Fin lære­bog om Stor­bri­tan­ni­ens historie


Så læn­ge jeg har under­vist, har der ikke været en sam­let frem­stil­ling af Englands/Storbritanniens histo­rie, men det er der nu rådet bod på med den­ne fine bog skre­vet af to erfar­ne under­vi­se­re fra Fre­de­riks­borg Gym­na­si­um. Tak for det!
Bogen er ble­vet gan­ske omfat­ten­de, og der­for har for­fat­ter­ne rig­tigt valgt at læg­ge de 51 kil­der på for­la­gets hjem­mesi­de, og de er for­sy­net med gode spørgs­mål, men af en eller anden mær­ke­lig grund føl­ger opde­lin­gen af kil­der­ne ikke bogens kapi­te­lind­de­ling – men pyt med det!

Lære­bo­gen, der også med for­del kan læses af andre inter­es­se­re­de, er delt op i 24 kapit­ler, og bogen er karak­te­ri­se­ret ved meget fine illu­stra­tio­ner for­sy­net med gode bil­led­tek­ster, og hvert kapi­tel ind­le­des med et flot bil­le­de over to sider – det er indbydende!

Bogen har man­ge kva­li­te­ter. Den er gen­ne­m­ar­bej­det og skre­vet i et godt sprog, der vil være let til­gæn­ge­ligt for næsten alle ele­ver på ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne. Der er i frem­stil­lin­gen lagt vægt på, at vi får hele histo­ri­en med i man­ge dimen­sio­ner. Det er nem­lig ikke kun Eng­lands histo­rie, men både Wales’, Skot­lands og (Nord-)Irlands histo­rie er med i selv­stæn­di­ge kapit­ler. Der er også fle­re selv­stæn­di­ge afsnit/kapitler om Lon­dons histo­rie – fint for dem, der skal på stu­di­e­tur til den­ne by!

For­fat­ter­ne har hel­ler ikke glemt, at histo­rie er andet end poli­tik, kri­ge, øko­no­mi, soci­a­le for­hold, indu­stri­a­li­se­ring, impe­ri­a­lis­me og ulig­hed. Den kul­tu­rel­le histo­rie har også fået sine små lom­mer i frem­stil­lin­gen. Ele­ver­ne kan læse om Sha­kespea­re, om Hän­del og hans musik, om Oscar Wil­de og den for­fær­de­li­ge behand­ling af homo­seksu­el­le i dati­den og om popkul­tur med Beal­te­ma­nia i mere moder­ne tid – det er spændende!

Bogens under­ti­tel er ”fra Bri­tan­nia til Bre­xit”, og det bety­der desvær­re, at et af de kend­te­ste histo­ri­ske monu­men­ter Sto­ne­hen­ge ikke fal­der inden­for ram­men. På den anden side er frem­stil­lin­gen ført helt op til nuti­den med ved­ta­gel­sen af Bre­xit og usik­ker­he­den om, hvor­dan den gam­le, noget for­slå­e­de impe­ri­e­magt vil kla­re sig i en frem­tid uden for det euro­pæ­i­ske fæl­les­skab – det er det sto­re spørgsmål!

Med sine 240 meget tætskrev­ne sider i to spal­ter vil det ikke være en lære­bog, som man læser fra ende til anden med et histo­ri­e­hold. Som for­fat­ter­ne også gør opmærk­som på, kan lære­ren væl­ge ud og væl­ge fra. Men vil man give sig i kast med bogen, kan man let fin­de de rig­ti­ge sider. Det vil være oplagt at gri­be fat i den engel­ske udvik­ling fra 1700-tal­let og frem, hvor der ud af Nord­s­ø­ens tåger duk­ker den revo­lu­tio­ne­ren­de indu­stri­a­li­se­ring i 1700-tal­let og den efter­føl­gen­de glo­ba­le impe­ri­e­magt, der kom til at domi­ne­re ver­den i 1800-tal­let og frem til Før­ste Verdenskrig.

I frem­stil­lin­gen læg­ges der vægt på at få det hele med. Når fx indu­stri­a­li­se­rin­gen for­mid­les, bli­ver der peget på man­ge opfin­del­ser, nybrud, nye maski­ner, nye kana­ler, nye veje, nye soci­a­le for­hold og meget mere. De for­fær­den­de soci­a­le for­hold under den tid­li­ge indu­stri­a­li­se­ring får også en god dæk­ning. Men i den meget ind­holds­mæt­te­de frem­stil­ling sav­ner jeg nog­le over­sig­ter, sam­men­fat­nin­ger og hoved­linjer, der kun­ne gøre det let­te­re for den for­ud­sæt­nings­lø­se elev at hol­de sam­men på den kæm­pe histo­rie, der præ­sen­te­res. Hvad var det nu, der var de vig­tig­ste punk­ter? Hvad er det sær­ligt inter­es­sant at læg­ge mær­ke til? Her må lære­ren træ­de til med arbejds­spørgs­mål, over­sig­ter og nog­le vig­ti­ge holdepunkter.

I den sam­men­hæng kun­ne for­fat­ter­ne måske også have sup­ple­ret den grun­di­ge frem­stil­ling af histo­rie, som noget, der bare skal læres, med nog­le spørgs­mål eller opstil­let nog­le vig­ti­ge pro­blem­stil­lin­ger. For det før­ste: Hvor er histo­ri­ker­ne ueni­ge? For det andet: Hvor­dan skal vi i dag for­hol­de os til histo­ri­en? De min­dre glor­vær­di­ge sider af histo­ri­en som sla­ve­han­de­len, ulig­he­den eller den victo­ri­an­ske sner­pe­de (dobbelt-)moral? Og hvad med den engel­ske impe­ri­a­lis­me med racis­me, hen­syns­løs­hed og her­sker­men­ta­li­tet? Og på den anden side Eng­lands vig­ti­ge bidrag til udvik­ling af demo­kra­ti­et, men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne og naturvidenskaben?

Stor­bri­tan­ni­ens histo­rie udfyl­der et tom­rum i lære­bogs­sam­lin­gen, og den vil være uund­vær­lig for såvel histo­rie- som engels­klæ­re­ren i de kom­men­de år. Ikke hele bogen vil bli­ve brugt, men den soli­de gen­ne­m­ar­bej­de­de frem­stil­ling, de flot­te illu­stra­tio­ner og de gode kil­der vil gøre den til grund­bo­gen i man­ge år. Godt arbejde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *