Vær­re end covid-19

Den spanske syge Book Cover
Den span­ske syge Poli­ti­kens For­lag 384 sider Se hos for­lag

Det fore­kom­mer nær­lig­gen­de at mar­ke­re 100 året for den span­ske syge med en bog, og med udbrud­det af COVID-19 er histo­ri­ske epi­de­mi­er jo mere aktu­el­le end nogen­sin­de. Efter for­fat­te­rens mening har den span­ske syge des­u­den slet ikke fået den plads i histo­ri­en der til­kom­mer den, og navn­lig har han ønsket at ”give stem­me til de dan­ske, som var øjen­vid­ner til kata­stro­fen” (s. 10). Det er klart at dis­se stem­mer er det vig­tig­ste for for­fat­te­ren, ikke tal og sta­ti­stik­ker.
Der er gået et solidt arbej­de for­ud med at fin­de stem­mer­ne, og selv om for­fat­te­ren ikke har brugt præ­ci­se hen­vis­nin­ger ”for ikke at for­styr­re læse­ren unø­digt”, er man sjæl­dent i tvivl om hvor ind­hol­det stam­mer fra. For hvert kapi­tel er det anført hvil­ke kil­der det hoved­sa­ge­lig byg­ger på, og des­u­den er der man­ge cita­ter hvor ophavs­man­den er nævnt i tek­sten. Der er også en omfat­ten­de kil­de­li­ste til sidst i bogen.

Bogen består af man­ge, små kapit­ler, hver især byg­get op som en avis­ar­ti­kel – natur­ligt for en for­fat­ter der er jour­na­list. Det gør bogen let at læse, man kan tage den op og læg­ge den fra sig igen uden at miste noget af sam­men­hæn­gen. De kor­te kapit­ler gør så at læn­ge­re frem­stil­lin­ger af begi­ven­heds­for­løb bli­ver delt op i fle­re kapit­ler der ikke nød­ven­dig­vis står i for­læn­gel­se af hin­an­den.

Bogens pri­mæ­re ind­hold er øjen­vid­neskil­drin­ger­ne. Der er også mere ”neut­ra­le” frem­stil­lin­ger af epi­de­mi­ens for­løb og for­an­stalt­nin­ger­ne mod den, men det er helt klart ”stem­mer­ne” der er det bæren­de ele­ment. Stem­mer­ne taler om per­son­li­ge tra­ge­di­er, med nav­ne og bag­grund. Det gør bogen medri­ven­de og under­hol­den­de, men unæg­te­lig van­ske­lig at anven­de i under­vis­nings­sam­men­hæng. Over­væg­ten af dra­ma­ti­ske og tragi­ske syg­doms­for­løb kan også let give et for­teg­net bil­le­de af syg­dom­mens døde­lig­hed. For­fat­te­ren har ikke vovet sig frem med tal for hvor stor en del af de smit­te­de der rent fak­tisk døde af syg­dom­men. I en anden bog om sam­me emne, også fra 2018, anfø­res et tal på ca. 2 % (Hans Tri­er: Angst og eng­le). Det er nok væsent­lig lave­re end man vil­le have gæt­tet på efter læs­nin­gen af Heisz’s bog.

Hvis man leder efter tal og sta­ti­stik­ker, kan man fin­de gan­ske man­ge i Tri­ers bog. Der er blandt andet en sær­de­les tan­ke­væk­ken­de tabel der viser den sam­le­de døde­lig­hed i Dan­mark i åre­ne 1916–20. Den span­ske syge, som Hei­sz udnæv­ner til ”histo­ri­ens mest død­brin­gen­de epi­de­mi”, får ikke den sam­le­de døde­lig­hed til at sti­ge næv­ne­vær­digt i de kri­ti­ske år 1918 og 1919. I hele peri­o­den lig­ger døde­lig­he­den sta­bilt på lidt under 40.000 pr år. Det må så bety­de at andre syg­dom­me ”gav plads” til de 12–15.000 der menes at være døde af den span­ske syge i løbet af de to år. Nor­malt har man betrag­tet den span­ske syge som en ”demo­kra­tisk” epi­de­mi, der ikke gjor­de for­skel på rig og fat­tig, sund og rask, men måske har den alli­ge­vel mest haft bud efter dem der på en eller anden måde var sva­gest og ellers vil­le være buk­ket under for andre syg­dom­me.

0

Skriv en kommentar