Danske elever med i Internationalt projekt

På vej til flyveren med min elev Aziza Meqdad… God stemning i luften og glæde… Aziza fortæller mig, hvor underligt de andre elever synes, det er, at hun rejser alene med sin lærer, men at hun selv er rigtig glad. Hun ved ikke helt hvad der venter hende, men hun glæder sig vældig meget til den nye oplevelse. Vi er nemlig på vej til EuroClios årlige konference i Vilnius. Aziza er med som elev. EuroClios 29.årlige konference modtager elever for første gang. Og min elev er med… Hvor er jeg stolt af det! Jeg, som har fulgt EuroClios arbejde i alle de 17 år hvor jeg har været i branchen som lærer… Dette er min første årlige konference hvor jeg selv er afsted, og så er jeg alligevel med til at danne ny historie for EuroClio, nemlig ved at medbringe en elev. Skøn følelse… Derudover er det også en skøn følelse at eleven, som jeg har med, er en flygtning fra Syrien, som udvider sin horisont til endnu en dimension. Selvom hun slet ikke er valgt af denne grund, men simpelthen fordi hun var den eneste som meldte sig til at rejse alene med sin lærer i fire dage til et ukendt sted og nye oplevelser.

På konferencen mødes Aziza med en elev fra Slovakiet, en elev fra Bosnien og Hercegovina og 8 litauiske elever. De skal sammen med Aaron Peterer fra Østrig og Poula O’Donohoe og Monika Lendermann fra EuroClio udarbejde et nyt Place Based Learning (PBL) projekt, se billede 1, 2 og 3. PBL er en metode hvor man bruger steder og monumenter fra de lokale omgivelser i undervisningen. Vi har brugt PBL-metoden i et projekt med vores elever med titlen National Socialisme – Før og nu. Dette var et skønt projekt hvor skolens rektor Lars Amdisen Bossen, som også er historielærer, og jeg selv fik lov til at udarbejde et projekt efter vores eget ønske og indenfor de budgetrammer som EuroClio har styret for EU-midler. Vi fik lov til at lave sjove udflugter og invitere foredragsholdere til skolen for de 30 elever på skolens Internationale Linje igennem år 2022.

Det overordnede tema var National Socialisme, og at dette ikke skal ske igen. EuroClio vil have os til at arbejde med værdier i modellen udarbejdet af Europarådet, se figur:

Du kan se mere om sommerfuglemodellen på: https://www.coe.int/en/web/reference-framework-of-competences-for-democratic-culture/context-concepts-and-model

Det er nogle gode værdier som vi sagtens kunne se os arbejde i. Da der er mange værdier, har vi valgt at koncentrere os om empati og åbenhed mod andre i vores samfund. For at se hele programmet kan du se rammen her eller mere detaljeret PowerPoint her, Her kommer en beskrivelse af et par af programmets dele som alle tilsammen var med til at danne elevens overordnede forståelse af ideologien, kan det ske igen, kan det ske i dag og hvad kan eleverne selv gøre for at forhindre fremmedgørelse af andre som i yderste konsekvens fører til holocaust og folkemord?

Ramme: Overordnet formål og programmet

Projektet

Formål: at eleverne får dybere forståelse af årsagerne til diskrimination i nuet.

EuroClios vision: at eleverne bliver mere ansvarlige og engagerede borgere i omverden.

Program

1/6/2022 – Forståelse af projektets vigtigheden

Introduktion til projektet
Mindmap: hvordan ser eleverne National Socialisme i dag?
Online foredrag med Aaron om dagens syn på hvad der skete i holocaust/folkedrab gennem monumenter og gader i verden (Europa og USA)
Film: Bølgen
Frokost
Øvelse: Eksklusion/inklusion. Diskuter det også i forhold til filmen.
Mirelas oplæg om at være flygtning med fokus på inklusion/eksklusion.
Opsummering af dagen

2/6/2022 – Forståelse af historiens og monumenternes betydning — Esbjerg

Tog til Esbjerg
Workshop om den nazistiske raceideologi og forfølgelse af jøder, homoseksuelle, romaer og invalide på Esbjerg Museum og arkiv
Frokost
Gravlund kirkegård
Tog hjem til Vejen. I toget skal I skrive gruppernes refleksioner fra dagen.

3/6/2022 – Forståelse af nutiden og betydning af vores egne handlinger

Elever reflekterer over hvad de har lært indtil nu
Peter Langwithz Smith om National Socialistisk ideologi igennem fortælling om Auschwitz
Forberedelse til mødet med studerende fra Slovakiet
Frokost
Online møde med eleverne fra Slovakiet som har arbejdet med samme projekt. Formålet var at sætte ord på eget projekt og høre hvor forskelligt kan det være fra land til land, samt tale med andre unge mennesker om deres liv og skolen
Diskussion i plenum: hvad kan vores unge mennesker gøre i deres nutid for at inkludere andre samt hvem er det der skal inkluderes
Refleksioner over de tre arbejdsdage samt emnevalg til PodCast i efteråret

Efterår – Forståelse af historiens brug

19/9/2022 — FLUGT museum i Oksbøl
18/9/2022–21/9/2022 – Aaron arbejder med 5 elever på en tutorial (kort video om projektet) der skal lanceres sammen med andre landets tutorials og kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=h‑tDq9lC2oQ
11/10/2022–13/10/2022 – elevernes udarbejdelse af Podcasts og præsentation til to 8.klasser fra området

Et af de tiltag, som gav eleverne en forståelse for at deres måde at være på over for mennesker omkring dem, ikke er ligegyldig, var øvelsen om inklusion. Eleverne skulle hver for sig skrive ned på et stykke papir hvornår de sidste gang har følt sig ikke inkluderet. De skulle beskrive følelsen, og hvad der udløste denne følelse. Senere igennem forløbet kom vi ofte tilbage til begreberne inklusion/eksklusion.

