Genforeningen havde markant indflydelse på elevernes skolegang både før, under og efter 1920. En ny digital udstilling fortæller, hvordan man i klasseværelset sikrede dannelsen af trofaste, fædrelandskærlige borgere – i kampen for nationens overlevelse. ”Genforeningen har haft stor betydning for vores selvforståelse og det vrimler med spændende fortællinger. Skolens rolle i årene omkring Genforeningen er virkelig vigtig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu forsøgt at råde bod på”. Historiker og professor Ning de Coninck-Smith fra projektgruppen Skolehistorie, som står bag udstillingen Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, skete det efter næsten seks … Continue reading “Udstilling: Skolen i Genforeningens lys”
I august måned mødtes bestyrelserne for den danske og den svenske historielærerforening i Lund og diskuterede mulighederne for nordisk samarbejde mellem foreningerne og medlemmerne.
Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme). Artiklerne i dette nummer af ’Noter’ byder på vinkler af byhistorien. Jørgen Elsøes spændende artikel om Middelalderbyernes udvikling giver læseren en betydningsfuld baggrundsviden, så man får bedre indsigt, når man i de følgende artikler læser videre om Aalborgs, Odenses, Københavns og parcelhusbyernes udviklinger, sociale møder og sammensætninger. Jakob Ørnbjerg … Continue reading “Noter #226: Byens historier”
Danske Taler – den levende talesamling rummer en stor online og åbent tilgængelig samling af danske talemanuskripter fra 1800 til i dag. Samlingen opdateres løbende med såvel historiske som helt aktuelle taler og omfatter i øjeblikket lige over 1300 taler fra alle hjørner af det danske samfund. Alle taler, der optages i vores online arkiv, er ledsaget af metadata og en kort profil på taleren. Samlingen repræsenterer en solid kildebank og udgør en oplagt ressource for såvel undervisere i historie som elever på ungdomsuddannelserne. Talerne i samlingen kan anvendes som primærkilder i forbindelse med de årlige DHO opgaver og den årlige … Continue reading “Danske Taler”
Kære kolleger Med sommerferien tæt på, vil jeg først og fremmest ønske alle en god sommer, men også kort informere om FIP i det kommende skoleår og indbyde til at I sender input til mig. FIP i historie (stx/hf/hfe) vil i skoleåret 2020–2021 være anderledes end i de foregående år, hvilket jeg også nævnte for og diskuterede med deltagerne på årets FIP-kurser i faget. FIP-kurserne i historie vil i skoleåret 2020–21 være centrerede om en række konkrete udviklingsprojekter i faget. Der afholdes i september et indledende kursus, hvor det faglige udviklingsprojekt introduceres, rammesættes og der laves aftaler om det videre forløb i netværksgrupper. Herefter skal man … Continue reading “Nyt fra fagkonsulenten – juni 2020”
Det dansk-tyske grænseland er i dag præget af et veludviklet og frugtbart samarbejde hen over de nationale skel. 100-året for denne grænse kan være en god anledning til at erindre om de stærke følelser og de politiske kræfter, der var i spil, da den blev fastlagt. Og det er netop det overordnede sigte med GENFORENINGEN 1920. Bogen bygger på de grundige fremstillinger af Sønderjyllands og genforeningens historie, der allerede foreligger, men den får sit særpræg ved at fokusere på de mænd, der greb til handling, da det tyske nederlag på Vestfronten i 1918 åbnede for en grænseændring. En række personligheder … Continue reading “Kampen om grænsen”
De senere år har Death-of-democracy-bøger udviklet sig til en selvstændig subgenre, som har fostret talrige internationale bestsellers. Det kan derfor ikke undre, at alle døde demokratiers moder, Weimarrepublikken, bliver taget op til selvstændig behandling. Forfatterne til ”Banemændene” er både historikere og journalister, hvilket skinner tydeligt igennem i den måde bogen er bygget op på. Udviklingen fra 17. november 1932 (hvor von Papen gik af som kansler efter årets andet rigsdagsvalg) til 30. januar 1933 (hvor Hitler blev udpeget til rigskansler) skildres bogstavligt talt dag for dag. For hver dag indledes fremstillingen med et par klip fra dagens aviser. Ofte er der … Continue reading “Klokkerne ringer for Weimarrepublikken”
I beskrivelsen af Danmarks kortlægning findes der to sværvægtere. I det ene hjørne står en gammel klassiker: N. E. Nørlunds Danmarks Kortlægning fra 1943 (2. udg.), der blev udgivet, som en del af serien Geodætisk Instituts skrifter i anledning af instituttets 100-års jubilæum. Her er tale om en sværvægter; ved indvejningen sprang bogen min køkkenvægts skala, så vægten må være 5kg+ med målene 50x32,5x4cm. Værket er tilmed flankeret i ringhjørnet af tre sekundanter; supplementbindene om Grønland, Island og Færøernes kortlægning. Værket har udover sin lidt tunge beskrivende del hele 105 udfoldelige kort. I det andet hjørne står det nye kartografiske værk … Continue reading “Kortlægningen af Danmark”
Det forekommer nærliggende at markere 100 året for den spanske syge med en bog, og med udbruddet af COVID-19 er historiske epidemier jo mere aktuelle end nogensinde. Efter forfatterens mening har den spanske syge desuden slet ikke fået den plads i historien der tilkommer den, og navnlig har han ønsket at ”give stemme til de danske, som var øjenvidner til katastrofen” (s. 10). Det er klart at disse stemmer er det vigtigste for forfatteren, ikke tal og statistikker.Der er gået et solidt arbejde forud med at finde stemmerne, og selv om forfatteren ikke har brugt præcise henvisninger ”for ikke at … Continue reading “Værre end covid-19”
Så længe jeg har undervist, har der ikke været en samlet fremstilling af Englands/Storbritanniens historie, men det er der nu rådet bod på med denne fine bog skrevet af to erfarne undervisere fra Frederiksborg Gymnasium. Tak for det!Bogen er blevet ganske omfattende, og derfor har forfatterne rigtigt valgt at lægge de 51 kilder på forlagets hjemmeside, og de er forsynet med gode spørgsmål, men af en eller anden mærkelig grund følger opdelingen af kilderne ikke bogens kapitelinddeling – men pyt med det! Lærebogen, der også med fordel kan læses af andre interesserede, er delt op i 24 kapitler, og bogen er … Continue reading “Fin lærebog om Storbritanniens historie”
