerer faget i både Norge, Sverige og Danmark. Nogle ville måske også bemærke, at Skandinaviens historiefag på lidt forskellige måder står mellem de tyske og angelsaksiske fagtraditioner. Netop fagets … Continue reading “Noter #240 — Hvad sker der i historiefaget i Skandinavien”
Af 
Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS (Foreningen af Lærere i Samfundsfag) afholder i december i Hasseris et kursus, der har fokus på globaliseringsfænomenet og stiller spørgsmålet ”Globalisering — mellem håb og frygt?”. Dette nummer lægger sig op af dette tema med både lokale og globale briller og spreder sig fra antikke vinkler til højaktuelle temaer. I de to første artikler er der fokus på den universelle historieskrivning — menneskehedens historie. I ”Globalhistorie før og nu” gennemgår ph.d. Benjamin Pedersen den historiske udvikling af universalhistorien fra antikken til i dag. Professor Poul Duedahl dykker i ”Globaliseringsom fredsskabelse — Om UNESCO’s forsøg på at … Continue reading “Noter #239: Globalisering”
Som alle ved er Holocaust og andre folkedrab blevet indskrevet i ungdomsuddannelsernes undervisning som et kernestofområde i historiefaget fra august 2022, samt i folkeskolens historiekanon med overskriften Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943. Her i 2023 er der nu udgivet en ny tema- og undervisningsbog ”Vejen til Folkedrab: Før, under og efter Holocaust” af Solvej Berlau og Stine Thuge på forlaget Columbus. Det er oppe i tiden at deklarere, når man skriver, så jeg vil straks deklarere, at jeg for snart et halvt gymnasielærerlivs tid siden tilbage i 2002, som den ene af to specialestuderende i historie på KU udgav … Continue reading “Anmeldelse — Vejen til folkedrab”
Stemmer i stilheden er en hjemmeside med undervisningsmateriale, som kan bruges i sammenspil med animationsfilmen af samme navn. Filmen varer 18 minutter og handler om den dengang 14-årige Bent Melchior og hans families flugt til Sverige i oktober 1943. Sammen med undervisningsmaterialet inviterer filmen til debat, der skal være med til at forhindre, at historien gentager sig. Filmen og det nye undervisningsmateriale kan skabe og inspirere til debat af de værdier, der kom til udtryk i samtiden og hvorfor det er vigtigt at diskutere dem i dag. Humanity in Action har produceret filmen, mens det tilhørende undervisningsmateriale er udviklet af Ghetto Fighter House … Continue reading “Undervisningsmateriale — Stemmer i stilheden”
Af Hans Wagner 
Katrine Charlotte Busks undervisningsbog ”Danmark i 1800-tallet” behandler Danmarks udvikling i denne periode med særligt fokus på befolkningens levevilkår. Fremstillingen er struktureret, så den store ramme med Englandskrigene og De slesvigske krige behandles først i bogen og derefter de økonomiske forandringer samt nye levevilkår for landbobefolkning, arbejdere og borgerskab. Til sidst gennemgås demokratisering og forfatningskamp. Denne opbygning gør det tydeligt, hvilken rolle de enkelte samfundsgrupper samt nationalitet og krig har spillet ind på den politiske proces. Der er på den måde for så vidt set ikke så meget nyt i valget af emner, når det handler om dansk historie i … Continue reading “Anmeldelse — Danmark i 1800-tallet”
Historielærerforeningens bestyrelse har et rotationsprincip, hvor medlemmerne af bestyrelsen maksimalt kan sidde 6 år. På generalforsamlingen 2021 udtrådte Lasse Taagaard Jensen, Winnie Færch, Lars Peter Visti Hansen og Heidi Funder. I den nye bestyrelse trådte Søren Torbjørn Svendsen, Emilie Kjersgaard Mortensen, Trine Villumsen og Nikolaj Petersen. Niels N. Petersen, Kristian Arentsen, Amalia Dea Bonne, Mirela Redzic og Espen Espensen fortsatte i bestyrelsen. Jens Nørgaard Lauridsen blev valgt som suppleant. Bestyrelsen konstitueredes med Niels som formand, Kristian som næstformand og Mirela som kasserer. Peder Kragh fortsatte som foreningens regnskabsfører og Rasmus Østergaard fortsatte som foreningens revisor. I bestyrelsen har vi arbejdet … Continue reading “Beretning for historielærerforeningens bestyrelse 2021–2023”
Foreløbig dagsorden for ordinær generalforsamling i Historielærerforeningen d. 9.11.23 kl. 17.00 på Storebælt Sinatur hotel & konference, østerøvej 121 i Nyborg: 1. Valg af referent 2. Valg af ordstyrer 3. Bestyrelsens beretning og diskussion 4. Kassererens beretning og diskussion 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg af ny bestyrelse og suppleant 8. Valg af revisor 9. Eventuelt
Af 
For 18. gang udskriver Historielærerforeningen en historiekonkurrence. Årets tema er “Krig og fred”. Billeder til inspiration Læs reglerne her Billeder er lånt fra pexels.com
Af Kim Hornbech 
Historien om Industrialiseringen fortælles igen og igen — og hver gang er der nye kapitler at tilføje. Unægtelig er der sket meget siden Newcomens dampmaskine fra 1712, men ikke desto mindre er de dersens maskiner stadig med til at forme vores samfund og vores liv på nye, ukendte måder. Først var det vand- og dampkraft, der førte til nye samfundsformer; dernæst var det elektrificeringen og samlebåndet, som vendte op og ned på den første industri. Efter 2. Verdenskrig begyndte elektronikken så småt at vinde indpas og førte op igennem det tyvende århundreds sidste del til øget automatisering idet der kaldes … Continue reading “Anmeldelse — Industri 4.”