
Sidste efterår var der breaking news og gul bjælke alle vegne, da de to brødre og kamphaner, Noel og Liam Gallagher, endelig og langt om længe genforenedes med henblik på denne sommers måske største musikbegivenhed: det genopståede Oasis’ turné, der skulle bringe dem rundt i Storbritannien og alle os, der var unge i 1990’erne kunne kun drømme om at få billetter til at skråle med på Wonderwall og Don’t look back in anger.
Oasis’ genforening trækker tråde tilbage til dengang, Storbritannien var cool. Da New Labour tog verden (eller måske mere Vesteuropa) med storm, Tony Blair kunne gå på vandet, og lynet i Harry Potters pande var ikonisk. Dengang vi længtes efter Doc Martens med Union Jack, og det virkede som om, at Storbritannien skulle blive ledestjerne for et post-koldkrigs-Europa. Og så – sådan lidt ud af det blå: Brexit, kriser, UKIP, selvstændighedsbevægelser i Det Forenede Kongeriges knap så forenede dele, opgør med og mod kolonialismens spøgelser…
Som det vil være de fleste af Noters læsere bekendt, fortæller myten, at ravnene ved Tower, som er på forsidebilledet, beskytter England, tronen og kronen. Skulle de flyve væk, falder England. Som de fleste nok også ved, er ravnenes vinger stækket, men spørgsmålet er, om de i tidens aktuelle tilstand er i gang med at beskytte eller flygte…?
Det Noter, du sidder med i hånden, spiller bolden op til årets Hasseris-kursus med fokus på Storbritannien. Det første indlæg er et uddrag af James Hawes’ bog “Den korte historie om England”, og uddraget fokuserer i særdeleshed på 1980’ernes og 1990’ernes politiske, økonomiske og sociale forandringer og forviklinger. Heri beskrives, hvordan større og større dele af provins-England er afkoblet et globaliseret London i høj vækst.
Ole Helmersens artikel “Befinder Storbritannien sig midt i en engelsk politisk revolution?” fortsætter diskussionen og har et helt aktuelt perspektiv på, hvor britisk politik bevæger sig hen ad i disse år frem mod det næste valg i 2029.
Marianne Qvortrup Fibiger beskæftiger sig i sin artikel “Hinduisme som produkt af britisk tænkning?” med, hvordan hinduismen bliver til en ‘isme’, og hvordan den britiske kolonitid er med til at udvikle ‘ismen’ i samklang med lokale indiske eliter. Artiklen indskriver sig derfor også i en større debat om kolonialismens arv.
Denne debat handler også temaets fjerde og sidste artikel om. “Imperiets lange skygger” er skrevet af Christian Damm Petersen og handler om den nyere og aktuelle diskussion om imperialismens betydning i dag. Her er hovedsynspunkterne – ikke overraskende – at briterne skal være stolte af deres imperiale fortid på den ene side og skamme sig over den på den anden side.
Vi håber, at du finder inspiration til et nyt forløb om Storbritannien, der, som artiklerne mere end antyder, er rigt på både (pop)kulturhistorie, politisk-økonomisk historie og diskussioner om historiebrug og den historiske arvs betydning.
God læselyst og Spice up your life (som Spice Girls sang i 1997!)
| Temaartikler | |
| Uddrag af “Den korte historie om England” Af James Hawes | 4 |
| Befinder Storbritannien sig midt i en engelsk politisk revolution? Af Ole Helmersen | 10 |
| Hinduisme som produkt af britisk tænkning? Af Marianne Qvortrup Fibiger | 16 |
| Imperiets lange skygger i britisk historie Af Christian Damm Pedersen | 21 |
| Uden for tema | |
| Beretning fra bestyrelsen | 28 |
| Referat fra generalforsamlingen | 32 |
| Rejseberetning — 8 dages rejsekursus til Tunesien Af Sigrid Østerbye Skovlund | 37 |
| Anmeldelser | 45 |

