Dan­mark som kon­flik­tzo­ne

Dan­mark som kon­flik­tzo­ne

Konfliktzonen Danmark - stridende fortællinger om dansk historie Book Cover
Kon­flik­tzo­nen Dan­mark — stri­den­de for­tæl­lin­ger om dansk histo­rie
Sis­sel Bjer­rum Fos­sat, Ras­mus Glent­høj & Lone Køl­le Mar­tin­sen
Gads for­lag 2018 Bog 408 sider Se hos for­la­get

Er den idyl­li­ske for­tæl­ling om Dan­mark så enty­dig, upro­ble­ma­tisk og kon­sensus­præ­get, som den ofte bli­ver frem­stil­let?


Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt.

Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at præ­sen­te­re dis­kus­sio­ner om for­tids­for­tolk­nin­ger i en sam­let udgi­vel­se, og der­for er det med stort udbyt­te, at man i den­ne anto­lo­gi har mulig­hed for at føl­ge
bag­grun­de­ne og argu­men­ter­ne for og imod for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger.

Den­ne til­gang, hvor man i anto­lo­gi­en under­sø­ger for­tæl­lin­ger­nes ind­fly­del­se og magt i sam­fun­det, er præ­get af 2 hoved­dis­kus­sio­ner;

a) mel­lem den radi­ka­le histo­ri­ker­tra­di­tion og nye­re histo­ri­ke­re og
b) mel­lem hvor­dan poli­ti­ke­re har brugt histo­ri­ker­nes for­tæl­lin­ger poli­tisk og hvor­dan poli­ti­ke­re har for­søgt at ska­be for­tæl­lin­ger der (til­fæl­digt eller ej) er i mod­strid med viden­ska­bens for­tæl­lin­ger.

Med foku­se­rin­gen på stri­den­de for­tæl­lin­ger leve­rer anto­lo­gi­en man­ge mulig­he­der for, at under­vis­nin­gen kan tage udgangs­punkt i nuti­den, og hvor­dan sam­ti­dens for­tæl­lin­ger defi­ne­rer for­skel­li­ge for­ti­der. At histo­ri­en ikke er defi­ne­ret på for­hånd, er en vær­di­fuld lære i histo­rie i ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne,

Niels Nød­de­bo Peter­sen

Et af de mest kri­ti­ske ind­læg imod en bestemt poli­tisk brug af histo­rie leve­res af histo­ri­ke­ren Per Boje, der mener, at Dan­mark bl.a. ikke er ble­vet rige­re, for­di ’Dan­mark var så at sige fan­get af Ven­stres og Det Radi­ka­le Ven­stres suc­ces med at hen­te støt­te i grund­for­tæl­lin­gen om, at rød­der­ne til vel­stan­den lå i land­bru­get og ikke i mere innova­ti­ve og videns­ba­se­re­de erhverv. Selv Soci­al­de­mo­kra­ti­et køb­te tid­ligt for­tæl­lin­gen (..)’ På den­ne måde har dansk land­brug fået en sær­lig pri­vil­e­ge­ret posi­tion poli­tisk – en posi­tion, der har sæn­ket væk­sten, for­di poli­ti­ke­re ikke har sik­ret inve­ste­rin­ger i andre mere frem­tids­du­e­li­ge akti­vi­te­ter.

Med foku­se­rin­gen på stri­den­de for­tæl­lin­ger leve­rer anto­lo­gi­en man­ge mulig­he­der for, at under­vis­nin­gen kan tage udgangs­punkt i nuti­den, og hvor­dan sam­ti­dens for­tæl­lin­ger defi­ne­rer for­skel­li­ge for­ti­der. At histo­ri­en ikke er defi­ne­ret på for­hånd, er en vær­di­fuld lære i histo­rie i ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, og ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ kan der­for bru­ges som erstat­ning for, eller sup­ple­ment til de man­ge kon­sensus­præ­ge­de lærebø­ger, fx Dan­marks­hi­sto­ri­er, der net­op ukri­tisk repro­du­ce­rer man­ge af de i anto­lo­gi­en præ­sen­te­re­de kon­sensus­for­tæl­lin­ger.
Det bli­ver spæn­den­de at læse kom­men­de bøger om stri­den­de for­tæl­lin­ger, der går til­ba­ge til tid­li­ge­re peri­o­der – oplag­te strids­om­rå­der kun­ne være ’Vikin­ge­tid’ og ’danskhed/ natio­na­lis­me’.

Skriv en kommentar