Udstil­ling: Sko­len i Gen­for­e­nin­gens lys

Gen­for­e­nin­gen hav­de mar­kant ind­fly­del­se på ele­ver­nes sko­le­gang både før, under og efter 1920. En ny digi­tal udstil­ling for­tæl­ler, hvor­dan man i klas­se­væ­rel­set sik­re­de dan­nel­sen af tro­fa­ste, fæd­re­land­skær­li­ge bor­ge­re – i kam­pen for natio­nens over­le­vel­se.

”Gen­for­e­nin­gen har haft stor betyd­ning for vores selv­for­stå­el­se og det vrim­ler med spæn­den­de for­tæl­lin­ger. Sko­lens rol­le i åre­ne omkring Gen­for­e­nin­gen er vir­ke­lig vig­tig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu for­søgt at råde bod på”.

Histo­ri­ker og pro­fes­sor Ning de Conin­ck-Smith fra pro­jekt­grup­pen Sko­le­hi­sto­rie, som står bag udstil­lin­gen

Da Søn­derjyl­land blev gen­for­e­net med Dan­mark i 1920, ske­te det efter næsten seks årti­er med kon­flik­ter og tov­træk­ke­ri­er mel­lem Dan­mark og Preus­sen, det sene­re Tys­kland. På beg­ge sider af græn­sen var klas­se­væ­rel­set en cen­tral spil­ler, når det gjaldt udform­nin­gen af frem­ti­dens bor­ge­re. Og det fokus fort­sat­te op igen­nem 1900-tal­let. En ny digi­tal udstil­ling ser nær­me­re på de ansku­el­se­s­tav­ler lærer­ne præ­sen­te­re­de ele­ver­ne for, den lit­te­ra­tur, der var med til at for­me ele­ver­nes fæd­re­lands­for­stå­el­se og den natio­na­le fæd­re­lands­hi­sto­rie, der skul­le sik­re de kom­men­de gene­ra­tio­ners til­knyt­ning til Dan­mark. Men det var på bekost­ning af dan­ske og tyske min­dre­talskul­tu­rer på beg­ge sider af græn­sen. En frem­gangs­må­de, der sta­dig ses i den dan­ske sko­le i dag.

Rek­la­me for udstil­lin­gen

Kam­pen om de unge

Efter neder­la­get til Preus­sen i 1864, måt­te man tæn­ke om i Dan­mark. Lan­det var ble­vet min­dre, mere ube­ty­de­ligt, og måske i fare for helt at for­svin­de. Man måt­te se indad. I den digi­ta­le udstil­ling ’Hvor går græn­sen?’ får vi et ind­blik i hvor­dan ansku­el­ses­bil­le­der, lit­te­ra­tur og sprog blev brugt i under­vis­nin­gen, for at give sko­le­e­le­ver­ne en natur­lig til­knyt­ning til deres fæd­re­land og for­be­re­de dem på at del­ta­ge i kam­pen for natio­nens over­le­vel­se. Ansku­el­ses­bil­le­der var illu­stra­tio­ner, der hang i sko­lestu­en og illu­stre­re­de flora, fau­na, histo­rie, reli­gion og andre fag­om­rå­der. I de dan­ske sko­ler foku­se­re­de lærer­ne på at give de kom­men­de gene­ra­tio­ner for­stå­el­se for det dan­ske sprog, ind­sigt i den sær­li­ge dan­ske kul­tur og viden om fæd­re­lands­hi­sto­ri­en, så de kun­ne støt­te op om lan­dets fort­sat­te eksi­stens. De dan­ske ele­ver blev præ­sen­te­ret for ansku­el­ses­bil­le­der af Dan­marks old­tid, de bar­ske vikin­ger, den nor­di­ske myto­lo­gi og Dan­marks histo­rie. Fokus var på de opbyg­ge­li­ge for­tæl­lin­ger om slag, der blev vun­det, fjen­der, der blev ned­kæm­pet og en stærk nation, der altid kla­re­de sig, trods mod­stand. Den sam­me for­tæl­ling fandt sted syd for græn­sen med omvendt for­tegn.

Kul­tur­kon­flikt

Den hef­ti­ge kul­tur­kamp i sko­len ske­te på bekost­ning af de man­ge sko­le­e­le­ver, der enten var en del af det dan­ske min­dre­tal syd for græn­sen eller det tyske min­dre­tal nord for græn­sen. Det var en gam­mel sprog­kon­flikt med rød­der langt til­ba­ge i histo­ri­en. Inden neder­la­get i 1864 tvang den dan­ske stat de tysk­sin­de­de sko­lebørn ind i en dansk sko­le­kul­tur i her­tug­døm­mer­ne. Det var igen­nem børn og unge man skul­le sik­re natio­nens frem­tid og de, der ikke hav­de dan­ske rød­der, søg­te man at påvir­ke og assi­mi­le­re i sam­fun­det. En ikke upro­ble­ma­tisk til­gang, der skab­te kon­flik­ter på kryds og tværs af kul­tu­rer, sprog og fysi­ske græn­ser
Histo­ri­ker og pro­fes­sor Ning de Conin­ck-Smith, fra DPU på Aar­hus Uni­ver­si­tet, sid­der med i pro­jekt­grup­pen Sko­le­hi­sto­rie, som står bag udstil­lin­gen. Hun fin­der emnet yderst rele­vant, ikke mindst i for­bin­del­se med 100-året for Gen­for­e­nin­gen:

”Gen­for­e­nin­gen har haft stor betyd­ning for vores selv­for­stå­el­se og det vrim­ler med spæn­den­de for­tæl­lin­ger. Sko­lens rol­le i åre­ne omkring Gen­for­e­nin­gen er vir­ke­lig vig­tig – men den hører vi ikke så meget om. Det har vi nu for­søgt at råde bod på”.


FAKTA
Udstil­lin­gen Hvor går græn­ser­ne? er pro­du­ce­ret af Sko­le­hi­sto­rie i et sam­ar­bej­de med Aar­hus Uni­ver­si­tet.


Se udstil­lin­gen her

(Tek­sten er en pres­se­med­del­el­se fra Sko­le­hi­sto­rie)

0

Skriv en kommentar