Derudover havde vi et online foredrag af østrigeren Aaron Peterer om monumenter og gadenavne i verden der enten minder om holocaust, folkedrab, nazistiske ideologier og lignede eller netop det modsatte, nemlig hylder dem der udfører sådanne grusomheder. Man skulle ikke tro at dette er muligt i dagens moderne verden, men… Aaron talte også om de usynlige monumenter, altså dem der burde være der men ikke er der, og hvad dette betyder for den kollektive historieforståelse. Alt i alt var hans oplæg en øjenåbner for, hvordan man i lande bruger eller misbruger monumenter og gadenavne til at hylde en bestemt historiefortælling.

Et andet tiltag var at vise filmen Bølgen. Den var med til at få eleverne til at forstå at det sagtens kan ske igen. Det handler ikke om noget der er så langt tilbage og så fjernt fra os. Frihed til at være forskellig fra andre er en del af det demokratiske samfund, og noget vi skal værne om hvis vi gerne vil beholde den.

Jeg holdt selv et foredrag om min personlige historie igennem krigen i Eksjugoslavien, og hvornår det er man bliver flygtning, altså fremmedgjort. Var det da ens hus brændte ned men familien blev i byen i lidt over et år efter dette? Var det da jeg sammen med min mor flygtede kun 35 kilometer væk fra byen men på den anden side af grænsen, hvor jeg ikke fik lov til gå i skole selvom vi boede der i 15 måneder? Eller var det, da vi ankom til Danmark og skulle starte forfra med sprog, kultur…? Rettigheden til at gå i almindelig dansk skole eller være på en almindelig dansk arbejdsplads var ikke naturligt givet. Hvornår stoppede man med at være flygtning? Da man fik dansk statsborgerskab? Da man lærte sproget godt nok? Hvornår er det godt nok? Da man blev integreret nok? Hvornår er man integreret nok til ikke at være fremmedgjort, osv.?

Derudover var vi på to ture ud af huset. Den ene var til Esbjerg for at besøge den gamle kirkegård, se billede . Her så eleverne tyske soldater ligge et par hundrede meter fra de allierede soldater. Guiden fortalte endda historien om to soldater der døde i en flykamp mod hinanden. En britisk og en tysk soldat der døde, i kamp mod hinanden, blev begravet med 15 minutters interval og par hundrede meter fra hinanden. Er krigen meningsløs? De så også en del børnegrave. Det var tyske flygtninge som ikke kunne overleve de hårde vilkår i at være på flugt. Endnu et paradoks. Tyskerne havde magten her i landet med alt hvad dette indebar af det gode liv og kort efter, da krigen sluttede, var tyskerne flygtninge i ret svære vilkår. På en måde er det igen en understregning af at alle kan blive flygtninge fra den ene dag til den anden, og hvad er det der fremmedgør dem, og hvornår stopper man med at være flygtning?

Den anden udflugt var til det nyåbnede FLUGT museum. Vi startede med en guidet tur omkring den gamle flygtningelejr som har huset maksimum 36 000 tyskere. Det var en rigtig god guidet tur med inklusion af et rollespil og kan varmt anbefales, se billede. Den anden del var at komme ind og på egen hånd udforske museet som har en udstilling om de mange forskellige flygtninge og deres alligevel lignende skæbner. Museet har formået at sætte ansigter på de talrige flygtninge igennem tiden og vække elevernes følelser. Her i maj 2023 har det fået international anerkendelse og pris som årets udstilling. Så helt klart et besøg værd.

Derudover havde eleverne fornøjelsen af at høre en Auschwitz-ekspert, Peter Langwithz Smith, fortælle udvalgte rørende historier om børn og kvinder på vej til gaskammeret, og om hvordan fremmedgørelse gjorde det muligt for tyskerne at udføre dette.

Til sidst udarbejdede eleverne podcasts om specifikke emner fra projektet og præsenterede det for to 8.klasser, og dette var med at holde dem aktive omkring et emne som de har arbejdet med før og dermed nemt kan opleves som trivielt.

Skolens rektor Lars Amdisen Bossen og jeg blev igennem forløbet klar over de mange muligheder og mange måder at udføre dette projekt på. Vi har valgt denne og håber at du kan blive inspireret, men forstår at der er så mange andre muligheder og alt for lidt tid i hverdagsundervisningen. Her kunne det længdemæssigt kun lade sag gøre fordi vi brugte to af elevernes ’Flere Faglige’-forløb, at finde tiden til et så omfattende projekt. Men der er heller ingen tvivl om at både eleverne og vi selv har nydt denne mulighed og netop derfor deler den med jer her.

Da projektet var internationalt med elever og lærere fra Belgien, Bosnien og Hercegovina, Slovakiet, Spanien og os danskere, fik alle disse lande et PBL-projekt i hver deres lokalområde. Det blev til 5 vidt forskellige projekter som vi sammen har fremlagt for publikum i Vilnius. Med ret gode omtaler af denne workshop føler vi os ret stolte af projektet og håber på at kunne inspirere andre både med de konkrete tiltag som er beskrevet og/eller med ønske om at række ud til EuroClio og selv arbejde med nogle interessante projekter. Skriv endelig hvis der er spørgsmål til mirela@redzic.com

Som en sidste men væsentlig detalje er det værd at nævne at Aziza stadig er i kontakt med de elever hun mødtes med i Vilnius, og at de er ved at lægge planer om at besøge hinanden i fremtiden.