Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me).

Artik­ler­ne i det­te num­mer af ’Noter’ byder på vink­ler af byhi­sto­ri­en. Jør­gen Elsø­es spæn­den­de arti­kel om Mid­delal­der­by­er­nes udvik­ling giver læse­ren en betyd­nings­fuld bag­grunds­vi­den, så man får bed­re ind­sigt, når man i de føl­gen­de artik­ler læser vide­re om Aal­borgs, Oden­ses, Køben­havns og par­cel­hus­by­er­nes udvik­lin­ger, soci­a­le møder og sam­men­sæt­nin­ger. Jakob Ørn­b­jerg for­kla­rer i ‘Gol­f­par­ken — en histo­rie om det alme­ne bolig­byg­ge­ri 1954–56’, hvor­dan drif­ti­ge men­ne­sker i Aal­borg bane­de vej­en for fle­re og mere sun­de boliger. 

I ‘Par­cel­hu­sets histo­rie’ for­tæl­ler Peter Drags­bo, hvor­dan én af dan­sker­nes mest udbred­te bofor­mer udvik­le­de sig fra kolo­ni­ha­ven og lyst­hu­set til par­cel­hu­set og på den­ne måde defi­ne­re­de man­ge af efter­krig­sti­dens nye for­stæ­der. Jens Toft­gaard viser, hvor­dan man­ge for­skel­li­ge typer fotos kan bru­ges som kil­der til at under­sø­ge og for­stå kon­ti­nu­i­tet og for­an­drin­ger i byer­ne, især fotos fra Oden­se viser man­ge spæn­den­de udvik­lin­ger. I Karin Cohr Lützens arti­kel ‘Men­ne­sker mødes i 1800-tal­lets Køben­havn’ møder læse­ren for­skel­li­ge leven­de beskri­vel­ser af møder mel­lem for­skel­li­ge soci­a­le grupper.

Under­vi­se­ren vil ople­ve, at de spæn­den­de artik­ler viser, hvor­dan man på byvan­drin­ger og via foto­a­na­ly­ser kan dyk­ke ned i histo­ri­en. Under­vis­nin­gen uden­for i byrum­met, ska­ber mulig­he­der for, at ele­ver­ne kan lære på andre måder end det klas­se­lo­ka­let til­la­der. Byhi­sto­rie kan vir­ke moti­ve­ren­de og sti­mu­le­re ele­ver­nes for­for­stå­el­se, for­di de måske kan få nye blik på ellers kend­te byer og byrum. Vi har der­for for­søgt at fin­de eksemp­ler på byun­der­sø­gel­ser fra fle­re byer i lan­det — og ikke kun stor­by­en. For­hå­bent­lig kan artik­ler­nes man­ge for­slag til under­sø­gel­ser bru­ges kon­kret i undervisningen.

I ‘Det didak­ti­ske hjør­ne’ præ­sen­te­rer Annet­te Øster­gaard Schultz og Mai-Brit Laurit­sen fra Rigs­ar­ki­vet, hvor­dan til­gæn­ge­lig­gjor­te kil­der der­fra, kan bru­ges af ele­ver­ne til at sam­men­lig­ne nuti­di­ge bolig­for­hold med de for­hold, de fat­tig­ste grup­per leve­de under mel­lem 1840–1940. I kil­de­pak­ker­ne er der fokus på bolig­for­hold og prosti­tu­tion i Køben­havn. Der er også fle­re kil­de­pak­ker som bl.a. kan bely­se fat­tig­væ­se­net og indu­stri­a­li­se­rin­gen i fle­re byer, hvor Sla­gel­se og Viborg fremhæves.

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

Næst­for­mand for historielærerforeningen

Arkiveret i kassen med Noter

2 kommentarer til “Noter #226: Byens historier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *